- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
621

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orléans, Hertuger af - Orléansville - Orleantræ - Orley, Barent van - Orlik, Emil - Orlog - Orlogsskib

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Greven af Paris senere udg. et velskrevet Værk i
7 Bind, ligesom han ogsaa har forfattet dygtige
Skr om eng. Arbejderforhold. Efter
Kejserdømmets Fald (1870) vendte han tilbage til
Frankrig, hvor han ligesom de andre Medlemmer af
Huset O. fik de i Jan. 1852 konfiskerede
orléanske Privatgodser tilbage mod at give Afkald
paa Erstatning for den Del af dem, der under
Kejserdømmet var bortsolgt; de orléanske
Apanagegodser var nemlig 1830 blevne forenede med
Kronen, medens Privatbesiddelserne af Kong
Ludvig Filip ved et Gavebrev før hans
Tronbestigelse var overdragne hans Børn til personlig
Ejendom. Under Forfatningskampen 1871 ff.
havde han Udsigt til at blive Tronarving
efter den Bourbonske Kongelinies sidste Ætling,
Greven af Chambord; men da Frankrig blev
Republik, maatte han efter Chambord’s Død
1883 nøjes med at blive Chef for hele Huset
Frankrig og maatte 1886 som Følge af en Lov,
der landsforviste Tronkræverae og deres ældste
Sønner, forlade Frankrig og døde i England. Af
hans 6 Børn har den ældste, Ludvig Filip
Robert
(f. 1869, gift med Marie Dorothea af
Østrig, Ægteskabet barnløst) tydeligt lagt sine
Krav paa den fr. Trone for Dagen under
Dreyfussagen; den anden, Hertugen af Montpensier
(f. 1884), blev først gift 1921 med den sp.
Prinsesse Isabella, men døde allerede Jan. 1924. Af
Greven af Paris’ Døtre er den ældste, Amalie,
Enke efter den i 1908 myrdede Kong Karl af
Portugal, en anden gift med sin Fætter Jean
(f. 1874), Hertug af Guise, Søn af Greven af
Paris’ Broder Robert, Hertug af Chartres
(1840—1910), bl. hvis øvrige Børn findes Marie
(1865—1909), gift med Prins Valdemar af Danmark,
og Henry (1867—1901), bekendt som
fremragende Opdagelsesrejsende, der døde i Saigun
efter en lykkelig fuldendt Rejse gennem Sydkina
og tilgrænsende Territorier. (Litt.: Hele Fam.’s
Historie behandles i: Laurentic, Histoire
des dues d’O.
[Paris 1832—34, I—IV];
Marchal, La famille d’O. depuis son origine
jusqu’ à nos jours
[Paris 1845]; Yriarte, Les
Princes d’O.
[Paris 1872]; Guenot, Les
Orléans, princes et princesses, 1640—1886
[Paris
1886]).
(C. F.). C. A. T.

Orléansville [årleã’vil], By i den fr. Koloni
Algier, ligger 170 km VSV. f. Hovedstaden
Algier ved Schelif og ved Jernbanelinien
Algier—Oran. Den blev anlagt 1842 af Generalguvernør
Bugeaud og befæstedes 1843—44 af Cavaignac.
Den er nu en vigtig Garnisonsby med store
Kaserner. En Jernbanelinie forbinder den med den
37 km bortliggende Havnestad Ténés ved
Middelhavet.
C. A.

Orleantræ, se Bixa.

