Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orel - Orelhana, Francisco de - Orélie Antoine I - Orelli, Aloys von - Orelli, Johann Kaspar von - Orellin - oremus - Orenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Centrum, lidt efter lidt erstattes af Jelez mod Øst.
Adm. deles O. i 4 Kredse. Af den vestlige Del
af O. er der efter Revolutionen dannet det nye
Guv. Briansk — Hovedstaden O. ligger ved
Orliks Munding i den her 120 m brede Oka, 320
km SSV. f. Moskva og er Knudepunkt for de
viglige Banelinier til Moskva, Grjasi, Charkov og
Vitebsk. (1920) 64015 Indb. Af O.’s 6500 Huse er
kun Fjerdedelen opført af Sten, og af disse er
henimod 100 Kirker, Skoler og andre offentlige
Bygninger. I O. findes et Univ., der er oprettet
1919, et Præsteseminarium, fl. Gymnasier, fl.
Banker, et offentl. Bibliotek, Teater samt fl. humane
Stiftelser. Byen er Sæde for en Biskop. O.’s c.
150 Fabrikker bestaar væsentligst af Lærreds-
og Sejldugsvæverier, Lysestøberier,
Maskinfabrikker og Dampmøller. Byen, der ligger der,
hvor Orel begynder at blive sejlbar, har
navnlig tidligere spillet en stor Rolle for Ruslands
Kornhandel. Den er anlagt 1564 som
Grænsefæstning mod Tatarerne og har hyppig lidt
under Ildebrande. 1796 blev den Guv.’s Hovedstad.
N. H. J.
Orelhana [åræ’ljana] (Orellana),
Francisco de;, sp. Opdager, ledsagede Gonçalo
Pizarro paa dennes eventyrlige Tog over
Andes-Bjergene i Ecuador og drog, medens
Pizarro foretog sin overordentlig besværlige
Tilbagerejse til Quito, ned ad Rio Napo til
Marañon, hvilken Flod han var den første Europæer,
der befor. I 7 Maaneder, fra Jan. til Aug. 1540,
drev han paa en Flaade ned ad Floden til
Atlanterhavet. Efter denne Rejse kaldtes Floden
Amazonas. Under et Forsøg paa at befare
Floden i modsat Retning døde han 1549 af
Klimatfeber.
C. A.
Orélie Antoine I [åre’li-ã’twan-prömie], se
Araukaner.
Orelli [o’ræli], Aloys von, schweizisk
Retslærd, f. 18. Jan. 1827 i Zürich, d. 31. Jan. 1892,
Dr. jur. 1849, Privatdocent i Zürich 1853, Prof.
extraord. smst. 1858, Medlem af Overretten
smst. 1862, Prof. extraord. 1871 i Zürich, 1874
Prof. ord. smst. Foruden en Række
Tidsskriftafh. o. l. skrev O. bl. a. »Die Jury in Frankreich
und England« (1852), »Die Familie im deutschen
und schweizerischen Recht« (1859), Festskrift
lil Bluntschli, »Rechtsschulen und
Rechtsliteratur in der Schweiz vom Ende« des Mittelalters
bis zur Gründung der Universitäten von Zürich
und Bern« (1879), »Grundriss zu den
Vorlesungen über schweizerische Rechtsgeschichte« (mit
Literatur- und Quellenangaben, 2. Oplag 1884),
og »Das schweizerische Bundesgesetz betreffend
das Urheberrecht an Werken der Literatur und
Kunst unter Berücksichtigung der bezüglichen
Staatsverträge« (1884). Til den sparsomme
schweiziske kirkeretlige Litteratur bidrog han
bl. a. med Afh. »Die evangelisch-reformierte
Landeskirche des Kantons Zürich und ihre
Stellung zum Staat« (1891), og i »Das
Staatsrecht der schweizerischen Eidgenossenschaft«
(1885, Marquardsen’s »Handbuch«) søgte han at
løse den vanskelige Opgave at skrive en
Statsret for Schweiz, 1885 Associé, 1888 Medlem, af
Institut de droit international. (Litt.: A.
