Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ouche - Ouchy - Oudemans, Jan Abraham Christiaan - Oudemans, Cornelis Antoon Jan Abraham - Oudenaarde - Oudenbosch - Oudendorp, Franz van - Ouderaa, Pierre Jean van der - Oudewater - Oudewater, A. - Oudh - Oudiné, Eugène André - Oudinot, Charles Nicolas og Nicolas Charles Victor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ouche [u∫], Biflod til højre Bred af Saône,
tilhører i sit Løb det østfranske Dept Côte d’Or,
optager Suzon og følges af Bourgogne-Kanalen,
til hvilken den afgiver en betydelig Del af sin
Vandmængde. Efter et Løb, mest i østlig
Retning, paa 100 km udmunder den ved St Jean
de Losne.
(M. Kr.). E. St.
Ouchy [u’∫i], Havneforstad til Lausanne med
et Taarn, stammende fra en opr. 1170 opført
Borg. Her var det i Juni 1816, at Byron, i
Følgeskab med Shelley, opholdt af et Par Dages
Regnvejr, skrev det berømte Digt »Fangen paa
Chillon«. I O. sluttedes 18. Oktbr 1912 Freden
mellem Italien og Tyrkiet.
(M. Kr.). O. K.
Oudemans [’å^udəmans], Jan Abraham
Christiaan, holl. Astronom, f. 16. Decbr 1827
i Amsterdam, d. 14. Decbr 1906 i Utrecht,
studerede Astronomi i Leiden, blev 1853
Observator ved Observatoriet smst., 1856 Professor i
Astronomi ved Univ. i Utrecht; 1857 rejste O.
til Java som Chef for den geogr. Opmaaling,
vendte 1875 tilbage og var nu til 1898 Prof. i
Utrecht og Direktør for Observatoriet smst.
Han har udg. »Die Triangulation von Java«,
I—VI (Batavia 1875, Haag 1878—1900) foruden
talrige Observationer og Beregninger af
Planeter, Kometer, foranderlige Stjerner i
Fagskrifter samt 4. Udg. af Kaiser: »De
Sterrenhemel«, I—II (Deventer 1884—88).
J. Fr. S.
Oudemans [’å^udəmans], Cornelis
Antoon Jan Abraham, holl. Botaniker, f.
1825, d. 1906 i Arnhem; var først Professor i
Medicin og Botanik i det daværende
»Athenæum« i Amsterdam, blev 1877 Prol ved Univ.
smst. i Botanik, fra hvilken Post han 1896 trak
sig tilbage. I Planteanatomien er han særlig
kendt som Forf. af en Afh. om Orkideernes
Luftrødder (1861), hvor han opdager og
benævner den af ham saakaldte Endodermis; i
Farmakognosien er han kendt som Forf. af
Observations sur la structure microscopique de
écorces de Quinquina (1871); desuden har han
skrevet en »Leerboek der Plantenkunde« (1866;
nyt Oplag med de Vries, 1883), en »Lebrbuch
der Pharmakognosie des Thier- und
Pflanzenreichs« (2. Opl. 1880), samt foruden mange
mindre Opsatser »De Flora van Nederland« (3
Dele, 2. Opl, 1872—74), Matériaux pour la flore
mycologique de la Néerlande (1867—90). Han
var Udgiver af »Nederlandsch kruitkundig
Archief« samt af Archives Néerlandaises. En Slægt
af Sterculiaceernes Familie er af Miguel kaldt
Oudemansia efter ham.
(V. A. P.). A. M.
Oudenaarde [å^udə’na.rdə] ell. Audenarde
(fr.), By i Belgien, Prov. Østflandern, ligger
ved Schelde, 23 km S. f. Gent, med 6225 Indb.
(1920). Flere af dens Bygninger er udmærkede
Repræsentanter for den bedste middelalderlige
Kunst, saaledes det smukke Raadhus (sengotisk,
1525—30) — det yngste af Belgiens Raadhuse
fra Middelalderen; Portalen, udført af Paul van
Schelden, hører til Træskærerkunstens
Mesterværker. Liebfrauenkirken viser et af de bedste
Eksempler paa Overgang fra Romantik til
Gotik. Nôtre Dame-Kirken er fra 13. Aarh.
