- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
677

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Otr - Otranto, Hertug af - Otranto (By) - Otricoli - Otschakov - Ott, Arnold - Otta - Ottajano - Ottakring - Ottar - Ottar (Høvding) - Ottar Birting - Óttarr svarte - ottava - Ottave Rime

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Otr (ɔ: Odder), Jætte i Odder skikkelse, som
blev dræbt af Aserne; til Bod maatte de dække
den dræbtes Hud med Guld. Dette Guld blev
siden stedse sin Ejermands Bane (jfr.
Volsungslægten).
(A. O.). G. K-n.

Otranto, Hertug af, se Fouché.

Otranto, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger
ved den 75 km brede O.-Kanal mellem Kap
O. og Kap Glossa og er Endepunkt for den
øst-italienske Længdebane. O. er en forfalden By,
der mest bebos af Fiskere, er Sæde for en
Ærkebiskop og har en lille, forfalden Havn,
Domkirke, Seminarium samt lidt Handel med
Olie til Korfu og Albanien. Den er
Udgangspunkt for Telegrafkabler til Avlona (Albanien),
Korfu og Zante. (1911) 2770 Indb.
C. A.

Otricoli, Oldtidens Ocriculum, en lille By i
Prov. Perugia i Italien, ved den gl via Flaminia
og nær Tiberen. Der findes nogle Ruiner af rom.
Bygninger. En bekendt Zeus-Buste, formentlig
fra 4. Aarh., »Zeus fra O.« og et Mosaik, nu i
sala rotonda i Vatikanet, stammer herfra.
H. A. K.

Otschakov [at∫a’kåf], By i det sydvestlige
Ukraine, Guv. Nikolajev, ligger 64 km ØNØ. f.
Odessa paa Nordbredden af Dnjeprs Liman og
har nogen Kystskibsfart. 12000 Indb. O. var opr.
en tyrk. Fæstning, der 1737 og 1788 indtoges af
Russerne.
(H. P. S.). N. H. J.

Ott, Arnold, schweizisk-tysk Forf., f. i
Vevey 6. Decbr 1840, d. 1910, var Læge i
Schaffhausen og Luzern. Han har skrevet en
Række Dramaer — bl. a. »Agnes Bernauer«
(1889) og »St. Helena (1903) — samt »Gedichte«
(1902). (Litt.: E. Hang, »A. O.« [Zürich
1924]).
C. B-s.

Otta, Bielv til Gudbrandsdalslaagen,
udspringer af Djupvandet 1004 m o. H. paa Grænsen
mellem Opland og Møre Fylker. Den strømmer
gennem Skjaaks og Loms Dalfører, danner det
langstrakte 27,64 km2 store Ottavand ell.
Vaagevand og falder ved Loftsgaard i
Gudbrandsdalslaagen. O. danner flere Vandfald, hvoraf
mærkes Pollfossen (30 m), Eidsfossen (13,6 m) og
Aaasaarfossen (3,6 m), tilsammen
repræsenterende c. 1400 effektive H. K. Nedslagsdistriktet er
4150 km2.
M. H.

Ottajano, By i det sydlige Italien, Provins
Napoli, ligger ved den nordøstlige Fod af
Vesuv 16 km N. f. Castellamare og driver Vin-,
Oliven- og Silkeavl. Den led betydeligt ved
Vesuvs Udbrud 1906. (1911) 13550 Indb.
C. A.

Ottakring, en af Wiens vestlige Forstæder.

Ottar, nord. Mandsnavn (jfr. Otte). Særlig
1) O. Vendelkrage, sv. Sagnkonge, Fader
til Adisl, faldt i Vendsyssel; 2) O.
Innsteinssøn
paa Hordeland (se Hyndluljóð).
H. El.

