Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orsini - Orsini, Felice - Orsk - Orsohei - Orsova - Ort - Ort - Orta - Orta - Orte - Ortegal - Ortelsburg - Ortes, Giammaria - Orth, Albert Frederik Leopold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Osmannerne i at sætte sig fast paa Italiens Østkyst,
og stod 1571 i Spidsen for den store ital.
Udrustning mod Tyrkerne, der efter den Tid ikke
mere kunde tænke paa Landgang i Italien.
5) Anna Maria O., Hertuginde af
Bracciano, sædvanlig kaldet Prinsesse Ursini
(1643—1722), født i Frankrig som Datter af Louis
de la Trémouille, Hertug af Noirmoutier, blev
i sit andet Ægteskab gift (1675) med Flavio
O., Hertug af Bracciano, efter hvis Død (1698)
hun forblev i Rom, hvor hun arbejdede for den
fr. Politik. Hun blev derfor af Ludvig XIV
udset til at beklæde den vigtige Stilling som
Overhofmester inde hos Filip V af Spaniens
Gemalinde, Marie Louise af Savojen, som hun snart
bragte under sit Herredømme, hvad der havde
til Følge, at den unge Konge ligeledes i eet
og alt lod sig lede af O. Hun var derfor
Spaniens virkelige Regent, saa længe Dronningen
levede. Efter Marie Louise’s Død (14. Febr
1714) sørgede O., efter Aftale med Alberoni,
for, at Prinsesse Elisabeth Farnese af Parma
blev valgt til Filip’s anden Gemalinde, idet hun
troede i hende at kunne finde et Redskab for
sine Planer. Heri tog hun imidlertid ganske
fejl; thi straks efter sin Ankomst til det sp.
Hof afskedigede Elisabeth O. (23. Decbr 1714)
og lod hende trods alle Protester bringe over
Grænsen. O. vendte da tilbage til Rom, hvor
hun førte stort Hus lige til sin Død. (Litt.:
Combes, La princesse des Ursins [Paris
1868]). Om O.-Rosenberg, se
Rosenberg.
(C. F.). H. J-n.
Orsini [or-], Felice, ital. Revolutionsmand
(1819—58). Han studerede i Bologna og
sluttede sig tidlig til de hemmelige Samfund; var
1843 indviklet i de politiske Sammensværgelser
og dømtes til livsvarigt Fængsel, men slap fri
ved Pius IX’s Amnesti 1846. Han udmærkede
sig 1848 ved Venedigs Forsvar og var 1849
Medlem af den rom. Republiks Forsamling,
samt dens Guvernør i Ancona. Som Mazzini’s
Tilhænger brugtes han 1853—54 i Sendelser til
Lombardiet og Ungarn, fængsledes i Ungarn og
blev ført til et Fort ved Mantua, men flygtede
derfra Juni 1856 og undkom til England. Decbr
1857 rejste han til Paris og ledede Mordforsøget
14. Jan. 1858 mod Kejser Napoleon ved dennes
Kørsel til Teatret. Det foretoges med nylig
opfundne »O.-Bomber« og kostede mange
Mennesker Livet, medens Kejserparret selv blev
uskadt. Kort efter blev O. selv fanget og 13.
Marts henrettet sammen med sin medskyldige
Pieri. Forinden havde han 11. Febr sendt et
indtrængende Brev til Kejseren om at virke for
Italiens Frigørelse; det offentliggjordes og
øvede vistnok Indflydelse paa Napoleon’s senere
Politik. O.’s Memoirs udkom 1857; hans Lettere
i 2 Bd 1861. (Litt.: La vérité sur O., par un
ancien proscrit [1879]).
E. E.
Orsk [årsk], kirgisisk Jaman Kala, By
i den kirgisiske autonome Sovjetrepublik, Guv.
Orenburg-Turgai, ligger ved Ural, 244 km ØSØ.
f. Orenburg og var tidligere Fæstning i den
Orenburg’ske Linie. (1920) 16372 Indbyggere.
N. H. J.
Orsohei, det officielle rum. Navn paa
Maros Vasarhely.