Walpurgis-Kirken er gentagne Gange ombygget. —
I 16. Aarh. vævedes i O. de berømte flamske
Tapeter. Nu har Byen kun nogen Lærreds- og
Bomuldsindustri. — I O. fødtes Margareta af
Parma, og uden for dens Mure besejrede 11.
Juni 1708 Marlborough og Prins Eugen af
Savojen i et afgørende Slag Franskmændene
under Vendôme og Hertugen af Burgund. I den
østerr. Arvefølgekrig erobredes Byen 1745 af
Franskmændene.
(M. Kr.). G. G.
Oudenbosch [’å^udə(n)bås], By i nederlandsk
Prov. Nordbrabant, 10 km S. f. Hollandsch
Diep, har (1920) 5877 Indb. Bryggeri,
Sukkerfabrikation, Garveri.
G. G.
Oudendorp [’å^udə(n)dårp], Franz van,
nederlandsk Filolog, f. i Leyden 31. Juli 1696,
d. smst. 14. Febr 1761. Han var Prof. i Leyden
fra 1740 til sin Død. Han har udg. adskillige
rom. Forfattere, saaledes Julius Obsequens
(Leyden 1720), Lucanus (1728), Frontinus (1731),
Cæsar (1737) og Suetonius (1751). Endvidere har
han skrevet bl. a. De veterum inscriptionum
usu (Leyden 1745).
H. H. R.
Ouderaa [’å^udəra.], Pierre Jean van der,
belg. Maler, f. 13. Jan. 1841 i Antwerpen. Af
hans karakterfulde Arbejder, hvis Virkning dog
svækkes af de mange Detailler med den pinlig
nøjagtige Redegørelse for Kostumer og Biting,
nævnes »Forliget« (Mus. i Antwerpen), »Hjem
fra Kalvariebjerget« (1897), »Barnemordet i
Bethlehem« og »Morgen før Henrettelsen«. I
Antwerpens Justitspalads udførte han
Vægbilleder sammen med de Vriendt og Ooms.
A. Hk.
Oudewater [’å^udəva.tər], By i den
nederlandske Prov. Zuidholland, 26 km NØ. f.
Rotterdam, ved Ijssel, har (1920) 3004 Indb.,
Ostehandel og Rebslageri. Spaniernes Grusomhed
ved Byens Erobring 1575 mindes 8. Aug. ved
en saakaldt Mordprædiken. Kendt er O.-Vægt,
paa hvilken de for Hekseri mistænkte blev
vejede.
(Joh. F.). G. G.
Oudewater [’å^udəva.tər], A., d. s. s.
Ouwater.
Oudh, se Audh.
Oudiné [udi’ne], Eugène André, fransk
Billedhugger (1810—87), uddannet af Ingres,
Petitot m. fl., blev efter en Studierejse til
Italien ansat ved Mønten. Hans kunsthistoriske
Bet. ligger ogsaa væsentligst i hans smukke
Udkast til talrige Medailler og Mønter: Napoleon
I’s Apoteose, Yillafranca-Freden,
Inkerman-Slaget etc. Ogsaa megen dekorativ Skulptur: Karl
den Store’s Moder Bertha (1848,
Luxembourg-Haven) m. m.
A. Hk.
Oudinot [udi’no], 1) Charles Nicolas,
Hertug af Reggio, Marskal af Frankrig, f. 1767,
d. 1847, indtraadte i Hæren under den store
Revolution og avancerede med rivende Fart p.
Gr. a. sine fremragende militære Evner;
allerede 1794 var han Brigadegeneral, 1799
Divisionsgeneral. Som Stabschef hos Masséna
bidrog han meget til Sejren ved Zürich og
senere til det hæderlige Udfald af Genuas
Belejring (1800). Efter disse Felttog overvældede
Førstekonsulen O. med Hædersbevisninger og
udnævnte ham bl. a. til Generalinspektør for
Fodfolket. O. udmærkede sig særlig 1805 og ved
Friesland 1807 (»O.’s Grenaderer«) samt ved
Wagram 1809; sidstnævnte Sted kommanderede
han 2. Korps og blev baade Marskal og
Hertug. Under Felttoget i Rusland 1812 førte O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
