- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
667

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ostia - Ostiarius - Ostiglia - ostinato - Ostindiefarer Grund - Ostindien - ostindiske Kompagnier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er betydelige Rester tilbage. Godt bevaret er
ogsaa et Jupiter-Tempel og forsk. andre
Templer og offentlige Bygninger og Anlæg. De
fundne Kunstværker er bragte til Museerne i Rom.
H. H. R.

Ostiarius (lat.) eller Janitor, Dørvogter,
Portner, Sakristan, i Oldkirken den laveste
kirkelige Embedsmand, som sørgede for Ro og
Orden før og efter Gudstjenesten. Embedet som
O. opstod i Vesten i 3. Aarh.; i Østen holdt i
Beg. Diakonerne og Subdiakonerne Orden
under Gudstjenesten, og Diakonisserne vedblev
dermed for Kvindernes Vedk., ogsaa efter at det
her var blevet gjort til en særlig Bestilling.
L. M.

Ostiglia [o’stilja], Romernes Hostilia,
By i Norditalien, Prov. Mantova, ligger ved Po,
29 km ØSØ. f. Mantua og har Flodhavn, Ris-,
Silke- og Fjerkræavl samt Træhandel. (1911)
8700 Indb. I O. er Cornelius Nepos født.
C. A.

ostinato, se basso ostinato.

Ostindiefarer Grund, Kattegat, en farlig
Grund, der ligger paa Nordenden af Gilleleje
Flak ved Sjællands Nordpynt. Paa Grunden er
der 4 m Vand, og den er afmærket med en
Vager; c. 3 km NNV. f. O. ligger i 20 m Vand
Fyrskibet Gilleleje Flak.
G. F. H.

Ostindien, se Indien og Indobritiske
Rige
.

ostindiske Kompagnier hed de i det 17.
og 18. Aarh. oprettede Handelskompagnier, der
med Støtte i Privilegier af forsk Art drev
Handel, ofte forenet med Kolonialpolitik, i Ostindien
ell. Syd- og Østasien overhovedet. Ved deres
Omfang og deres efterhaanden erhvervede
Magt fik Hollands og Englands o. K.
verdenshistorisk Bet. ikke blot økonomisk, men ogsaa
politisk; de udvikledes hver for sig til at blive
en Stat i Staten. De øvrige Landes o. K. var
mere ublandede kommercielle Foretagender.
Frankrigs o. K. indtager dog en Mellemstilling,
idet snart de politiske, snart de merkantile
Interesser havde Overvægten, uden at der skete
nogen af disse Fyldest. De o. K. har deres Rod
i Merkantilismens Handelspolitik; de betegner
en energisk forfulgt Bestræbelse hos de
kraftigere Nationer for at erobre en større ell.
mindre Andel i den efter Opdagelsernes Tidsalder
opblomstrende Verdenshandel. En af dennes
Hovedruter blev den ny Søvej til de ostindiske
Farvande. I omtr. et Aarh. kunde Portugiserne
her nyde Frugterne af deres Opdagermod,
saaledes at Lissabons Casa da India var
Udgangspunktet for den asiatiske Handel. Men
efterhaanden blev Antwerpen den vigtigste
Stabelplads for dennes Varer; det var herfra, Peber
og andre Krydderier, Sukker, Indigo, Silke og
Bomuld spredtes, over Europa for at
tilfredsstille et hurtigt voksende Massebehov. Da
Portugal 1580 forenedes med Spanien, blev den
indiske Handel den Sejrspris, dette Lands
Fjender kæmpede om. Holland og England angreb
hver fra sin Kant den katolske Stormagt, som
snart lagde sin indre Svaghed for Dagen. Den
saakaldte »uovervindelige« Flaades Undergang
(1588) gav Spaniens Herredømme paa Søen et
Knæk, der ikke blev forvundet, og dannede
Indledning til en ny Epoke for Europa’s
oversøiske Handel; og denne kom i de flg. to Aarh.
hovedsagelig til at formidles gennem de o. K.

Hollands o. K. Da Hollænderne af Filip
II udelukkedes fra deres for længst
indarbejdede og meget lukrative Forbindelse med
Lissabon, ansporedes de til selv at søge Vejen mod
Østen. I dette Øjemed grundlagdes 1595 under
Ledelse af Cornelis Houtman, der kendte
Forindien, det saakaldte Compagnie van
verre
(Selskabet for Handel paa de fjerne
[verre] Lande), det første o. K. Det var et
Kommanditselskab med en Kapital af 290000 Fl., der
strakte til at udruste 4 Skibe. Efter 2 1/2 Aars
Fravær kom Houtman hjem 14. Aug. 1597 fra
sin Forsøgsekspedition. Kommercielt gav den
ikke stort Udbytte, men Vejen var brudt og en
Handelsoverenskomst med en Fyrste paa Java
etableret. Flere Flaader udsendtes, og andre
Selskaber dannedes. Resultatet var snart Tab,
snart glimrende Profit. Indtil 1601 var der
udsendt 15 Ekspeditioner med tilsammen 65
Skibe. Selskaberne konkurrerede allerede skarpt
indbyrdes, og Engelskmændene havde 1600
oprettet deres o. K. Hollænderne fandt det derfor
nødvendigt at istandbringe en Sammenslutning
af alle deres Selskaber, og 20. Marts 1602
udstedte Generalstaterne. Oktroj for
Vereenigde Oostindische Compagnie, der
begyndte med en Kapital af 6 1/2 Mill. Fl., hvoraf
over Halvdelen hørte hjemme i Amsterdam,
hvor den 17 Mand stærke Direktion havde sit
Sæde. Kompagniet udviklede sig snart til at
blive en mægtig Rigdomskilde for Landet, alle
Hollænderes Stolthed, hvorfor ogsaa
Bestræbelserne for at opretholde og udvide dets Monopol
herefter længe kom til at gaa som den røde
Traad gennem Hollands Kolonialpolitik. I
Modsætning til de portugisiske og spanske
Forgængeres besværlige, uøkonomiske og af
klerikale Bihensyn prægede Fiskalregimente var
denne hollandske Kolonialpolitik smidig,
opportunistisk, udholdende og købmandsmæssig
økonomisk. Foreløbig lykkedes det den gennem
lange Tider at bevare et overordentlig lukrativt
Monopol paa Krydderihandelen. O. K. var fra
første Færd udstyret med krigerske Magtmidler
og Bemyndigelse til at gøre Brug af dem. Og
hermed nølede man ikke. Hurtig erhvervedes
under Kampe med indfødte og europæiske
Medbejlere store Landomraader. Som Midtpunkt for
disse blev 1619 Byen Batavia anlagt.
Engelskmændene fortrængtes fra Bagindien (Massakren
ved Amboina 1623), og Portugiserne blev
aftvungne den ene efter den anden af deres
Besiddelser (1641 Malakka, 1656 Ceylon, 1663
Malabar-Kysten, hvor kun Goa levnedes dem).
Ikke uden Bekymring fulgte den
hjemmeværende Administration denne Erobringspolitik. Den
var jo uhyre kostbar. Ikke desto mindre
formaaede Kompagniet paa en glimrende Maade
at realisere ogsaa sine kommercielle Formaal.
Dets aarlige Dividender var nemlig i de 200
Aar, hvori det virkede, gennemsnitlig 22 %,
men højst ujævne, et Aar 75 %, et andet Aar
intet, med tilsvarende stærke Svingninger i
Aktiernes Kursværdi. Aarlig afgik 30—40 Skibe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free