Orsova [’or∫ovå], 1) O’O., Gammel O.,
Flække ved venstre Bred af Donau nær Jernporten
i det rum. Dept Caras Severin, har 5000 Indb.;
i Omegnen Vinavl. 2) Uj O., Ny O., 2 km Ø. f.
O’O., beliggende i Jugoslavien, er en Fæstning
fra 1689, der efter Freden i S. Stefano 1878 blev
rømmet af Tyrkerne og overgivet til Østerrig.
N. H. J.
Ort, tidligere ved Rhinen, i Nedertyskland og
Skandinavien Fjerdedelen af en Enhed, f. Eks.:
i Nedersachsen som Maal for flydende Varer,
1/4 Quartier ell. Kanne (i Hannover = 0,2434 l);
i Skandinavien som Vægt 1/4 Kvintin: i
Danmark (til 1861) Handelsvægt = 0,977 og
Møntvægt = 0,9191 g, i Norge henh. 0,974 og 0,9102
g og i Sverige til 1882 = 1/100 Skålpund =
4,2508 g. I Danmark fra 1861 = 1/10 Kvint =
0,5 g. Endvidere Fjerdedelen af en Mønt, navnlig
1/4 Rigsdaler (i Danmark: O., Rigsort [24
Skilling], Ortskrone og i Sverige: Ortsdaler); i
Norge (Rigsort) til 1873 1/5 Speciesdaler = 24
Skilling = 80 Øre.
H. J. N.
Ort, et tysk Bjergmandsord, der opr.
betegner Enden paa en horisontal Drift i en Grube,
er i norsk Sprogbrug gaaet over til at være
Navnet paa selve Driften.
(A. G.). H. F.
Orta (tyrk.), egl. »Midte«, anvendes
undertiden i Betydningen Skueplads, deraf Orta
ojunu ɔ: Skuespil.
J. Ø.
Orta [’årta], O. Novarese, By i det
nordvestlige Italien, Prov. Novara, ligger 43 km
NNV. f. Novara paa den østlige Bred af den
12 km lange og 2 km brede Lago d’O. eller
Lago Cusio, der har Afløb til Lago
Maggiore. (1911) 1100 Indb. O. har talrige Villaer.
I Nærheden ligger Monte d’O. ell. Monte Sacro
med Frants af Assisi’s berømte Valfartskirke.
C. A.
Orte [’årte], By i Mellemitalien, Prov. Roma,
ligger ved Tibers Sammenløb med Nera, 23 km
ØNØ, f. Viterbo. (1911) 5300 Indb. O., der er
det gl. Hortanum, har Levninger af rom.
Termer.
C. A.
Ortegal [årtæ’gal], Cabo de O., den
Pyrenæiske Halvøs nordvestligste Forbjerg ved
Atlanterhavet, ligger i Prov. Coruña og danner
Vestgrænsen for Havbugten ved Vizcaya.
C. A.
Ortelsburg [’årtəlsbork], By i Preussen,
Provins Østpreussen, ligger 41 km SØ. f.
Allenstein, 147 m o. H. paa Sydranden af det
masuriske Søomraade. (1910) 5478 Indb. O. er
anlagt 1360 og blev Købstad 1723. O. har et
gammelt Slot.
(H. P. S.). O. K.
Ortes [’årtes], Giammaria, venetiansk
Munk og økonomisk Forf. (1713—90). Foruden
at være Ophavsmand til Betegnelsen
Nationaløkonomi ved sit Skrift Della economia
nazionale libri sei (1774, optaget i Custodi’s Scrittori
classici, Bd 21 og 22) er O. en interessant
Forløber for den til Malthus’ Navn knyttede
Befolkningsteori og for de moderne
Frihandelsideer.
(K. V. H.). Sv. N.
Orth [årt], Albert Frederik
Leopold, dansk Musiker, f. i Kbhvn 6. Febr 1849,
lærte tidlig Musik og var fra 1869 tre Aar Elev
af det kgl. Musikkonservatorium med Klaver og
Violin som Hovedfag (Lærere Neupert og V.
Tofte). 1876 debuterede han som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
