- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
646

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osenbrüggen, Eduard - Osero - O'Shaughnessy, Arthur William Edgar - Oshima - Oshkosh - Osiander, Andreas - Osimo - Osiński, Ludwik - Osiris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Strafrecht der Langobarden« (1863) og »Studien
zur deutschen und schweizerischen
Rechtsgeschichte« (1868, ny Udg. 1881), nøjagtige og
grundige Pionerarbejder, dog uden det dybere
retshistoriske Perspektiv. Foruden en lang Rk.
Tidsskriftafhandlinger og en Mængde
populærjuridiske Taler, Foredrag o. l., »Die Ehre im
Spiegel der Zeit« (1872), »Die deutschen
Rechtssprichwörter« (1876), »Eine Metamorphose im
deutschen Strafrecht« (1878) o. m. a., skrev O.
endvidere den kritiske Kommentar »Die
Brandstiiftung in den Strafgesetzbüchern Deutschlands
und der deutschen Schweiz« (1854) og
»Abhandlungen aus dem deutschen Strafrecht« (I 1857)
samt fuldendte Karl Eduard Morstadt’s
»Ausführlicher kritischer Commentar zu Feuerbach’s
Lehrbueh des gemeinen in Deutschland gültigen
peinlichen Rechts« (1855). Fra 1867
Medredaktør af »Das Gerichtssaal«. O.’s livlige Aand,
omfattende kulturhistoriske Interesser og levende
Natursans gav sig Udslag i en omfattende
litterær Produktion ang. Schweiz’ Natur- og
Kulturliv. Bortset fra en Del mindre Arbejder
offentliggjorde han saaledes »Culturhistorische
Bilder aus der Schweiz« (1862, 2. Opl. 1867), »Neue
culturhistorische Bilder aus der Schweiz« (1864),
»Wanderstudien aus der Schweiz« (I—V
1867—76, VI Bd af Ernst Busz 1881) og »Die
Schweizer daheim und in der Freinde« (1874). Han
leverede tillige Teksten til en Rk. Pragtværker
om Schweiz og dets Bjerge. 1875 Æresborger
i Zürich. (Litt.: A. Teichmann i »Der
Gerichtssaal« XXXI [1879], S. 321—26; J. Pözl
i »Kritisdhe Vierteljahresschrift für
Gesetzgebung und Rechtswissenschaft« XXII [N. F.
III], 1880, S. 321—26]).
Fz. D.

Osero, se Kubinskoje.

O’Shaughnessy [ou’∫å.nəsi], Arthur
William Edgar
, eng. Digter (1844—81), var
ansat i British Museums Bibliotek og blev siden
forflyttet til den naturvidenskabelige Afdeling.
Han var som Lyriker en Elev af
Præraphaeliterne uden videre Originalitet, men med megen
Ynde og Lethed i Form. Hans første Samling
An Epic of Woman udkom 1871 og fulgtes 1872
af Laus of France; 1874 af Music and
Moonlight
og efter hans Død af Songs of a Worker
(1881). Desuden udgav han Toyland (1875)
sammen med sin Hustru. (Litt.: Louise C.
Moulton
, O. S. [Lond, 1894]).
I. O.

Oshima [o’∫ima], d. s. s. Amami o
Shima
, se Riukiu-Øerne.

Oshkosh [’å∫kå∫], By i U. S. A., Stat
Wisconsin, ligger ved Fox Rivers Udmunding i
Winnebago-Søen og har Sindssygehospital,
Savmøller og Møbelfabrikker samt Handel med
Tømmer. (1920) 33162 Indb.
G. Ht.

