Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oresme, Nicole - Orestes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oresme [å’ræ.m], Nicole, fr. Matematiker,
d. 1382. O., der nød megen Anseelse som
Teolog, var først teologisk Prof. i Paris, senere
Dekan i Rouen og endelig Biskop i Lisieux.
Som Matematiker har han særlig gjort sig
bemærket ved at indføre Betegnelser og de
simpleste Regneregler for Potenser med brudne
Eksponenter, hvilke han forstaar paa samme
Maade som vi (Algorismus proportionum, udg. af
Curtze 1868), samt ved (i Tractatus de
Iatitudinibus formarum, trykt 1482) at anvende
retvinklede Koordinater, som han kalder Længder
(Abscisser) og Bredder (Ordinater), til paa den
nu brugelige Maade grafisk at fremstille f. Eks.
Temp. som Funktion af Tiden.
Chr. C.
Bl. den skolastiske Tids økonomiske
Teoretikere indtager O. en særlig fremtrædende Plads
ved sit Skrift Tractatus de origine, natura, jure
et mutationibus monetarum, af ham selv
oversat paa Fransk (Traictée etc.). O. viser sig heri
som en Forløber for langt senere Tiders
Erkendelse af Pengevæsenets Natur og
Møntpolitikkens Krav, bl. a. ved indtrængende sat
fraraade de i hine Tider saa sædvanlig forekommende
Møntforringelser fra Fyrsternes Side, i hvis St.
han anviser som Udvej Optagelse af Statslaan,
hvis Sikkerhed skulde søges i et ordnet
Finansvæsen. Han overs. Aristoteles’ Etik,
Politik og Økonomi til Fransk. En kritisk Udg. af
O.’s Skr. om Pengevæsenet, saavel i lat. som
fr. Tekst, og forsynet med Kommentar, er
besørget af Louis Wolovski (Paris 1864).
(K. V. H.). Sv. N.
Orestes, Agamemnon’s og Klytaimnestra’s
eneste Søn. Efter Drabet paa Agamemnon lod
hans Søster Elektra ham for at hindre mulige
Efterstræbelser bringe til Kong Stronos i Fokis,
hvor hans Opdragelse blev fuldendt; Kong
Strofios havde ægtet Agamemnon’s Søster. I 7 Aar
herskede imidlertid Aigistos i Mykenai, men i
det 8. Aar vendte O. tilbage, fulgt af Strofios’
Søn Pylades, med hvem han havde sluttet
det inderligste Venskab. I Mykenai dræbte han
saavel Boleren Aigistos, som sin egen Moder,
Klytaimnestra. Skønt hun, ved at dræbe sin
egen Ægteherre, der tillige som Konge stod
under Zeus’ særlige Værn, blodigt havde
krænket guddommelige og menneskelige Love, og
skønt O. af Apollon selv var opfordret til
Hævndaaden, bliver han efter Gerningen betaget af
Vanvid, og Samvittighedskvaler driver ham fra
St. til St., personificerede i Erinyerne,
gorgoniske Kvindeskikkelser med Slangehaar og
brændende Fakler, og som piner og plager
baade Legeme og Sjæl. De forfølger O., fordi han
ved Drabet paa sin Moder dog har sønderrevet
de helligste Blodets Baand; de jager ham med
Vanvid og lader ham hverken Dag eller Nat
have Fred. En Del af hans Omflakken
henlægges i nogle, mest lokale Sagn til Arkadien.
Til sidst flygter han til Apollon i Delfoi (jfr
Afbildn., et hellenistisk Vasebillede, hvor O.
sidder paa Fodstykket til Omfalos, medens to
Erinyer med Fakler forfølger ham. Fra modsat
Side nærmer en Præst sig, og St. er yderligere
betegnet ved et Laurbærtræ). Apollon tager ham
nu i sit Værn, renser ham ved sit Tempels
Arne og lader ham drage til Athen, hvor Athena
indstifter Areopagos-Domstolen for at fælde
Dom, ikke efter den strengeste, formelle Ret,
men efter skønsom Billighed. Da det viser sig,
at Stemmerne staar lige, lægger Gudinden selv
sin Stemme i til Fordel for O. Erinyerne lader
sig forsone og tager fra nu af som de
ærværdige Eumenider Sæde bl. Mennesker og faar
Helligdomme, dels paa Akropolis, dels i
Kolonos. — Dette er Fremstillingen hos Epikerne
og den ældre Tragedie, fyldigt og skønt
udtrykt især i Aiskylos’ »Eumenider«. Efter
Euripides (navnlig Ifigeneia Taurica) bød Apollon,
at O. for at blive friet for sit Raseri skulde
drage til det tauriske Chersonesos og derfra
bringe Artemis’ (Tauropolos) Billede til Athen.
Pylades drog med. I Taurien herskede
Kong Thoas, der bragte Artemis
Menneskeofringer, hvortil toges de fremmede,
der uforvarende kom til Landet.
Artemis’ Præstinde var O.’s egen Søster
Ifigeneia. Ofringen var allerede berammet, da
O. genkendes og derefter sammen med
sin Søster bortfører Gudebilledet og
drager bort. — Efter sin Frigørelse kommer
han tilbage til Mykenai og dræber
Aigistos’ Søn Aletes, der havde taget
Kongenavn. Tillige bliver han Herre over
Argos og Lakonien. I Ægteskab med
Menelaos’ Datter Hermione havde han Sønnen
Tisamenos, med Erigone (Aigistos’ og
Klytaimnestra’s Datter) Sønnen Penthilos,
som førte en Koloni til Lesbos. Pylades
ægtede Elektra. Endvidere fortælles, at
under hans Regering Dorerne under
Hyllos kom til Peloponnes. I Alm. tænkes dog
Heraklidernes Tilbagekomst at være sket under
hans Søn, Tisamenos’ Regering. Slutn. af hans
Liv nærmer sig saaledes den hist. Tid. Han
døde i Arkadien, men efter et Orakelsvar førtes
hans Ben senere fra Tegéa til Sparta. I
Arkadien dyrkedes han som Heros. Nær
Chersonesos ved Sydspidsen af Krim nævnes en
Helligdom for Ifigeneia, O. og Pylades.
O.-Sagnene, der ikke er udtømte med de her
anførte, hører til den store Kreds, som samler
sig om Mykenai og har afgivet Stof til
mangfoldige Fremstillinger, navnlig i Litt. (Saaledes
Aiskylos’ Oresteia: Agamemnon, Choeforerne,
 |
| Orestes i Delfoi (Vase, Antiksamlingen). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
