Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orkan - Orkanger - Orkdal - Orkester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om Aarsagen til O.’s Opstaaen ved man en
Del; det har vist sig, at de gerne tager deres
Udgangspunkt inden for bestemte Omraader,
»O.-Arner«, som i den Aarstid, da O. dannes,
udmærker sig ved en meget jævn
Lufttryksfordeling, saa ingen Vindretning er særlig
fremherskende; ofte er »Arnen« beliggende mellem
to større Højtryk spartier, saa der hersker
modsatte Vindretninger langs dens to Sider. Tænker
mans sig nu, at de varierende Vindretninger
inden for »Armen« engang tilfældigt kommer
til at konvergere mod eet Punkt, vil
Jordrotationens Indvirkning paa Vindene gøre
deres konvergerende Bevægelser delvis
kredsende, det vil sige udvikle dem til en
begyndende Hvirvel, som under de
forhaandenværende Omstændigheder — den stærke
Opvarmning af Luften og de modgaaende
Luftstrømninger langs Hvirvelarnens to Sider —
efterhaanden bliver til en O.; og denne »kryber«
derefter saa at sige frem langs
Højtryksomraadet paa dens højre Side (paa den nordlige
Halvkugle); denne Udvikling af en Hvirvel til
ett O. kan undertiden vare flere Dage. Som
Energikilde til O. maa man derfor væsentlig
tænke sig den direkte Solstraaling; at denne,
der virker til Stadighed, kun forholdsvis
sjældent giver Anledning til O., maa man da tænke
sig skyldes, at selve Organisationen af den
»Varmemaskine«, som O. udgør, afhænger af
forsk. Omstændigheder, som kun forholdsvis
sjældent indtræffer; er »Maskinen« derimod
først kommen i Gang, gaar den, til
Varmetilførslen holder op, ell. til den ødelægges ved for
stærk Gnidning mod Luftbevægelsen — over
Land — ell. ved Indgriben af andre, kraftige
Vindsystemer.
De tropiske O. er, p. Gr. a. deres
overordentlig store Vindstyrke, uhyre farlige
Naturfænomener, saavel for Skibe paa Søen som paa
Landjorden, hvor de ødelægger Bygninger,
vælter Træer o. s. v., og paa Øerne i de af O.
hærgede Egne forvoldes ofte store Ulykker af
den voldsomme Stormflod, de kan rejse.
H.-P.
Orkanger, Herred, Orkdal Sorenskriveri,
Orkdal Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke,
(1921) 1975 Indb., omfatter O. Sogn og Orkdal
Præstegæld, som ligger omkr. Orklas Udløb i
Orkedalsfjorden. O. er et Strandsted med
Dampskibsanløbssted og Rigstelefonstation, samt
Station paa Thamshavnbanen; det ligger 1 km
fra Thamshavn. Her er Middelskole, teknisk
Aftenskole, Hotel og Gammelhjem, to Banker og
Apotek. Af industrielle Anlæg mærkes:
Cementfabrik, Hermetikfabrik, Jernvarefabrik,
Kraftfoderfabrik, Mejeri, mekanisk Værksted,
Savbrug og Høvlen, Sildoliefabrik,
Smergelskivefabrik, Trævarefabrik. I Thamshavn, som
ligger ved Fjorden, er Anløbssted for
Dampskibe og Sædet for den elektriske
Svorkmo—Løkken-Bane, aabnet 1910, og
Thamshavn—Svorkmo-Banen, aabnet 1908. Her er adskillig
Industri, et Kommunikationsaktieselskab, et
Savbrug og Høvleri, Bygnings- og
Møbelsnedkeri m. m. Herredets Areal er 6,64 km2. Den
antagne Formue (1921) sammen med Orkdal og
Orkland var 18,5 Mill. Kr og Indtægt 4,7 Mill.
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland, »Beskrivelse over Søndre
Trondhjems Amt« [Kria 1898]).
M. H.
Orkdal, Herred, O. Sorenskriveri, O.’s
Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke, (1921) 3128
Indb., svarer til O. Sogn og O. Præstegæld. Det
ligger ved Orklas nedre Løb og deles ved denne
Elv i to Hovedafsnit, et vestligt og et østligt,
paa hvilke Afsnit der er temmelig stor
Forskel. Det vestligste og største Hovedafsnit har
højere og mere sammenhængende, som Følge
deraf mere fremtrædende, Formationer, medens
det østlige Hovedafsnit er mere udstykket, idet
lavere Aaspartier ligger spredt omkr. mellem
Bakkeformationer og Myrpartier. Inden for det
vestlige Hovedafsnit har man i dettes nordlige
Del Gagnaasvandet (c. 5 km2, 159 m o. H.).
Bl. Fjeldtoppe inden for det vestlige Hovedafsnit
fremhæves Kokstenen (638 m), Svartfjeld (591
ni) og Jamtfjeld (592 m), alle N. f.
Gagnaasvandet tillige med Ovnfjeldet (833 m). Selve Orklas
Dalføre er inden for dette Herred et af de
smukkeste og frugtbareste Dalfører i det
Nordenfjeldske. Det er gennemgaaende bredt.
Dalbunden, der som Regel er meget flad, stiger i
Terrasser, som navnlig er fremtrædende paa
Orklas Vestside. Agerbrug og næst dette
Fædrift er Herredets vigtigste Næringsveje,
hvorhos her er en Del industriel Virksomhed,
særlig Savbrugsdrift. Af industrielle Anlæg
mærkes: Et mekanisk Værksted, Træindustri, et
Dampmejeri, Fællesslagteri, Elektricitetsværk,
Uldspinderi, flere Møller og Tørvstrøfabrik.
Fabrikdriften er særlig samlet i Strandstederne
Orkedalsøren og Thamshavn. Thamshavn er
tillige Sædet for en Række Bedrifter, som er
knyttet til Kommunikationsselskabet
Thamshavn—Svorkmo—Løkken. Her er en
Folkeskole. 3 mindre Ugeblade. Befolkningen i og
omkr. Orkedalsøren deltager derhos i de store
Saltvandsfiskerier. Tidligere havde Herredet
gode Skove; nu er de imidlertid temmelig
medtagne. Ikke langt fra Herredets østlige Grænse,
men inden for Børsen Herred, ligger
Lisbetsæter Sanatorium (298 m o. H.). Af Veje inden
for O. bør særlig mærkes: Langs Orklas
venstre Bred gaar Hovedvej fra Orkedalsøren
gennem O. til Meldalen og videre Syd over
Rannebri til Barkaak (Birkaaker). Langs denne Vej
er projekteret Bane af samme Sporvidde som
Thamshavnbanen (1 m), og som skal drives og
administreres som Privatbane. Ved Orkedalens
Kirke mødes to Veje fra Trondhjem, en
gennem Børsen og en gennem Børseskogen,
hvorhos der fra Orkedalens Kirke fører Vej Vest
over til Hevne. I Herredets sydøstlige Hjørne
kommer en Bygdevej ind fra Hølandet.
Herredets Areal er 294,74 km2; heraf er 64,5 km2
Ager, og Eng, 185,5 km2 Skov, 26,10 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Antagen Formue 1921 var 18528400 Kr og
Indtægt 4722851 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«, Amund Helland, »Beskrivelse over
søndre Trondhjems Amt« [Kria 1898]; A.
Sommerfelt, »Rejsehaandbog over O., Opdal,
Troldheimen« [Trondhjem 1911]).
(P. N.). M. H.
Orkester (gr. όρχήστρα, »Danseplads«),
oprindelig i det gamle gr. Teater den Plads
mellem Scene og Tilskuerplads, paa hvilken Koret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
