Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ormonde - Ormskirk - ormstukket - Ormstunga - Ormulum - Ormus - Ormus-Strædet - Ormuzd - Ormøen - Ornain - Ornament - Ornamentik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fr. Herkomst) var kommen i Besiddelse af, idet
Henrik II af England efter sit Erobringstog til
Irland 1171 udnævnte ham til arvelig irsk
Overhofmundskænk (hereditary chief butler of
Ireland). 1328 blev James Butler, der ejede
store Besiddelser i Irland, til hvilket Land
Fam. stadig har været knyttet, Jarl af O.,
hvilken Værdighed nedarvedes i Slægten,
indtil James Butler, tolvte Jarl af O., 1661
blev ophøjet til Hertug af O. Denne Titel
inddroges 1715, men 1791 fornyedes
Jarleværdigheden for et Medlem af en Sidelinie af Fam.,
John Butler, hvis Søn 1825 udnævntes til
Marki af O., og denne Titel føres nu af
Husets Chef. Bl. Slægtens Medlemmer fremhæves:
1) James Butler, fjerde Jarl af O. (d.
1452), under Henrik V Statholder i Irland.
2) James Butler, femte Jarl af O.
(1420—61), styrede under Henrik VI Irland med Kraft
og Duelighed. Efter Slaget ved Towton (1461),
hvor han blev fangen, maatte han som trofast
Tilhænger af Huset Lancaster bestige Skafottet.
3) James Butler, første Hertug af O.
(1610—88), Statholder i Irland, hvor han
kæmpede for Karl I’s Sag og efter Kongens Død
for Karl II, hvem han siden som trofast Ven
og Ledsager fulgte i Landflygtighed. Efter
Restaurationen udnævntes han til Hertug (1661)
og blev atter Statholder i Irland. Denne Mands
store Karakteregenskaber blev i høj Grad prist
af Samtiden.
4) James Butler, anden Hertug af O.
(1665—1745), svigtede, s. A. han arvede
Farfaderens Peerskab (1688), Stuart’erne og gik
over til Vilhelm III, under hvis Fane han
deltog i Slaget ved Boyne-Floden (1690). 1702 blev
han Statholder i Irland og stilledes 1711, som
Ven af Tory’erne, efter Marlborough’s
Afskedigelse, i Spidsen for den eng. Hær i
Nederlandene, men vandt ingen Laurbær som
Feltherre, da aktiv Krigsførelse var ham forbudt.
Efter Georg I’s Tronbestigelse søgte
Whig-Partiet at komme ham til Livs ved en Anklage for
Højforræderi (1715); og da han forlod England
uden at ville indlade sig paa Proces, dømtes
han som Højforræder til at miste Titel og
Værdighed. Resten af sin Levetid forblev han i
Udlandet, hvor han sluttede sig til den
stuart’ske Tronprætendent.
(C. F.). H. J-n.
Ormskirk [’å.əmzkək], By i Nordengland,
Lancashire, 20 km N. f. Liverpool, i en
frugtbar Egn, har en smuk Kirke i got. Stil med
Greverne af Derbys Gravkapel, er bekendt for sine
Honningkager, har Kulgruber i Omegnen og
nogen Industri (Reb, Sejlgarn, Jernvarer). 7405
Indb. (1921). I Nærheden ligger Earlen af
Lathoms pragtfulde Slot Lathom House. Det gl.
Lathom House forsvaredes 1644 mod
Parlamentshæren af Grevinde Charlotte af Derby og
blev undsat af Prins Rupert.
(M. Kr.). G. G.
ormstukket, Betegnelse for Træ, der er
angrebet af Insekter; i de fleste Tilfælde skyldes
Angrebet Borebiller (Anobier). Se Borebille.
C. W.-L.
Ormstunga, Skjald; se Gunnlaugr O.
Ormulum [’år’-] er Navnet paa en Samling
gammelengelske Homilier fra c. Aar 1200. Forf.,
en Augustinermunk, nævner sig selv som Orm
og har givet Bogen Navn efter sig. Efter en i
Bogen værende Indholdsfortegnelse skulde den
indeholde 242 Prædikener og danne en Postille;
af disse er imidlertid kun 42 bevarede. Værket
er særlig ejendommeligt ved sin Form og sit
Sprog. Det er helt igennem skrevet i et 4-fodet
jambisk, urimet Versemaal, en Efterligning af
lat. Vers, og Forf., der har fonetisk Interesse,
gennemfører en ejendommelig Retskrivning, der
skal vise Udtalen. Desuden udmærker Sproget
sig ved en stærk Iblanding af danske Ord, og
det er sandsynligt, at Forf., der levede i det
nordøstlige England, var af dansk Afstamning.
(T. L.). I. O.
Ormus [’ormu∫] (Hormuz), nøgen Klippeø
ved Persiens Sydkyst over for Bender Abbas,
var i 16. og 17. Aarh. portug. og dengang en
vigtig Handelsplads. Under pers. Herredømme
forfaldt Handelen. Endnu findes Ruiner fra den
portug. Tid.
M. V.
Ormus-Strædet [’ormu∫-], Indløbet til den
pers. Havbugt.
M. V.
Ormuzd [’år-], se Mazdaisme.
Ormøen, Ø i den indre Del af
Kristianiafjord, 2 km S. f. Byen. Øen er ved en Bro
forbundet med Fastlandet. Yndet
Sommeropholdssted. Her er et Kapel og Dampskibsanløbssted
i Sommertiden.
M. H.
Ornain [år’næ], Flod i det østlige Frankrig,
hører til Seines Strømsystem, udspringer i Dept
Haute-Marne, har nordøstlig, senere
nordvestlig Retning og flyder parallelt med
Marne-Rhin-Kanalen gennem Dept. Meuse og Marne
og falder nedenfor Pargny efter et Løb paa 120
km i Saulx, en Biflod til Marne.
(M. Kr.). E. St
Ornament, se Ornamentik.
Ornamentik (hermed 4 Tavler),
Prydværk, Dekoration bestaaende af fl. ell. færre
enkelte Ornamenter (lat. ornamentum, af
ornare, at pryde). Et Ornament er et System af
Linier ell. Former, hvormed der tilsigtes en
rent æstetisk Skønhedsvirkning, tjenende til
Pryd for en Flade ell. fremhævende og
smykkende Leddelinger og Profiler (smlg.
Dekoration). O. er saa godt som uadskillelig fra
Kunsthaandværket og forekommer næsten altid
i Bygningskunsten. Selv om der i O. kan
indgaa Gengivelser af Naturformer, Planter, Dyr
og Menneskeskikkelser, adskiller O. sig fra
Billedkunst derved, at den stiliserer
Naturformen; Hovedvægten ligger aldrig paa den
naturtro Gengivelse af det sete og heller ikke
Indholdet. Adskillige ornamentale Figurer kan
have allegorisk ell. magisk Bet. (f. Eks.
Hagekorset), og mange Symboler (Kors, Livstræ,
Anker o. s. v.) kan indgaa i O., men de
overskrider dennes egl. Grænser, som dog stundom
kan være vanskelige at drage, især paa de
primitive Udviklingsstadier.
O. kan have ublandet Stregvirkning, ved tegnede
ell. indridsede Linier, men den kan lige saa vel
være farvelagt, ell. den kan fremtræde plastisk,
især som Relief. Altid virker O. dog som en
Musik af Linier; Formerne gentages taktfast og
rytmisk, ell. de ordnes symmetrisk omkr. en
tænkt, lodret Midtlinie.
En tysk Ornamentforsker. Arkitekten G.
Semper, vilde i sin Tid hævde, at O. var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
