Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orlov (russ. Adelsslægt) - Orlovskij, Alexander - Orlovskij, Boris Ivanovitch - Orlovspenge - Orm (Slange) - Orm (Mandsnavn) - Ormar - Ormazd - Orme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fredsunderhandlingerne i Fokschani, et Hverv, den
hovmodige og raa Mand kun lidet egnede sig
til. Efter sin Tilbagekomst til Rusland blev han,
da Potemkin imidlertid var bleven Katharina’s
Elsker, fjernet fra Hoffet, skønt han stadig fik
ny og kostbare Beviser paa Kejserindens
Venskab, og tilbragte nu, misfornøjet med de
forandrede Forhold, Resten af sit Liv paa Rejser
og i Moskva, hvor han døde 4. Apr. 1783, efter
at han Aaret i Forvejen var bleven sindssyg.
Broderen Alexej O. (1737—1809), en
Kæmpeskikkelse med vældige Kræfter, spillede som
Gardeofficer en Hovedrolle ved Revolutionen
1762, i hvis sørgelige Afslutning, Peter III’s
Mord, han personlig deltog. Kort efter blev han
Generalløjtnant og fik rundelige Dotationer.
1768 stilledes han som Generaladmiral i
Spidsen for en russ. Flaade, der efter Grigorij O.’s
Plan skulde angribe Tyrkerne i Middelhavet.
Den tyrk. Flaades Ødelæggelse ved Tscheschme
(5. Juli 1770) blev Resultatet af Ekspeditionen,
der i Virkeligheden lededes af Elphinstone, men
O. fik Æren og Lønnen. Efter Katharina II’s
Død blev han forvist fra Hoffet, og saa længe
Paul I levede, maatte han opholde sig uden for
Rusland, hvortil han først vendte tilbage efter
Kejserens Mord (1801). Han døde temmelig
ubemærket i Moskva 5. Jan. 1809. Med Grigorij
Wladimirowitsch O. (1777—1826), Søn
af foreg.’s yngste Broder og bekendt som hist.
Forf., uddøde den ægtefødte Linie af Huset O.
Men Navnet gik over paa to uægte Sønner af
Feodor O., en yngre Broder af Katharina II’s
Elsker Grigorij og Alexej (denne sidste havde
ogsaa en uægte Søn, der arvede Faderens
Tilnavn Tscheschmenskij og døde 1820 som
Generalmajor). Den ældste af Feodor’s Sønner,
Michael Feodorowitsch O. (1785—1842),
var Adjutant hos Alexander I under Felttoget i
Frankrig 1814, men hans Karriere standsede
1825, da han som mistænkt for Delagtighed i
Militæropstanden i Petrograd (Decbr 1825)
blev forvist til sine Godser og afskediget af
Statstjenesten. Broderen Alexej
Feodorowitsch O. (1787—1861) gjorde sig under
Krigen med Frankrig bemærket som en særdeles
dygtig Officer og var, da Deoemberrevolten 1825
udbrød, Oberst og Chef for et
Hestgarderegiment. Under den daværende truende Situation
udviste han en saadan Kraft og Snarraadighed,
at han kom i høj Gunst hos Nikolaj I, der
gjorde ham til Greve og Generaladjutant. 1828
udmærkede han sig i Felttoget mod Tyrkerne
og afsluttede Freden i Adrianopel (1829). De
flg. Aar virkede han som Diplomat og gjorde
ikke længer aktiv Militærtjeneste efter at være
bleven General i Kavaleriet. 1844 blev han Chef
for det hemmelige Politi og ledsagede Nikolaj I
paa alle hans Rejser. Alexander II nærede
ligesom sin Fader den største Tillid til O.’s Energi
og Klogskab, og det blev derfor ham, der
maatte overtage den yderst vanskelige Post
som Ruslands Repræsentant paa
Paris-Kongressen 1856, hvor hans Virksomhed skaffede
Rusland forholdsvis gunstige Fredsbetingelser. Til
Belønning blev han ophøjet i Fyrstestanden
efter kort i Forvejen at være bleven udnævnt
til Præsident i Rigsraadet og Chef for
Ministeriet. Disse Stillinger beholdt han til sin Død
(21. Maj 1861). Hans Søn, Nikolaj
Alexejewitsch O. (1827(?)—85) udmærkede sig
ved glimrende Tapperhed under den
orientalske Krig, hvor han ved Silistria (1854) blev saa
haardt saaret, at han som Invalid maatte træde
ud af Hæren og gaa over i diplomatiske
Stillinger, idet han blev russ. Gesandt i Bryssel, Paris
og Berlin. Paavirket af Liberalismen udtalte
han sig til Gunst for Mildhed mod Polen og for
Tolerance. Som Forf. har han bl. a. udg. et
historisk Værk om Napoleons Felttog i
Preussen 1806.
