Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 654 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osman - Osman Nuri Pasha Ghazi - Osman Digna - Osmanie-Ordenen - Osmanner - osmanniske Rige - Osmanpazar - Osmerus - Osmia - Osmiridium - Osmium - Osmondit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udviste trods sin Ungdom stor Energi; Uheld i
Kampen mod Pollen fremkaldte en
Janitsharopstand, under hvilken han blev myrdet.

4) O. III (1754—57), hører til de
ubetydeligste blandt de senere Sultaner af det
osmanniske Dynasti.
J. Ø.

Osman Nuri Pasha Ghazi, tyrk.
Feltmarskal, f. 1837, d. 1900. 1850 indtraadte han
paa Militærakademiet i Konstantinopel og blev
1854 Rytterofficer. Han udmærkede sig
allerede i
Krim-Krigen og
derefter særlig ved
Undertrykkelsen af Oprøret
paa Kreta,
efter hvilket han
udnævntes til
Oberstløjtnant i
Generalstaben.
1871 blev han
Oberst, deltog
under Redif
Pasha i Krigen
i Asien,
forfremmedes 1874
til
Brigadegeneral og 1876 til
Divisionsgeneral, hvorefter
han fik Overkommandoen mod Serberne, som
han samme Aar slog ved Veliki Izwor og
Saitschar. Som Feltmarskal rykkede han i
Felten 1877, slog Russerne ved Lowatz, hvorefter
han feltbefæstede Stillingen ved Plevna, som
han med sjælden Energi forsvarede mod de
russ. Angreb fra Slutn. af Juli indtil 10. Decbr,
da han maatte overgive sig p. Gr. a. Mangel
paa Proviant, efter at han forgæves havde søgt
at slaa sig igennem den russ. Cerneringshær ved
Dolnij-Netropol, ved hvilken Lejlighed han selv
saaredes haardt. O. førtes som Krigsfange til
Rusland og vendte tilbage efter Fredsslutningen
i San Stefano i April 1878. I Slutn. af s. A.
blev han Krigsminister og forblev paa denne
Post til 1885; han begyndte en Reorganisation
af Hæren og indkaldte en tysk
Militærkommission. Han levede sine sidste Aar som
Paladsmarskal hos Sultanen. 1877 havde han faaet
Titlen Ghazi, der betyder den Sejrrige,
og efter Krigen hædredes han med Tilnavnet
»Løven fra Plevna«.
(B. P. B.). E. C.

Osman Nuri Pasha Ghazi.

Osman Digna (ɔ: Manden med Skægget),
berømt Feltherre hos Mahdien, var oprindelig
Franskmand og hed George Nisbet og var født
i Rouen 1836. Hans Forældre udvandrede til
Alexandria, og da Moderen efter Faderens Død
ægtede en muhammedansk Købmand, blev
Sønnen opdraget i dennes Religion og kom paa
Militærakademiet i Kairo. Senere fulgte han
Stiffaderen til Suakin, hvor denne erhvervede
sig en betydelig Formue ved Slavehandel; O.
D. arvede Forretningen og Pengene. Han
støttede Arabi Pashas Oprør 1882, og da
Sheikerne i det østlige Sudan valgte ham til Fører,
sluttede han sig til Mahdien og blev en af
Englændernes dygtigste og farligste
Modstandere. Efter Nederlaget mod General Grenfell
20. Decbr 1888 mistede han sin Indflydelse;
han blev fanget 2 Aar senere og døde nogen
Tid derefter, uvist naar.
J. Ø.

Osmanie-Ordenen, tyrk. Orden, stiftet af
Abdul Aziz 1861 i Anledning af hans
Tronbestigelse. Ordenstegnet er en seksspidset Stjerne
af grøn Email paa Guld; i det røde
Midterskjold staar Devisen: Af Guds Naade, Abdul
Aziz Khan, det osmanniske Riges Behersker,
til Tegn paa særlig Fortjeneste; Ordenen
omfatter fem Klasser; Baandet grønt med røde
Striber.
J. Ø.

Osmanner, den officielle Betegnelse for de
osmanniske Tyrker (tyrk. osmanly).
J. Ø.

osmanniske Rige, se Tyrkiet.

Osmanpazar, By i det østlige Bulgarien,
ligger SV. f. Schumen og er Knudepunkt for
fem store Landeveje. 4000 Indb., der væsentligst
er Tyrker.
N. H. J.

Osmerus, se Laksefisk, S. 268.

Osmia [’ås-], se Bier.

Osmiridium, se Osmium.

Osmium [’ås-], Os = 191, er et metallisk
Grundstof, der hører til det periodiske Systems
8. Gruppe, og her sammen med Platin,
Iridium, Palladium o. a. danner Platinmetallernes
Gruppe. Det forekommer i Naturen som
Newjanskit ell. Osmiridium og som
Syssertskit ell. Iridosmium, der begge er
Legeringer af O. med Iridium. Desuden
forekommer O. i alle Platinmalme. Det vindes af
de flygtige Destillater, der dannes, naar
Platinerts koges med Kongevand, og naar
Raairidium koges med Salpetersyre, og af de
Dampe, der dannes, naar Osmiridium og Iridosmium
for at kunne bringes i Opløsning behandles med
Natriumklorid og Klor. Destillaterne giver med
Ammoniumsulfid Bundfald af
Osmiumsulfid; ved Glødning af dette i en Brintstrøm
faas O. Dette er hvidt og metalglinsende
meget haardt og usmelteligt selv i
Knaldgasflammen, og det har den højeste Vægtfylde af alle
Stoffer (nemlig 22,48). Det kan opløses i smeltet
Tin og udskilles heraf ved Afkøling i Krystaller.
Ophedes O. i Luften, brænder det til
Osmiumoversyreanhydrid,
Osmiumtetroxyd, OsO₄. Dette danner farveløse
Krystaller, der ved Opvarmning bliver bløde og
smelter, og ved c. 100° koger det. Det har en
meget gennemtrængende Lugt og angriber Øjne
og Aandedrætsorganer meget stærkt. Det
anvendes i Mikroskopien til Hærdning af
Præparater, og i Medicinen mod Epilepsi. Dets
klorlignende Lugt har givet Metallet dets Navn
(οσμή), Lugt).

Osmiumtetroxyd dannes ogsaa, naar O.
behandles med Salpetersyre ell. Kongevand.
Foruden denne Iltforbindelse danner O. ogsaa
Oxyderne OsO, Os₂O₃, OsO₂. Desuden kendes
Salte af Osmiumsyre, H₂OsO₄, medens
saavel Syren som dens Anhydrid ikke kendes.
Flere Klorforbindelser af O. kendes, f. Eks.
OsCl₃ og OsCl₄. — Osmiridium anvendes p. Gr.
a. sin store Haardhed og Syrebestandighed til
Spidser paa Guldfyldepenne; og O. anvendes
til Traade i elektriske Glødelamper.
M. M-r.

Osmondit, en Tilstandsform for hærdet
Staal. O. dannes, naar Staalet afkøles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>