Ottar (Othere), en Høvding fra det
nordligste Haalogaland (Senjen ell. Malangen), gik i
9. Aarh. i den eng. Konge Alfred den Stores
Tjeneste. I den Overs. af den rom. Forf.
Orosius, som Kongen besørgede, har han i den
geogr. Oversigt efter O.’s Fortælling indskudt
en Beretning om en af denne foretagen
Opdagelsesrejse til Nordkap og Bjarmeland, om
haalogalandske Forhold, Finnerne m. m. (Litt.:
»Norsk Geografisk Selskabs Aarbog«, V; Fr.
Nansen
, »Nord i taakeheimen« [Kria 1911]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Ottar Birting, norsk Lendermand i 12.
Aarhundrede, var efter Sagnet af jævn
Bondeherkomst og stod i Kong Sigurd Jorsalafare’s
Tjeneste som Kertesvend. Han vandt dennes
Yndest for den frimodige Optræden, han udviste
over for Kongen under et af dennes
Vanvidsanfald, og allerede før Kongens Død var han
en anset Lendermand i Trondhjem. Efter
Harald Gille’s Drab blev han Formynder for
dennes Søn Sigurd; men efter at han omkr. 1140
havde ægtet Harald Gille’s Enkedronning
Ingerid, nærmede han sig det Parti, som under den
opstaaede Brodertvist dannede sig om hendes
Søn Kong Inge. O. B. blev c. 1145 snigmyrdet i
Nidaros paa Vejen til Kirken; det antoges, at
Drabet skete paa Foranstaltning af hans
tidligere Myndling Kong Sigurd Haraldssøn.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Óttarr svarte, en isl. Skjald i første
Halvdel af 11. Aarh., Søstersøn af Sigvatr. Om O.
vides kun, at han opholdt sig i en Række Aar
først hos Olaf den Svenske, hvis Datter Astrid
han besang i et lidenskabeligt — nu tabt —
Digt. Derpaa opholdt han sig nogen Tid hos
Olaf den Hellige; denne modtog ham temmelig
unaadig p. Gr. a. hans Digt om Astrid, der nu
var bleven Olaf’s Hustru, og lod ham kaste i
Fængsel. For at redde sig digtede O. et Kvad
om Olaf, der p. Gr. a. sin Virkning kaldtes
»Hovedløsning«. Heraf haves ret betydelige
Levninger. Kort efter drog O. til Kong Knud den
Store, sluttede sig nær til ham og digtede
om ham en Drape, Knuds-Drape, som kun til
Dels er bevaret; den er af Bet. i hist.
Henseende. Naar O. er død, vides ikke. Han var en
heftig og lidenskabelig Natur; de Vers, der
endnu haves, vidner derom; der er noget flot ved
dem; der bruges stærke Ord og stærke Farver.
Over Formen er han fuldstændig Herre. (Litt.:
F. Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litt. Hist.«, I og
»Skjaldedigtningen«, I).
F. J.

ottava, se Oktav.

Ottave Rime ell. (Talordet i Enkelttal)
Ottava, »Oktave«, ital. Strofeform, der spiller
en stor Rolle i Kunstdigtningen, og som vistnok
stammer fra den ital. Folkedigtnings Rispetti;
den bestaar af otte jambiske Verslinier, hver
opr. paa elleve Stavelser. Rimstillingen er
korrektest abababcc og alle Rimene kvindelige;
men de ikke-romanske Digtere lader hyppig
kvindelige og mandlige Rim veksle og benytter
friere Rimstillinger for de tre første Rimpars
Vedk. Ofte gaar O. R. blot under Navnet
»Stanzer«, uagtet dette Ord egl. betyder Strofer i al
Alm. Den ital. Renaissances Epikere —
Poliziano, Pulci, Bojardo, Ariosto, Tasso — og deres
senere Efterfølgere (Marini, Tassoni,
Forteguerri) har bestandig benyttet de rolig
fremskridende og dog afvekslingsrige O. R.; ogsaa i ældre
og nyere Tid Spanierne (Espronceda) og
Portugiserne (Camões). Romantikken ved Aar 1800
bragte Strofeformen højlig i Mode rundt om i
Landene, — her kan navnlig mindes om Byron’s
Childe Harold og Don Juan. I den dansk-norske
Digtekunst har Digterne tit anvendt den:
Oehlenschläger, J. L. Heiberg, Hauch, Ibsen,
Molbech, E. v. d. Recke, men især Paludan-Müller
(»Danserinden«, »Luftskipperen og Atheisten«.
»Adam Homo«).
E. G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free