Orley [år’læ], Barent (Bernaert) van,
nederlandsk Maler, f. c. 1495 i Bryssel, d. smst.
1542. O. blev vist først uddannet af sin Fader,
kom saa til Italien, hvor han optoges stærkt af
Rafael’s Kunst (der tales endog om, at han har
været hans Elev), vendte hjem c. 1515, nød
stor Anseelse, udførte Tapetudkast for
Fabrikken i Bryssel, tilsaa Tilvirkningen af Tapeterne
efter Rafael’s Kartoner og blev 1518
Statholderinde Margrete’s Hofmaler, senere ogsaa Maria
af Ungarn’s; han maatte udstaa adskillige
Genvordigheder, fordi han var Kætter (saaledes
store Bøder); A. Dürer har under Besøget i
Bryssel 1521 udført hans Portræt
(Sølvstiftstegning, Brit. Mus.). O. hører til
Gennembrudsmændene for Smagsændringen i Retning af ital.
Stil i nederlandsk Kunst, i saa Henseende selv
paavirket af Mabuse; Kunsten i Italien havde
været ham for overmægtig, saa han fornægtede
de v. Eyck’ske Traditioner og i St. blev en
dygtig cg intelligent, men dog ofte ret plump
Efterligner af Rafael; han er allerede godt inde paa
Manierismen. Han har malet meget (adskilligt
tillægges ham dog med tvivlsom Ret): i Galeriet
i Bryssel ses bl. a.: »Hiob’s Historie« og
Mandsportræt (1519), i Dresdens Gal. Mandsportræt
(1527), i Wiens Hofmus. »Legenden om Apostlen
Thomas« o. s. fr. »Christiern II« i Kunstmuseet
i Kbhvn tillægges O. af nogle. I Bryssels S.
Gudule findes nogle Glasmalerier efter O.’s
Kartoner. Tapeter efter hans Tegning ses bl. a. i
Louvre (»Kejser Maximilians Jagt«) og Mus. i
Neapel. Fl. af O.’s Sønner var Malere og
Tegnere af Kartons til Tapeter. (Litt.: Wauters,
B. v. O., sa famille et ses œuvres [Bryssel
1881]).
A. Hk.

Orlik [’år-], Emil, bøhm. Maler og
Grafiker, f. 21. Juli 1870 i Prag, Elev af Münchens
Akademi (Lindenschmit, Raab). O. var, alsidig
og initiativrig, med i Berlins
Secessionist-Bevægelse og blev 1905 Prof. ved Kunstgewerbe
Mus. i Berlin. Han har vundet Navn som
Maler, Billedhugger, men først og fremmest som
Grafiker og Dyrker af Kunstindustri: Olie- og
Akvarelbilleder, Pasteller (»Høstbillede« og
»Modellen« [begge i Prags Rudolfinum],
Pastellen »Byggeplads i Sne« [Wiesbadens Gal.],
»Barberen i Singapore« [Wiens mod. Gal.]),
Raderinger i Liebermann’s Manér (verni-mou),
Træsnit med Nicholson’sk kraftig Fladevirkning,
Litografier. Under et halvaars Ophold i Japan
kom han, uden Plagieren, jap.
Fremstillingssæt nærmere end de fleste; hans fine, lysstemte
Farvetræsnit med deres dekorative
Helhedsvirkning viser tydelig Paavirkning fra denne
Rejse, fra hvilken han ogsaa har hentet et rigt
jap. Billedstof. Bl. hans Raderinger en Suite
Kunstnerportrætter; 1920 udkom »Köpfe v. O.«
(Berlin), en Samling fikse Tegninger af kendte
Berlineransigter. Endelig har O. ogsaa gjort sig
bemærket som smagfuld Exlibris-, Plakat- og
Bogkunstner. Paa d. tyske Werkbunds-Udstill. i
Kbhvn. 1918 saas Arbejder af O. (Udkast til
Stoffer).
A. Hk.

Orlog, som i nuværende Dansk og Norsk
betegner Krigstjeneste til Søs, brugtes i
Gammeldansk om al Slags Krig. Ordet nedstammer fra
mellemnedertysk orloge, Krig (hott. oorlog d. s.).
Grundbetydningen er »Brud paa Løfte,
Overenskomst«.
V. D.

Orlogsskib. Ved dette Ord forstod man opr.
et fuldrigget Krigsskib med 3 ell. 4 Kanondæk
bestemt til at optræde i en Flaades Kamplinie;
saadanne Skibe betegnedes senere med Navnet
Linieskibe ell. Kampskibe. I en nyere Tid
forstaar man ved O. ethvert Skib, bestemt til
Krigsbrug. Efter Søværnsloven af 22. Aug. 1922
er Benævnelse O. indført i den danske Flaade
for de største Skibe paa c. 4000 t.
C. B-h.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free