(C. F.). C. A. T.
Orlovskij [a’r£åfskij], Alexander, russ.
Maler og Raderer, f. 1777 i Varszava, d. 1832 i
Petrograd, Elev af Norblin, 1812 russ.
Hofmaler, malede i alle Genrer: Krigsscener,
Landskaber, Historiestykker, Portrætter, Dyrbilleder
(udmærkede Heste) m. m. Kendte Værker:
»Storfyrst Konstantin og hans Stab« (ligesom
flere andre Arbejder af O. i Ermitagegaleriet i
Petrograd), »Kosakker i Kamp med en Tiger«
(1811) etc. Særlig hans nationalt farvede
Skildringer af de napoleonske Krige har gjort ham
berømt.
A. Hk.
Orlovskij [a’r£åfskij], Boris Ivanovitch,
russ. Billedhugger (1793—1837). O. var Livegen,
kom paa Petrograd-Akademiet (under Martos
og Pimenov), rejste som kejserlig Pensionær
1822 til Rom, hvor han studerede under
Thorvaldsen, og blev 7 Aar senere efter
Hjemkomsten Akademiprofessor. I Petrograd udfoldede
O. en rig Virksomhed: Kolossalstatuerne af
Fyrst Kutusov og Barclay de Tolly, Engelen
paa Monumentet for Alexander I; endvidere
Paris med Æblet, Faun og Bakkantinde, Faun
spillende paa Syrinks m. m.
A. Hk.
Orlovspenge kaldes i Danmark det Tillæg
i Penge — ud over den normerede maanedlige
Lønning —, der gives visse Befalingsmænd. O. er
for hvert Aars god Tjeneste i Graden for
Sekondløjtnanter, Reserveregnskabsførere, -læger
og -dyrlæger 600 Kr., for Kornetter og
Korporaler 300 Kr. Ved Hjemsendelse ell.
Forfremmelse efter kortere Tid end et Aar kan O.
udbetales med 1/12 af de aarlige Beløb for hver
fulde Maaneds god Tjeneste.
E. C.
Orm, i ældre nordisk Sprogbrug = Slange;
jfr. Hugorm, Lindorm,
Midgaardsorm.
(A. O.). G. K-n.
Orm, nordisk Mandsnavn (egl. »Slange«).
Orm(er) Ungersvend, Helt i flere
Folkeviser, særlig Bermer-Rise’s Overvinder; jfr.
Ormar.
(A. O.). H. El.
Ormar, nordisk Mandsnavn (jfr. Orm); bl.
a. Fosterfader for den yngre Skjoldmø Hervar,
der falder i Kamp mod Hunerne i Hervør’s og
Hlidreks Saga.
(A. O.). H. El.
Ormazd [år-], d. s. s. Ormuzd, se
Mazdaisme.
Orme (vérmes) kaldes i Linné’s System alle
hvirvelløse Dyr med Undtagelse af Leddyrene,
og Navnet dækker ogsaa i den flg. Tid en
broget Samling af Væsener, man ikke vidste, hvor
skulde henføres; Begrebet indskrænkes da
efterhaanden, som nye Rækker opstilles; nu
bruges det kun som en Slags Fællesbetegnelse for
de 3 Rækker: Ledorme, Fladorme og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
