Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ormesygdom - Orme-Telg - ormetungede Krybdyr - Ormeøgler - Orm Ivarssøn - Ormonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Organismen. Uheldigvis bliver den ofte siddende i vigtige
Organer (Øjet, Hjernen). Spolormen
(Ascaris) kan være til Stede i saa stor Mængde, at
Ormene virker hindrende paa Tarmpassagen,
ligesom den paa sine Vandringer fra Tarmkanalen
ind i andre Organer kan gøre megen Fortræd;
dette sker dog meget sjældent. Som Regel
forvoldler Spolormen kun ringe Ulempe.
Børneormen (Oxyuris) giver ikke Anledning til
farlige Tilfælde, men da den lever i Tyktarmen
(spc. Endetarmen) og navnlig om Natten hyppig
vandrer ud i Endetarmsaabningens Omgivelser,
fremkalder den ofte urolig Søvn ved den Kløe,
den frembringer. Piskeormen
(Trichocephalus dispar), vistnok Menneskets almindeligste
Indvoldsorm, er som Regel uskadelig, kun naar den
optræder i store Mængder, kan den foraarsage
svære anæmiske Tilstande. Det samme er
Tilfældet med den i Syden udbredte Anchylostoma.
Da Indvoldsormene saaledes under visse
Forhold kan blive Aarsag til alvorlige Affektioner,
er der altid Grund til at søge dem fjernet, og
dette sker ved saakaldte Ormekure. Hertil
benyttes Ormemidler (Anthelminthica); af disse
findes en Mængde, men de er ikke alle lige
anvendelige i alle Tilfælde og under alle Forhold.
For Børneormens Vedk. benyttes herhjemme
mest Terpentinolie, men Ormemidler nytter
ikke meget, saafremt der ikke samtidig gives
store Lavementer af Vand med ell. uden
Tilsætning af forsk. Stoffer og iværksættes strenge
Renlighedsforanstaltninger. De drægtige
Hunner lægger nemlig altid deres Æg uden for
Tarmen, og ved den Kløe, de foraarsager, vil der
meget let være Lejlighed til Selvinfektion, naar
Æggene ved Kradsning under Søvnen føres ind
i Munden, og i Tarmen udvikles videre.
Ligeledes er det nødvendigt at overbevise sig om,
at ikke andre af Patientens Omgivelser har Orm,
da de i saa Fald samtidig maa sættes i Kur.
Spolorme uddrives bedst ved Santonin, der
gives i de saakaldte Ormekager (Trochisci
Santonini). Mod Anchylostoma og mod
Bændelormene anvendes forsk. Ormemidler, saaledes
Granatrod, Kussoblomster, Kamala, Bregnerod,
der alle er meget virksomme, men ikke uden
Fare. Til Ormekuren hører dog foruden et af
de nævnte Midler en forberedende Kur med
Diæt en Dags Tid og Afføringsmidler i rigelig
Mængde baade før og efter Indgivelsen af
Midlet. Kuren er kun lykkedes, naar ikke alene
Ormens Led, men ogsaa dens »Hoved« er
afgaaet. Er dette sidste ikke Tilfældet, vokser den
ud igen i Løbet af kort Tid.
(A. F.). P. H.
Orme-Telg, se Mangeløv.
ormetungede Krybdyr (Vermilingvia),
Betegnelse, der anvendes om Kamæleonerne p. Gr.
a. disse Dyrs ejendommelige,
cylindrisk-kølleformede, langt udstrækkelige Tunge. Denne
bruges i øvrigt ofte til at karakterisere større
Grupper inden for Firbenenes ell. Sauriernes
Orden (tyktungede, spaltetungede og
korttungede Krybdyr).
R. H. S.
Ormeøgler (Amphisbænidæ), en til
underjordisk Færden tilpasset Gruppe af Firben, hvis
Lemmer som Regel er forsvundet, om end nok
smaa Rester af Skulder- og Bækkenpartiet kan
være til Stede; alene Slægten Chirotes gør en
Undtagelse herfra ved ikke blot at besidde
et bedre udviklet Skulderparti, men endog selve
Forlemmerne, der er udstyrede med 4
klobærende Fingre. Legemets Beklædning har et
ganske særegent Udseende, idet Huden ved
indbyrdes vinkelrette Længde- og Tværfurer er
delt i smaa kvadratiske Skæl, der dog ikke
tagstensagtigt griber over hinanden. Kroppen er
stærkt forlænget, og i Forbindelse hermed er
Hvirvlernes Antal betydeligt; ved en mere ell.
mindre udpræget halsagtig Indsnøring er
Kroppen adskilt fra Hovedet, som er dækket af
større Skjolde. Øjnene er smaa og skjulte under
Huden; Munden lille, væbnet med faa, ret store
Tænder og hyppig siddende paa Undersiden af
Hovedet; Trommehinde saavel som
Trommehule mangler. Halen, der hos mange synes at
kunne benyttes som Gribehale, er kun af ringe
Længde; foran Gattet, der har Form af en
Tværspalte, ses ofte nogle ejendommelige Porer.
O. fører alle et gravende Liv, og mange kan
træffes i Myretuer. De borer sig snævre Gange
i Jorden, i hvilke de er i Stand til at løbe
saavel forlængs som baglængs (heraf Navnet
Amphisbæna). Paa Jordens Overflade bevæger de sig
ved smaa bølgende Bevægelser op og ned, ikke
fra Side til Side som andre lemmeløse Dyr.
Deres Næring bestaar af Insekter og Orme. Om
en enkelt vides, at den lægger sine Æg i
Myretuer. Over Halvparten af O. (af hvilke man
kender omtr. 65 Arter, fordelte i flere Slægter,
saasom Amphisbæna, Lepidostemon, Chirotes o. a.)
har hjemme i Amerika, et ikke ringe Antal i
Afrika, og endelig træffes nogle faa i
Middelhavslandene. (Litt.: G. A. Boulenger,
Catalogue af Lizards in the Brit. Mus., II [London
1885]).
R. H. S.
 |
| Ormeøgle (Chirotes canaliculatus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
