Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ortolano, Dell' - Orton - Ortona - Ortopnø - Ortopædi - Ortopædisk Institut - ortotropt - Ortygia - Ortygometra - Oruba - Oruro - Orvarodd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ortolano, Dell’ ell. 1’, Tilnavn (»Gartneren«)
for Giovanni Battista Benvenuti, italiensk
Maler fra Ferrara (c. 1490—1525[?]). O., der
skal have uddannet sig i Bologna og sluttet sig
til Rafaels og Bagnacavallo’s Kunst, er en
Kunstner, man i Virkeligheden ved meget lidt
om, da adskillige af de Værker, der er gaaede
under hans Navn, næppe er autentiske, men
tilhører Garofalo. »Maria med Christus«, »Josef
og fem hellige« (1520) i Lord Wimborne’s
Samling og St Sebastian etc. i Londons
Nationalgaleri hører til hans Hovedværker. I Kunstmus.
i Kbhvn »Kongernes Tilbedelse« og »Den hellige
Margrethe«.
A. Hk.
Orton [’årtån], Flod i Sydamerika, udspringer
i det østlige Peru under Navnet Rio Tauamanu,
løber ind i Bolivia, antager her Navnet Rio O.
og udmunder ved Handelspladsen O. i Rio
Beni, Biflod til Rio Madeira. Rio O. er sejlbar
indtil Handelspladsen Filadelfia.
M. V.
Ortona, O. a Mare, By i Mellemitalien,
Provins Chieti, ligger paa et Forbjerg ved
Adriaterhavet ved Banelinien Ancona—Brindisi
og har Domkirke, Havn og Vinavl. (1911) 16880
Indb.
C. A.
Ortopnø [-’pnø’], højeste Grad af Aandenød.
Ortopædi [’år-] (gr.) kalder man den Del
af Kirurgien, som beskæftiger sig med Studiet
og Behandlingen af de Deformiteter, som
skyldes Stillings- og Formforandringer af Skelettet,
hvad enten de er medfødte ell. paadragne senere
hen i Livet ved fejlagtig Udvikling af een ell.
flere Knogler ell. ved Muskelsammentrækning
ell. Muskellammelse ell. ved Sygdomme i
Knogler og Led o. a. Til saadanne under O.
henhorende Lidelser regnes skæve og forkrummede
Rygge, skæve og sammentrukne Arme og Ben,
saasom Klump- og Platfod, Kalveknæ og
Hjulben, medfødt Hofteskred (Hofte af Led) o. fl.
De Midler, hvormed disse Lidelser behandles,
er til Dels endnu og var navnlig tidligere næsten
udelukkende hvad man man i Kirurgien kalder
konservative, idet O. søger sine Resultater
opnaaede ved Bandager, ved Massage og
Sygegymnastik, ved metodiske Bevægelser enten
udførte ved Lægens Haandgreb ell. ved mere ell.
mindre sammensatte Apparater og Maskiner.
Nødvendigheden af dette store mekaniske
Apparat førte allerede i Slutn. af 18. Aarh. til
Oprettelsen af særlige ortopædiske Instituter.
I mange Tilfælde fører dog denne Behandling
ikke til Maalet, og allerede tidligt anvendtes
ved nogle Lidelser Operationer, særlig Tenotomi
(Overskæring af Sener og Muskler) og noget
senere Osteotomi og Osteoklastik (Overskæring
og Brydning af Knogler). Under den store
Udvikling, der i det hele har fundet Sted inden
for Kirurgien siden Indførelsen af den
antiseptiske Saarbehandling, har der fundet en
tilsvarende Udvikling Sted inden for O., og i vore
Dage anvendes operativ Behandling ved en stor
Mængde ortopædiske Lidelser. Paa et moderne
ortopædisk Institut er derfor det
operativkirurgiske Apparat mindst lige saa vigtigt som
det mekaniske ortopædiske Apparat.
