- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
652

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oskarsgrundet - Oskarshal - Oskarshamn - Oskarsstad - Osker - Oskol - Oskulation - Oslo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Oskarsgrundet, Sundet, en Grund, der
ligger i Flinterenden omtr. midt imellem Saltholm
Landgrund og Landgrunden ved Limhamn. Den
bestaar af en Mængde smaa Stenpuller med
5 à 6 m Vand, Løbet mellem O. og Saltholm
benyttes mest af store Skibe, da det er
afmærket og belyst, og man kan staa det igennem
paa een Kurs. Tæt V. f. Grunden er udlagt et
Fyrskib, der, holdt over eet med Fyrskibet
Kalkgrundet, leder gennem Flinterenden i 7,2 m
Vand.
G. F. H.

Oskarshal, et smukt liggende, lidet Lystslot
paa Bygdø (Ladegaardsøen) ved Bredden af
Frognerkilen i Nærheden af Kria. O. er
bygget (1847—52) af Oskar I efter Tegning af
Arkitekt J. H. Nebelong. Senere er det indkøbt
af Staten, men stilles sammen med den
tilstødende Ejendom Bygdø Kongsgaard til
Disposition for den regerende Konge. (Litt.: P.
Botten Hansen
, »O.« [Kria 1853]; C. Holst,
»Beskrivelse over O.« [Kria 1854]).
(P. N.). M. H.

Oskarshamn, By i Kalmar Län ved den
inderste Del af Döderhultsviken, der skyder sig ind
fra Kalmar Sund. Byen er uregelmæssig bygget,
Hovednæringsvejen er Søfart. 27 Skibe paa i
alt 4000 Nettotons hørte (1920) hjemme her.
Havnen er rummelig og tillader trods de
mange Grunde Fartøjer paa indtil 6 m’s
Dybtgaaende at lægge til Kajen. I O. findes et stort
mek. Værksted med 2 Dokker, desuden
Stenhuggeri, Trykkerier, Trævarefabrik samt
Kiksfabrikker. Kirken er i ny, gotisk Stil. Ved
Linier til Nässjö og til Ruda staar O. i
Forbindelse med Hovedjernbane. — O. var til 1856
Landsby under Navnet Döderhuitsvik og havde
knap 2000 Indb.; 1923 talte den 9165 Indb.
<i>G. G.<i>

Oskarsstad, se Arvika.

Osker (Osci), af Grækerne kaldede
Opikere, en Folkestamme i det sydlige Italien i
Oldtiden. Navnet synes opr. at høre hjemme i
Campanien, men udvidedes til at betegne de
fleste egl. italiske Folk i Syditalien. Fra 5.
Aarh. f. Kr. udbredte de deres Magt over den
største Del af Syditalien; det vigtigste af disse
Folk var Samnitterne. Fra omtr. 400 blev
oskisk Sprog og Kultur herskende i Syditalien,
og længe var de Latinerne omtr. jævnbyrdige.
Vi har en hel Del Sprogmindesmærker i det
oskiske Sprog (se italiske Sprog),
hvorimod den egl. Litteratur, som ogsaa havde
begyndt at udvikle sig, er gaaet tabt. Under 2.
puniske Krig søgte Hannibal at fremhæve det
oskiske Element i Syditalien paa Bekostning af
det latinske, men uden Held, og Capua’s Fald
(211) tilføjede O. et svært Knæk. Under
Forbundsfællekrigen (90—82) søgte O. for sidste
Gang at hævde deres Selvstændighed, og det
oskiske Sprog anvendtes endnu dengang som
det officielle Fællessprog for alle de mod Rom
forbundne Stammer, men Rom gik af med
Sejren, og Oskisk uddøde snart efter.
H. H. R..

Oskol [a’skå£], Flod, der udspringer i det
sydlige Storrusland, løber mod S. ind i
Ukraine for efter et 370 km langt Løb at udmunde
i venstre Bred af Donetz; den er ikke sejlbar.
N. H. J.

Oskulation [’å-] (mat.). Naar to Kurver
berører hinanden i et Punkt P. indfører man
som Maal for, hvor nær de i Omegnen af P
slutter sig til hinanden, Berøringens Orden,
der defineres paa følgende Maade. Man lader
to Punkter, A og B, glide langs hver sin Kurve
hen til P, saaledes at de samtidig falder i dette
Punkt, medens deres Forbindelseslinies
Grænsestilling er forsk, fra Kurvernes fælles
Tangent i P. Hvis da AB bliver uendelig lille af
n + 1’te Orden i Sammenligning med PA,
siges Kurverne at have Berøring af n’te Orden
i P. De er Grænsestillinger for Kurver, af hvis
Skæringspunkter n + 1 falder i P. Det her
sagte overføres let paa en Flade og en Kurve,
der rører Fladen i P, idet det bevægelige Punkt
B paa Fladen maa vælges saaledes, at AB’s
Grænsestilling ikke ligger i Fladens
Tangentplan i P. Ved to Flader, der rører hinanden i P,
er Forholdet det, at naar man vælger forsk.
Punkter A paa den ene Flade, medens B
vælges saaledes paa den anden Flade, at AB ikke
ved Grænsen falder i Fladernes fælles
Tangentplan i P, saa vil AB’s Orden i Sammenligning
med AP alm. faa samme Værdi (n + 1), men
for enkelte specielle Valg af Retningen PA
blive højere. Fladerne siges da at have
Berøring af n’te Orden. Er der givet en Kurve ell.
Flade (C) og paa den et Punkt P, siges en
anden Kurve ell. Flade (F) af opgiven Art at
have O. med C i P, naar F er bestemt
saaledes, at den i P har Berøring med C af en
saa høj Orden, som Kurver ell. Flader af F’s
Art overhovedet kan laa. En Kurves
oskulerende Cirkel har alm. Berøring af
anden Orden med Kurven; tre af dens
Skæringspunkter med Kurven falder i P. Et
oskulerende Keglesnit har Berøring af fjerde Orden
(indeholder fem konsekutive Punkter af Kurven).
En Rumkurve har i et vilkaarligt Punkt en
Oskulationsplan (Berøring af anden
Orden, tre sammenfaldende Skæringspunkter), en
oskulerende Kugle (Berøring af tredie Orden,
fire sammenfaldende Skæringspunkter), en
oskulerende Omdrejningskegleflade med
Toppunkt i P og rørende tre konsekutive
Oskulationsplaner o. s. v. En Kugleflade, der rører en
Flade i et Punkt P, kan have to reelle Grene
af sin Skæringskurve med Fladen gaaende
gennem P; i de derved angivne Retninger har
Kuglen Berøring af anden Orden med Fladen
og siges at have partiel O. med den,
medens der i alle andre Retninger paa Fladen
kun er Berøring af første Orden. For de
berørende Kugleflader, der indeholder
Hovedsnittenes oskulerende Cirkler, falder
Oskulationsretningerne sammen i Hovedsnittets Retning, og
der siges at være stationær Berøring.
Chr. C.

Oslo, norsk By (tidligere Bydel i Kria),
anlagdes, efter en maaske noget tvivlsom Beretning
hos Snorre, i Midten af 11. Aarh. af Kong
Harald Haardraade; dens Bebyggelse laa Ø. f.
Akerselven (Frysja) ved dens Udløb i Bjørviken
og mellem den nu saakaldte Tøienbæk og
Loelv. Gennem Byen gik paa begge Sider af
Mariakirken indtil Domkirken to parallelle
Langstræder, der fortsattes nordenfor som
Landeveje; to Almenninger ell. Tværgader,
Biskopsalmenningen og Klemenskirkealmenningen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free