Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 653 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oslo - Osma - Osman

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

førte ned mod Fjorden. Af dens Bygninger
kendes Navnene paa c. 50 Gaarde. Byen blev
tidlig Sæde for en Biskop, af hvis befæstede
Residens forsk. Levninger endnu er bevarede
i den saakaldte Ladegaard. I dens umiddelbare
Nærhed laa Domkirken, der var indviet den
hellige Halvard, og som blev flere af de norske
Kongers sidste Hvilested. Foruden denne
havde Byen fl. a. Kirker og Klostre. Bl. de første
mærkes Mariakirken, der stod i Forbindelse
med Kongsgaarden og var et af de kgl.
Kapeller, bl. de sidste det store, nu forsvundne
Nonnekloster paa Leret, Dominikanerklostret,
hvoraf Rester findes i den nuværende Bispegaards
Grund, og Minoriterklostret, der nu er Fattighus
og Kirke. De norske Konger residerede jævnlig
her; den opr. Kongsgaard brændte 1222, men
genopførtes af Kong Haakon Haakonssøn og
nævnes endnu i 14. Aarh. Under Tronfølge
stridigbederne efter Sigurd Jorsalafare’s Tid var O.
oftere Skueplads for Krigsbegivenheder og blev
til sine Tider ogsaa haardt hjemsøgt. Sin
største Højde naaede Byen vistnok under Haakon
V Magnussøn, der viste den megen
Forkærlighed; men ellers gik den i de flg. Aarh. jævnt
tilbage. Efter at de tyske Købmænd og
Haandværkere havde faaet fast Fod her, forarmedes
det indfødte Borgerskab. Navnlig fik
Rostockerne af Kong Christoffer af Bayern omfattende
Privilegier. Først fra Christian II’s Tid
begyndte Borgerne igen at hæve sig, og takket
være Trælasthandelen var der, navnlig fra den
senere Del af 16. Aarh., rig økonomisk
Fremgang i Byen. Under Syvaarskrigen blev Byen
1567 afbrændt dels af Borgerskabet, dels af
Svenskerne. En paatænkt Flytning af Byen over
til Akershagen blev da indstillet; men efter at
den genopførte By 17. Aug. 1624 var blevet et
Offer for Luerne, blev Flytningen ved et
Kongebud iværksat. Det ny Anlæg under Akershus’
Volde fik Navnet Kria, medens den gamle By
kun blev en Forstad. Fra 1857 af blev den dog
indlemmet i Hovedstaden og delagtig i alle
dens Rettigheder og Byrder. I Følge
Stortingsbeslutning Juli 1924 skal Kria fra 1. Jan. 1925
have sit gl. Navn tilbage. (Litt.: Edv. Bull,
»Oslos historie« [Kria 1922]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Situationsplan af Oslo.

Osma [’åsma], By i det mellemste Spanien,
Prov. Soria, ligger ved Ucero lige over for El
Burgo de O., der (1920) har 6500 Indb.,
medens selve O., der er gl og forfalden, er
ubetydelig.
C. A.

Osman, Navn paa forskellige orientalske
Herskere:

1) O., den tredie Kalif, 644—56, se Kalif,
S. 398.

2) O. I (1288—1326), Søn af Ertogrul og
Grundlægger af det osmannske Dynasti; den
tyrkiske Nomadehorde, der under Ertogrul’s
Førerskab havde taget Bolig i det nordvestlige
Lilleasien, og hvis militære Kraft snart skulde
grundlægge et mægtigt Rige, antog efter ham
Navnet Osmanner; 1299 erklærede O. sig
uafhængig af de seldshukiske Herskere og
antog selv Titlen Sultan, og fra denne
Begivenhed regnes Dynastiets Begyndelse.

3) O. II (1618—22), blev Sultan af Tyrkiet i
13 Aars Alderen efter sin afsatte Onkel og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>