De ortopædiske Institutter har for en stor
Del været overladt til det private Initiativ, men
mange Steder er der dog efterhaanden oprettet
ortopædiske Afdelinger ved Hospitalerne. Noget
saadant har ikke fundet Sted hos os, Patienterne
med ortopædiske Lidelser behandles paa de
alm. kirurgiske Afdelinger, idet dog mange
Tilfælde behandles i »Samfundet for Vanføre«,
men med hele den Udvikling, som har fundet
Sted inden for O., vil det næppe vare mange
Aar, inden der ogsaa hos os oprettes
ortopædiske Afdelinger ved de større Hospitaler.
Ordet O. er i den senere Tid blevet overført
paa en Del Omraader, hvor man opr. ikke
anvendte den Betegnelse. Saaledes kalder
Tandlægerne det for Tandortopædi, naar de
anlægger Skinner paa skæve Tænder for at faa
disse til at vokse lige. Øjenlægerne taler
undertiden om O., naar de ved bestemte Glas
(Prismer, Linser) søger at rette paa fejlagtige
Øjenstillinger. Men disse Anvendelser af Ordet
O. er mere at anse for en overført Bet., idet
man udelukkende tager Hensyn til enkelte Sider
af O.
V. Sch.
Ortopædisk Institut, se Ortopædi.
ortotropt (bot.) ell. ret kaldes Ægget, naar
Kernen ligger ret i Ægstrengens Forlængelse,
saa at Ægmunden bliver modsat Navlen. F. Eks.:
Skedeknæfamilien, de fleste Nøgenfrøede o. a.
A. M.
Ortygia kaldtes i den gr. Mytologi den Ø,
hvor Leto skulde have født Apollon og Artemis.
Den identificeredes sædvanlig med Delos. Ogsaa
ved Sicilien fandtes en Ø, som hed O., hvorpaa
den ældste Del af Staden Syrakus var bygget.
Endelig var O. Navn paa en Lund ved Efesos,
hvor Artemis havde en Helligdom.
H. H. R.
Ortygometra, undertiden brugt Slægtsnavn
for Vagtelkonge.
O. H.
Oruba, d. s. s. Aruba.
Oruro [å’rurå], Dept i den vestlige Del af
Bolivia. Mod V. danner Vestcordilleren
Grænsen mod Chile, og her ligger de høje Vulkaner
Sajama (6415 m), Isluga (5800 m), Oyagua (5855
m) o. fl. Ø. f. Cordilleren ligger en tør
Højslette gennemstrømmet af Rio Desaguadero, som
løber gennem Lago Poopó (3694 m) og derpaa
falder ud i Saltsumpen Salina de Coipasa (3675
m). Ved Østgrænsen af Dept hæver Bjergene
sig atter til 5000—6000 m. Klimaet er raakoldt
p. Gr. a. den store Højde. Nedbøren er ringe.
O. har et Areal af 53501 km2, hvorpaa der ved
Folketællingen 1900 levede 86081 Indb. Senere
Vurderinger af Folkemængden til henimod det
dobbelte turde være tvivlsomme. Hovedstaden
O. ligger nær Østgrænsen (3715 m o. H.) og har
(1918) 31360 Indb. Byen er Centrum for en
betydelig Bjergværksdrift. Der vindes navnlig Tin.
Desuden findes Sølv, Bly og Kobber. O. anlagdes
1590.
M. V.
Orvarodd (oldn. Orvar-Oddr, ɔ: Odd med
Pilene), ogsaa kaldet Odd den vidførle
(ɔ: vidt vandrende), norsk Sagnhelt, en Slags
Personliggørelse af Vikingetidens Eventyr og
Tog i fjerne Egne. O. synes fra først af at være
Biperson i de opr. sv. Sagn om Holmgangen paa
Samsø, men faar en selvstændig Sagnverden.
Tidligst nævnes han i Braavallakvadet (Aar
1066, »Odd den vidførle fra Jæderen«). Sagaen
om ham blev skrevet paa Island i 13. Aarh. og
senere udvidet i endnu mere fantastisk Retning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
