Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 657 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osslund, Jonas Helmer - Ossoli, S. M. - Ossoliński - Ossun - Ost

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Osslund, Jonas Helmer, sv. Maler, f.
22. Septbr 1866 i Tona (Vesternorrland). O.,
der gik paa Sthlm’s tekn. Skole 1887—89 og
senere paa Kunstnerforbundets Skole, vakte
især Opmærksomhed med stedprægede
Landskaber fra Norrland og Lappland. Han har
udført Portrætter, Keramik m. v. Paa den
baltiske Udstilling i Malmö var han
repræsenteret ved en Mængde smaa stemningsfriske
Landskabsbilleder i matte rene Farver; heraf
kom »Islossning vid Indalsälven« til Malmö
Museum. En Del Arbejder af O. saas paa den sv.
Udstilling i Kbhvn 1916.
A. Hk.

Ossoli [’åsol_i], S. M., se Fuller, Sarah
Margaret.

Ossoliński [åså’lin_jski], gl polsk Slægt, hvis
By grundedes af Statsmanden Georg O.
(1595—1650). Han havde studeret ved vesteuropæiske
Univ. og benyttedes af Kongerne Zygmunt III
og Władysław IV til diplomatiske Sendelser bl.
a. til England. 1633 var han i Rom hos Pave
Urban VIII. Som Militærguvernør i den polske
Landsdel Preussen sluttede han den 26-aarige
Vaabenstilstand med Sverige i Stumsdorf 1635
og blev 1636 sendt til Rigsdagen i Regensburg.
O. ledede Forhandlingerne i Thorn mellem
Katolikker og Protestanter, blev først Vicekansler
og 1643 Storkansler og satte 1648 Jan Kazimierz’
Valg til Konge igennem. Over for de urolige
Kosakker forsøgte han at mægle. O.’s Taler er
samlede af O. Foerster (Danzig 1640). Hans
Sønnesøns Søn, Josef Maximilian, Greve af
Teńczyn, 1748—1826, blev opdraget i et
Jesuitterkollegium i Warszawa. Efter Galiziens
Indlemmelse i Østerrig tog han Bolig i Wien,
hvor hans Hus blev et Mødested for litterært
fremragende Slaver. O. udnævntes af Kejser
Franz til kejserlig Bibliotekar 1809. Selv
anvendte han sin Formue til at grunde det
Ossolinske Institut i Lemberg 1817, hvortil er
knyttet et fortrinligt Bibliotek og et aarligt
udkommende Skrift om Instituttets Virksomhed for
polsk Videnskab. Han har udg. Studier over
den polske Litteratur: »Wiadomości
historyczno-krytyczne do dziejów literatury polskiej«,
Bd 1—3 (1819—22); Bd 4 udkom efter hans
Død (1852).
(A. M. B.). H. C-e.

Ossun [å’so], By i det sydlige Frankrig,
Dept Hautes-Pyrénées, i en øde Hedeegn ved
Banen Toulouse—Bayonne, (1921) 2080 Indb.,
har et gammelt Slot, driver Handel med
Landbrugsprodukter, især med Skinker. Omegnen er
interessant ved sine Rester af en Romerlejr og
en Række gamle Grave.
(M. Kr.). E. St.

Ost er et Produkt af Mælk og er et ret
vigtigt Næringsmiddel. Fremstillingen sker enten
derved, at Mælkens Kaseïn udfældes ved Syre,
ell. Kaseïnet spaltes ved Tilsætningen af Løbe i
en let opløselig Del, som forbliver opløst i
Vallen, og en uopløselig Del, Ostestoffet,der
udgør omtr. 75 % af Mælkens
Æggehvidestoffer. Begge Metoder anvendes til Fremstilling af
mange forsk. Slags O.; men Benyttelsen af Løbe
er mest alun. og af størst Bet., hvorfor den skal
omtales først.

Mælken opvarmes i en stor Kobberkedel ell.
i et Kar med dobbelt Bund til Opvarmning ved
Damp, og derefter tilsættes under Omrøring af
Mælken den i Forhold til Mælkemængden
afmaalte Mængde Løbe. Efter nogen Tids rolig
Henstand vil Ostestoffet da udskilles som en
geléagtig Masse, der i Beg. omfatter de øvrige
af Mælkens Bestanddele, Fedt, Vand m. m. Ved
den videre Tilberedning (Skæring og Røring)
sønderdeles Massen, og alt imedens hvert
enkelt lille Stykke trækker sig sammen,
udtræder Vallen, der indeholder Hovedmængden af
Mælkens Vand, Mælkesukker og Salte tillige
med lidt Fedt og en Del Kvælstofforbindelser,
saakaldet Valleæggehvide, hvorimod den
største Del af Fedtet ved lempelig Behandling af
Ostestoffet forbliver indhyllet af dette og senere
kommer til at udgøre en betydningsfuld Del
af den færdige O.

Forskellige O.’s kemiske
Sammensætning.

	Vand	Fedt	Ostestof	Salte
	%	%	%	%
Schweizer-O.	36,7	30,4	29,0	3,9
Cheddar-O. (amerik.)	38,0	30,3	25,4	6,3
Halvfed O.	46,7	15,0	33,2	5,1
Skummetmælksost	52,9	4,8	35,9	6,4
Mager Centrifugeost	56,5	0,9	35,7	6,9

Af hosstaaende Tabel ses, hvor forsk. den
kem. Sammensætning af O. kan være, efter som
den er lavet af mere ell. mindre fed Mælk og
efter den ene ell. den anden Fremgangsmaade.
For de magre Ostesorters Vedk. er det
Producentens Kunst at faa O. til at synes fed, selv
om dens kem. Fedtindhold nødvendig maa
være ringe formedelst Magerheden af den Mælk,
hvoraf den er lavet.

Skæring og Røring skal for de fleste
Ostesorters Vedk. paabegyndes, saa snart
Massen kan spalte blank for en Finger, som
stikkes ned og føres lidt fremad og opad.
Skæringen udførtes tidligere ofte med en stor,
langskaftet Ostekniv af Træ (Osteaare) ell.
med en Lyre af fin Kobbertraad. Nu foretages
den hyppigst med amer. Osteknive, der bestaar
af flade Staalblade, stillede parallelt, alle med
lige stor indbyrdes Afstand. Den følgende
Røring med Hænderne ell. med Ostegreb skal
tjene til at holde de smaa Ostestykker
svævende i Vallen, saaledes at de kan faa Tid til
lidt efter ladt at trække sig sammen og blive
fastere. I mange Tilfælde fremskyndes
Arbejdet ved en forsigtig Opvarmning af Vallen
(Skoldning), og ved flere Ostesorter maa
Røringen fortsættes, indtil en vis Syrlighed er
naaet, og først da maa Vallen tappes fra.

Ostemassens Formning og
Presning foregaar ved de forsk. Ostesorter paa
meget forsk. Maade, og de bløde franske O.
som f. Eks. Camembert presses slet ikke.
I gl. Dage benyttedes altid Osteforme af Træ,
og saadanne benyttes endnu ved Fremstillingen
af hollandsk O., men i øvrigt benyttes nu
mest Blikforme. Presningen varer for de fleste
Ostesorters Vedk. 10—20 Timer, men maa
afpasses efter O.’s Størrelse, Lokalets
Varmegrad og Mælkens Beskaffenhed. For smaa O.’s
Vedk. kan Presningen meget vel udføres med
Sten ell. i en simpel Vægtstangspresse. I større
Osterier anvendes nu hyppigst kostbare,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>