Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orfikere - Orfila, Mathéo José Bonaventure - Orford - Organdi - Organer - Organer, elektriske - Organ-Fornemmelse - Organisation - organisere - organisk - organiske Farvestoffer - organiske Radikaler - organisk Kemi - Organisme - Organist - Organist (Fugl) - Organistron - organogene Stenarter - Organografi - Organografi - Organometaller - Organon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kraft: kun ved »forløsende Guders Naade«
kunde det dionysiske i Mennesket til syvende og
sidst frigøres, og denne Naade blev man
delagtig i ved guddommelige Indvielser og ved
hellige Renselser, der ikke blot sigtede paa
nogen enkelt, øjeblikkelig Besmittelse, men paa
Menneskets hele syndige og urene Natur.
Orfiske Tanker genfindes hos de største gr.
Digtere og navnlig hos Plato. Sektens Indflydelse
var meget stor ved Kr. Fødsels Tid og har
sikkert virket forberedende for Kristendommen.
(Litt.: E. Rohde, »Psyche«, 1894, S. 395; A.
Dieterich, De hymnis orphicis [1892]).
Edv. L.
Orfila [årfi’la], Mathéo José
Bonaventure, fr. Læge, f. 24. Apr. 1787 paa Minorka, d.
12. Marts 1853 i Paris. O. studerede i Valencia og
Madrid, senere i Paris, hvor han tog
Doktorgraden 1811 (Sur la présence de la bile dans
l’urine des ictériques). Han kom imidlertid
tidlig ind paa Studiet af Giftstoffernes
Indvirkning paa det menneskelige Legeme og deres
kem. Forhold og skrev Traité des poisons tirés
des règnes minéral, végétal et animal, ou
toxicologie générale considérée sous les rapports
de la physiologie, de la pathologie et de la
médecine legale, 2 Bd, 1814—15, en Bog, der
blev Grundlaget for hele den nyere Tids
eksperimentelle og medikolegale Giftlære. Ludvig
XVIII gjorde ham til Médecin par quartier,
men han vedblev med sin videnskabelige
Virksomhed, udg. 1817 Elements de chimie, 1818
Secours à donner aux personnes empoisonnées
ou asphyxiées (Bøger, der atter og atter er
kommet i nye Oplag), blev 1819 Prof. i
Retsmedicin og Toksikologi og 1823 Prof. i med.
Kemi og Retsmedicin. Sine Erfaringer som
Retslæge nedlagde han i Leçons de médecine
légale, 3 Bd, 1823, der ændrede Titel til Traité
. . . . . 1836 (3 Oplag), og stadig udvidedes, idet
4. Udg. (1848) optog den 1830 skrevne, berømte
Afh.: Traité des exhumations juridiques. Da O.
1831 blev Doyen for Fakultetet, begyndte en ny
Virksonlhed for ham. Han søgte nemlig at
bringe Institutterne op paa Højde med andre
Landes, fik rejst en ny Anatomibygning (1833),
oprettet Hôpital des cliniques, flyttet den bot.
Have til Luxembourg-Haven og grundlagt et
patol.-anat. Mus. o. s. v. Testamentarisk
anviste han 120000 frc. til lærde Institutioner og
oprettede Prix Orfila som Præmie for
toksikologiske Undersøgelser. O. var bl. de første,
der paaviste Æterens bedøvende Virkninger,
hans Undersøgelser over enkelte Stoffers
Giftvirkning (Alun, Saltsyre, Vinsyre, Eddikesyre,
Arsenik, Cyan o. m. a.) har været
grundlæggende.
J. S. J.
Orford [’å.əfəd], se Walpole.
Organdi er en Slags fint, glatvævet
Bomuldstøj, noget tættere end Musselin og stærkere
appreteret end dette. Det anvendes navnlig til
For i Dameklæder.
K. M.
Organer, Betegnelse for de enkelte Dele af
Plantens og Dyrets Legeme, særlig hvor disse
har en bestemt karakteristisk Funktion.
C. W.-L.
Organer, elektriske, se elektriske
Organer.
Organ-Fornemmelse. Ordet benyttes
undertiden som en ret intetsigende Fællesbetegnelse
fioir visse, ofte — men ingenlunde altid —
smertelige Oplevelser, der giver Besked om Legemets
Tilstande (Sult, Mæthed, Forspisthed, Tørst,
Mavepine, Trykken, Træthed, Friskhed,
Velbefindende, Lethed, Tunghed, Stakaandethed
m. m.). Under tiden medregnes under O.
Oplevelser, der hidrører fra Sanseorganer i Muskler,
Sener og Led samt fra Ligevægtsorganet i det
indre Øre og som giver Besked om Legemets og
Lemmernes Bevægelse og Stilling.
Edg. R.
Organisation (gr., lat.), et organisk Væsens
indre Dannelse med dets Leddeling i forsk.
Funktioner; et Samfunds indre Ordning;
Tilvejebringelse af Orden i den Maade, hvorpaa et
Samfund udfører de Opgaver, der er stillede
til det.
organisere (gr., lat.), ordne, tilvejebringe
Organisation; organisatorisk,
organiserende.
organisk benyttes som Betegnelse af en
sygelig Tilstand (f. Eks. o. Hjertesygdom), naar
Lidelsen er betinget af tydelig paaviselige
Forandringer i vedk. Organ, altsaa i Modsætning
til funktionel, hvor vi ikke kan paavise
Aarsagen til Organets fejlagtige Funktion. Med
forbedrede Undersøgelsesmetoder og forøget
Viden udvides derfor stadig Omraadet for de o.
Lidelser, medens de funktionelles indskrænkes.
(Lp. M.). P. H.
organiske Farvestoffer, se
Tjærefarvestoffer.
organiske Radikaler, se Radikaler.
organisk Kemi, se Kemi.
Organisme, Betegnelse, der navnlig tidligere,
men iøvrigt til Stadighed, ses benyttet om den
samlede Sum af alle de Organer ell.
Organsystemer, der opbygger de levende Væsener,
Planter ell. Dyr; herfra er Betegnelsen saa
gaaet over til, hvad der i Nutiden vistnok er
det alm., slet og ret at betegne et
hvilketsomhelst levende Væsen, Plante ell. Dyr.
R. H. S.
Organist, Orgelspiller, den kirkelige
Embedsmand, hvis Hverv det er at spille Orglet ved
Gudstjenesten.
S. L.
Organist (Fugl), se Tangara’er.
Organistron, Organistrum, se Lire.
organogene Stenarter er saadanne, der
er dannede af Plante- ell. Dyrerester, f. Eks.
Stenkul og Skrivekridt.
J. P. R.
Organografi [’år-], Organologi (not.),
d. s. s. Morfologi (s. d.).
Organografi [’år-] (gr.) ell. Organbeskrivelse,
Læren om Organernes Bygning og indbyrdes
Beliggenhed.
Organometaller [’år-], se
Metalforbindelser.
Organon [’år’-] (gr.), egl. Redskab, bruges
som Betegnelse for Aristoteles’ Samling af
logiske Skr, i Henhold til forsk. Udtalelser af ham
om, at man inden Studiet af den egl. Filosofi
maa tilegne sig den formelle Logik som
nødvendigt Redskab ell. Værktøj for
Erkendelsesarbejdet. Francis Bacon bruger da Betegnelsen
Novum O. om sin Metodelære, som han vil sætte
i St f. den nedarvede Logik.
W. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