Osiander, Andreas, tysk luthersk Teolog,
f. 19. Decbr 1498 i Gunzenhausen, d. 17. Oktbr
1552 i Königsberg. Han blev 1522 den første
evangeliske Præst ved Lorenz-Kirken i
Nürnberg og indtog her en anset Stilling. Da han
ikke vilde føje sig efter det Augsburg’ske
Interim, maatte han 1548 forlade Byen og blev
1549 Præst og Prof. i Königsberg. Her udbrød
den heftige »Osiandriske Strid« om
Retfærdiggørelsen, idet O. i nogle Skr 1550 med stor
Iver forfægtede den Anskuelse, at
Retfærdiggørelsen ikke skulde betragtes som en
Domshandling fra Guds Side, men som en Meddelelse
af en habituel Retfærdighed i Kraft af den
mystiske Forening med Kristus. Der opstod nu
en saare heftig teologisk Polemik; O., som
havde den preussiske Hertugs Støtte, døde
allerede et Par Aar efter Stridens Udbrud, men
hans Tilhængere beholdt Overhaand i Preussen
indtil 1566, da den vigtigste af dem, Funck, blev
henrettet som Landsforræder, og den lutherske
Læres Renhed atter genoprettet. (Litt.: W.
Möller
, »A. O., Leben u. ausgewählte
Schriften« [1870]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Osimo [’åsimo], By i det mellemste Italien,
Prov. Ancona, ligger 17 km S. f. Ancona og har
Bymure fra 2. Aarh. f. Kr., Domkirke, Raadhus
med Oldsagssamling. Den er Bispesæde, har et
Lyceum og Gymnasium samt Silkevæverier.
(1911) 18600 Indb.

Osiński [å’sinjski], Ludwik, polsk Forf.
(1775—1838), var Generalsekretær i
Storhertugdømmet Warszawas Justitsministerium, senere
Sekretær ved Højesteret. Han nød stor Anseelse
for Veltalenhed og Kunstforstand, var
Teaterdirektør i Warszawa og 1818—34 Prof. i polsk
Litteratur ved Univ., beundret og ivrigt hørt
af det toneangivende Selskab. Han var en
bestemt Modstander af Romantikken, beherskede
længe Warszawa-Kritikken og kom derved i
Fejde med Mickiewicz. O. har oversat Værker
af Corneille og Racine og skrev selv velformede
Poesier. Hans samlede Værker udkom i 4 Bd
i Warszawa 1861.
(A. M. B.). H. C-e.

Osiris, gr. Gengivelse af Navnet paa en af
det gl. Ægyptens allervigtigste og mest ansete
Guddomme, Hieroglyfskriftens
illustration placeholder
, hvad
der rimeligvis omtrent har været udtalt: Osiri.
O. var Lokalgud i Busiris, der laa midt i
Deltaet, og i Abydos i Mellemægypten. I begge
Byer var han den fornemste af disse Steders
Guddomme, i andre Byer, som i Saïs, paa Øen
Filæ o. fl. St. var han ogsaa en af Stedets
Hovedguddomme, men ved Siden af ham stod der
her Gudinder (i Sais Neith, paa Filæ Isis), for
hvilke han noget traadte i Skygge. Endelig var
der flere Byer, som Mendes o. a., i hvilke der
dyrkedes Guder, som væsentligt var Former af
O., om de end betegnedes med andre Navne.
Ved Siden af at være Lokalgud i fl. Egne af
Ægypten var O. tillige en Guddom, med hvem
alle Ægyptere maatte komme i Berøring, uden
Hensyn til, hvor i Landet de levede. O. var
nemlig Hersker i de dødes Rige, og alle
Mennesker maatte efter Døden stilles for hans
Domstol. At O. er Hersker i de dødes Rige, staar i
Forbindelse med Ægypternes Opfattelse af O.
som en Naturgud. Han bringes ofte i
Forbindelse med Nilen, der i Ægypten er al
Frugtbarheds Giver. O. har derfor ogsaa Tilnavnet
Unnofri, »den, som i sin Virken og Fremtrædelse
viser sig som den gode«. Ligesom O. i Naturens
Verden er Frugtbarhedens Giver, saaledes er
han i Aandens Verden Skaber af Kulturlivet.
Indretningen af Borger- og Statssamfund,
Opfindelser o. l. skyldes O. Han er en Søn af
Jordguden Keb (Geb) og Himmelgudinden Nut.
Hans Hustru er hans Søster Isis. Deres Søn er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free