- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
607

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Origenes - Origenisme - Origenistisk Strid - Original - originær - Orihuela

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barnets og Menigmands enfoldige, ureflekterede
Gudsforhold, han vil naa frem til en dybere,
intellektuel Tilegnelse af Frelsessandhederne.
Trods al Berigelse for Teologien er O. dog her
inde paa et farligt Skraaplan. Hans Anskuelser
afspejler sig ogsaa i hans Skriftbetragtning.
Skriftordet har efter hans Mening foruden en
bogstavelig Betydning ogsaa en psykisk eller
moralsk og en pneumatisk ell. mystisk. Medens
den psykiske til en vis Grad falder sammen
med Skriftens typiske Ejendommelighed, er den
pneumatiske Betydning i Virkeligheden en
vilkaarlig Spillen med Ordene. I O.’s dogmatiske
System er der mange originale Enkeltheder.
Gud staar som den uforanderlige, derfor som
den, der fra Evighed har aabenbaret sig. Og
Aabenbaringen er stedse sket gennem Logos,
Guds fuldkomne Afbillede, Ideernes Idé, som
paa den ene Side er af samme Væsen som
Faderen og paa den anden Side ham underordnet.
Logos ell. Sønnen er altsaa evig som Faderen,
og Faderens Forhold til ham, uforanderligt,
derfor avler Faderen ham stedse. Ved Logos er
atter Helligaanden frembragt, men dernæst er
alt i Tilværelsen skabt ved ham, dog er
Skabelsen evig, Gud har skabt og skaber stedse.
De skabte Individualiteter har en fri Vilje og
skal nu selv tilegne sig det gode, hvilket ogsaa
efter Fald og Kampe endelig lykkes, saaledes
at O. ender med Apokatastasis. Ang. Kristi
Menneskevordelse mener O., at Logos har
virket i Menneskeslægten før sin Inkarnation,
navnlig i Profeterne. O.’s Tanker vandt megen
Udbredelse, se Origenistisk Strid.
Hans Værker er bl. a. udgivne af
Lommatsch (Berlin 1831—48); en ny Udg. er
paabegyndt af Berliner-Akademiet.
(Litt.: Ad. Harnack, »Lehrbuch der
Dogmengeschichte« [Leipzig 1900 ff.]; Loofs,
»Dogmengeschichte« [Halle 1906]; R. Seeberg,
»Dogmengeschichte« [1908 ff.];
Redepenning, »O.« [Bonn 1841 ff.]; Fr. Nielsen,
»Kirkehistorie« [1901]).
A. Th. J.

Origenisme [’o-], se Origenes og
Origenistisk Strid.

Origenistisk Strid [’o-]. Origenes stiftede
en Skole, som optog de fleste af hans
Særmeninger, men Skolen talte ikke særlig mange
Navne. Derimod var der overordentlig mange
samtidige og senere Teologer, som uden at være
Origenes egl. Disciple paa forsk. Maade blev
paa virkede af ham, og han har sat sig
uudslettelige Spor ikke alene i den gr. Kirkes
Teologi, men ogsaa i Vestens. Paa den anden Side
vakte adskillige af hans Anskuelser stærk
Modsigelse, og længe efter Origenes’ Død blev der
ført store Kampe om hans Teologi. En egl.
Origenisme hyldes af Gregorios
Thaumaturgos, Theognostus, Didymus, Pamphilus og
især Dionysius af Alexandria. Under den
arianske Strid blev Origenes paaberaabt som
Autoritet fra begge Sider; hans Lære om Faderens
evige Avling af Sønnen fremhævedes af de
Ortodokse, medens Arianerne understregede
hans Opfattelse af Sønnen som Faderen
underordnet. Athanasius, Basilios af Cæsarea,
Gregor af Nyssa, Gregor af Nazianz, Hilarius og
Ambrosius, altsaa de bedste Navne fra Vestens
og Østens Kirker, omtalte Origenes med
Sympati og benyttede hans Skrifter, men imod
Slutningen af 4. Aarh. voksede paa den anden Side
Modstanden stærkt, navnlig fordi Arianerne
saa ofte førte Origenes i Marken. Rufin og
Hieronymus var begge til en Beg. lige begejstrede
for Origenes, men da Stemningen mod ham
blev stærkere og stærkere, og den kendte
Kætterfjende Epiphanius skarpt angreb
Origenisterne, slog Hieronymus om, og der blev et
bittert Fjendskab mellem ham og Rufin, som
tidligere havde været Venner. Et lgn. Omslag
skete samtidig hos Theophilus af Alexandria,
som opr. havde hævdet Origenismen og ud fra
denne specielt bekæmpet en i Ægypten stærkt
udbredt Anskuelse om Legemlighed hos Gud.
Han blev nødt til at opgive sit Standpunkt,
navnlig under Tryk fra et af Munkepartiernes
Side. O.’s Teologi var i det hele en Stridens
Genstand i Ægypten hos de mægtige
Munkepartier, der spillede en afgørende Rolle
dernede i alle religiøse Spørgsmaal. Theophilus
benyttede imidlertid Lejligheden til nu at
træde skarpt op mod nogle tidligere Meningsfæller,
nemlig Munkene i de nitriske Bjerge, som af
andre Grunde havde vakt hans Mishag, og
under Skin af at være Kætterfjende fik han dem
fordrevet, og han rejste saa videre Stormløb
mod Origenister nær og fjern. Da Chrysostomos
havde givet en Skare af de flygtende Munke
Husly og Beskærmelse, rejste Theophilus ogsaa
Beskyldningen for Origenisme mod ham, skønt
denne Anklage i Virkeligheden kun her som i
det hele ret ofte var et Paaskud til at styrte
en Fjende, og Theophilus havde Held med sig.
Origenisterne forsvandt dog ikke. Endnu 543
udstedte Justinian et højtideligt Anathema (Ad
Mennam
) mod 10 origenistiske Sætninger, og
Patriarken i Konstantinopel og Biskoppen i Rom
sluttede sig til Justinian. 553 udtalte den femte
økumeniske Synode i Konstantinopel sig ogsaa
paa Justinian’s Opfordring mod forsk.
origenistiske Sætninger. Origenisterne havde nu
spaltet sig, og Partiet forsvinder efterhaanden, men
Origenes’ Bet. for den teol. Udvikling var ikke
dermed tilintetgjort. (Litt.: Fr. Nielsen,
»Haandbog i Kirkens Historie« [I, 1893]).
A. Th. J.

Original [’o-] (lat.), som Substantiv:
Genstand, der er det første (enestaaende) i sin
Slags, modsat: Genpart, Gentagelse o. l.;
adjektivisk: ny, ejendommelig, oprindelig. I
overført Bet. bruges O. om en Særling.

originær [’o-] (lat.), oprindelig; o. ell.
selvstændig Erhvervelse, en Erhvervelse, der ikke
bygger paa en tidligere Ejendomsret over
Tingen, men sker uden ell. trods en saadan,
modsat derivativ ell. afledet Erhvervelse, en
saadan, der netop beror paa Overdragelse fra den
tidligere Ejer.
K. B.

Orihuela [åri’wæla], By i det sydøstlige
Spanien, Prov. Alicante, ligger i en Huerta
ved Segura, 20 km NØ. f. Murcia ved
Jernbanelinien Alicante—Murcia og har Domkirke, Avl
af Silke og Sydfrugter, Silke-, Hatte- og
Sæbeindustri samt nogen Handel over Havnen
Guardamar. O. er Bispesæde og havde fra
1555—1835 et Univ., der nu er omdannet til
Præsteseminarium. (1920) 37180 Indb.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:51 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free