Zürcher i »Zeitschrift für schweizerisches
Strafrecht« [1892, S. 84—87]; A. Rivier i Revue
de droit international et de législation comparée
[XXIV, 1892, S. 104—08] og i Annuaire de
l’institut de droit international [XII, 1892, S.
325—30]).
Fz. D.
Orelli [o’ræli], Johann Kaspar von,
schweizisk Filolog, f. i Zürich 13. Febr. 1787, d.
smst. 6. Jan. 1849. Han studerede først Teologi
og blev allerede 1807 reformert Præst i
Bergamo, hvor han virkede til 1814 og bl. a. med
Iver studerede baade ital. og antik Litteratur.
1814 blev han Prof. ved et Gymnasium i Chur
og 1819 i Zürich. Foruden forsk. ital. Forf.’s Skr
har han udgivet en Del Værker af den antikke,
klassiske Litteratur. Særlig mærkes hans store
kritiske Udgave, af Cicero (8 Bd, Zürich
1826—38, 2. Udg. 1845) og to kommenterede
Udgaver af Horats, en større og en mindre
(1837—38, 3. Udg. 1850—52). Endvidere har han
udgivet et Par Samlinger lat. Indskrifter (1828 og
1844). Sammen med andre har han endelig
udgivet Platon (1842) og Tacitus (1846—48).
H. H. R.
Orellin, se Orlean.
oremus (lat., »Lad os bede«), Indledningen
til Bøn i Alm. og derefter Betegnelsen for en
speciel Bøn i den rom.-kat. Gudstjeneste i
Offertorium.
A. Th. J.
Orenburg [ari’nburk], O.-Turgai, Omraade
omfattende den nordlige Del af den autonome
Kirgiser Sovjetrepublik. Arealet er 629784 km2
med (1920) 1626058 Indb. ell. 2,6 pr. km2.
O.-Turgai er i Hovedsagen dannet af det tidligere
russ. Guv. O. og den russ.-asiatiske Prov.
Turgai. Hele den østlige samt den sydvestlige Del
af O. er Steppe, hvorimod de mellemste og
vestligste Egne opfyldes af Udløbere fra
Uralkæden, der begynder N. paa med en
Middelhøjde paa c. 1500 m og sænker sig jævnt S. paa,
indtil den breder sig ud i flere Smaakæder og
til sidst ganske taber sig. Egne, der kun ligger
14 m o. H., findes Ø. paa henad Tobol. Det
tidligere Guv. O. har 1500 Søer, af hvilke c. 100
er Saltsøer; i Turgai findes ogsaa talrige Salt-
og Ferskvandssøer. Omraadet afvandes af
Tilløb til Ob, Ural og Volga. Klimaet er et
ekstremt Fastlandsklima. Orsk har i
Gennemsnitstemp. for Jan. og Juli henh. ÷ 20° og 23°; de
tilsvarende Tal er for Irgits ÷ 15,9° og 24,5°.
Regnmængden aftager mod SØ. I det gl Guv.
O. falder aarlig en Nedbør paa 420 mm og i
Turgai 154 mm. Paa Planteverdenen er Klima
og Jordbund af højst forsk. Indvirkning, efter
som man befinder sig paa Steppen, hvor
Jordbunden snart er leret, snart stærkt sandet, ell.
i Bjergegnene, hvor Skoven har en betydelig
Udbredelse. Den vestlige Del er dels
skovbevokset Bjergland, dels Græssteppe, som mod Ø.
gaar over i den tørre Kirgisersteppe.
Befolkningen er meget blandet; mod V. er
Hovedmassen Storrusser og Bashkirer, men mod Ø.
overvejende nomadiserende Kirgisere. Agerbrug
og Kvægavl er Hovederhvervene. Der avles
mest Hirse, Hvede og Havre, og derefter følger
Rug, Byg og Kartofler. Tørre Aar bringer
undertiden Misvækst og som Følge deraf
Hungersnød; dette var sidst Tilfældet i 1921. M. H. t.
Kvægbestanden er O.-Turgai et af de vigtigste
Omraader inden for Sovjetrepublikken. Der
fandtes iflg. den officielle Tælling 1920: 654364 Heste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
