Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orkan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km (O.’s Diameter e. 300—1800 km), hvad der
svarer til en gennemsnitlig Gradient
(Barometerfald pr Breddegrad = 111 km) paa
over 5—6 mm, mens 4—5 mm er
»Stormgradient« for vore Minimer; og da Gradienten
yderligere ikke er ens inden for hele O.’s Omraade,
men vokser stærkt ind mod Centrum — der er
observeret indtil 15 mm — maa der ogsaa
ventes uhyre Vindstyrker. I Overensstemmelse
med, at Vindens kredsende Bevægelse
foraarsages af Jordens Rotation, er den paa den
nordlige Halvkugle modsat Visernes paa et Ur,
paa den sydlige Halvkugle i samme Retning.
Medens man i ældre Tider var tilbøjelig til at
mene, at Vindretningen var rent kredsende, saa
man med Vinden i Ryggen overalt havde
Centrum lige til venstre — paa den nordlige
Halvkugle — har det vist sig, at Vinden i
Virkeligheden blæser spiralformig ind mod Centrum,
saa dette befinder sig i en Retning, der ligger
omkr. 60° til venstre for den Retning, mod
hvilken Vinden blæser, en Regel, der er af stor
Vigtighed for Søfolk, idet man jo helst undgaar
at komme i Nærheden af O.’s Centrum.
Naar en O. nærmer sig, iagttages der gerne,
endnu førend Barometer faldet, en mærkelig
teglstens- ell. kobberrød Farvning ad Himlen,
særlig ved Solens Opgang og Nedgang; Himlen
bliver sløret, med Ringe om Sol og Maane og
Luften trykkende. Med det stærkt faldende
Barometer begynder saa Blæsten, der tager til,
efterhaanden som man nærmer sig O.’s
Centrum. Der er maalt Vindstyrker paa 50 m i Sek.,
men der forekommer aldeles utvivlsomt endnu
større Styrker, selv om man hidtil ikke har
været i Stand til direkte at maale dem. O.’s
indre Omraade er dækket af et meget svært
Skylag, hvorfra der falder en voldsom Regn,
250—400 mm, ell. det halve af Danmarks aarlige
Nedbør i Løbet af de Timer, O. passerer. Derimod
er Torden forholdsvis sjælden i O.’s indre
Omraade, medens det kan forekomme i det ydre
og paa lang Afstand tjene som Advarsel.
Passerer O. lige over Iagttageren, vil Vinden,
medens Centret nærmer sig, væsentlig blæse fra
samme Retning, men stadig vokse i Styrke for
i O.’s Centrum: pludselig at falde til Vindstille
(»Stormens Øje«, saaledes benævnt, fordi det
undertiden samtidig klarer op); naar Centrum
— af en Udstrækning paa c. 15—30 km — er
passeret, sætter Stormen, lige saa pludselig ind
igen med sin fulde Styrke, men nu fra det
modsatte Verdenshjørne. Passerer O. derimod
forbi i nogen Afstand, vil Stormen under sin
Stigen og Falden stadig skifte Retning, f. Eks.
fra NV. igennem V. til SV., hvis O. passerer
fra Ø. mod V., N. f. Iagttageren (paa den
nordlige Halvkugle).
O. opstaar i Bælterne mellem Ækvator og
Vendekredsene, nærmere de sidste; som Regel
bevæger de sig i Begyndelsen imod V., idet de
dog samtidig fjerner sig fra Ækvator (den egl.
Retning er altsaa mod VNV. paa den nordlige,
mod VSV. paa den sydlige Halvkugle); »lever«
O. saa længe, at den naar over Vendekredsen,
svinger dens Bane efterhaanden imod N. (S.)
for til sidst at ende med Retning mod NØ. (SØ.).
Den Fart, hvormed O. bevæger sig frem i sin
Bane, er noget forsk. de forsk. Steder, hvor O.
optræder; for de vestindiske O., f. Eks.,
angives c. 17 km i Timen for den første, mod V.
rettede Del af Banen, og c. 27 km under den
østgaaende Bevægelse; for O. i den bengalske
Havbugt derimod opgives en gennemsnitlig Fart
paa 9—10 km, og for Taifun’erne c. 13—16 km.
Træffer en O. paa sin Vej Land af større
Udstrækning, er dette en væsentlig Hindring for
den og kan ofte helt standse den, d. v. s. bringe
den til Ophør; en O. fra den bengalske Havbugt,
der passerer over Forindien, mister under
Passagen sin Karakter af Hvirvelstorm, for dog
atter at optræde som saadan i det arabiske
Hav. Dette tyder paa, at de tropiske O. er
Dannelser af en forholdsvis ringe Højde i
Modsætning til de »Cykloner« ell. veludviklede
Barometerminimer, der kendes under vore
Breddegrader, som kan overskride i det mindste lavere
Bjerge og for en længere Tilværelse over
Land; undertiden sker det dog, at en tropisk
O. kan fortsætte dem sidste, mod NØ. gaaende
Del af sin Bane langt mod N. og gaa over til
en Cyklon som; dem paa vore Breddegrader,
idet den samtidig tiltager i Mægtighed og Fart
i sin Bane, men mister den tropiske
Voldsomhed. Man har saaledes Eksempler paa, at
saadanne »langlivede« O. kan begynde i Nærheden
af Afrikas Vestkyst og i den uhyre,
parabelformede Bane med Toppunkt i Antillerne passere
Atlanterhavet to Gange; en Hvirvelstorm, der
naaede Frankrigs Kyst 7. Septbr 1899, kan f.
Eks. følges tilbage og genfindes som en O., der
begyndte i Nærheden af de kapverdiske Øer
3. August.
O. optræder langt hyppigere om Sommeren
end om Vinteren, altsaa til modsatte Tider paa
den nordlige og sydlige Halvkugle; deres
gennemsnitlige aarlige Antal for de forsk.
Omraader (Vestindien, det arabiske Hav, den
bengalske Havbugt, Farvandene omkr. Filippinerne
og Japan, det sydindiske Hav, Stillehavet omkr.
Samoaøerne) er ret varierende, fra nogle faa
til c. 9.
De tropiske O. er, som allerede omtalt, trods
adskillige Lighedspunkter, dog væsentlig forsk.
fra de med Barometerminimerne paa vore
Breddegrader forbundne saakaldte Cykloner; i
den Henseende kan, endnu anføres, at »Vejret«
inden for O.’s Omraade er i udpræget Grad
symmetrisk omkr. dens Centrum; Temperatur,
Fugtighed, Skydække og Nedbør gennemløber
de samme Ændringer, uanset i hvilken Retning
man nærmer sig Centrum, ligesom Isobarerne
gennemgaaende er regelmæssige Kredse ell.
Ovaler; kun ligger det gerne tættere paa den
Side af Centrum, der vender mod et Højtryk,
d. v. s. paa den højre Side af Banen (paa den
nordlige Halvkugle), med deraf flg. stærkeste
Vinde der, saa O.’s »Centrum« ikke falder
sammen med Midten af det Areal, den dækker. I
Modsætning hertil findes der ved vore
Cykloner metop en højst karakteristisk Forskel i
Vejret paa de forsk. Sider af Centrum (se
Vejr).
Endelig er Tidspunktet for O.’s hyppigste
Forekomst ogsaa modsat, idet vore Cykloner
indtræffer hyppigst om Vinteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
