- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
686

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ouse - Ouseley, Frederick Arthur Gore - Oust - Outram, James, Sir - outrere - Outrigger - Outsider - Outzen, Nicolaus - Ouverture

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bedford, hvor den bliver sejlbar; har den et
østligt, stærkt bugtet Løb, gaar derefter mod N.,
hvor den træder ud i Marsken red Huntingdon,
forbi Ely og Kings Lynn ud i Nordsøen. I
Marsken er den inddiget og neden for de to
sidstnævnte Byer forsynet med Sluseporte. I
højre Bred optager den Cam ovenfor, Lark og
Little O. (ell. Branden) neden for Ely. Dens
Længde er 250 km og dens Opland 7160 km2.
Neden for Bedford fører Old Bedford River og
New Bedford River Skibene ad en kortere og
bedre Vej. 3) En tredie O. udspringer i Sussex
og munder efter et østligt og sydligt Løb paa
50 km ved Newhaven ud i Kanalen.
(M. Kr.). G. G.

Ouseley [-u.z£i], Frederick Arthur
Gore
, Baronet, eng. Komponist og
Musikforfatter (1825—89), fra 1855 Prof. i Musik i
Oxford, var en udmærket Klaver- og Orgelspiller
og udgav en Række Kompositioner (navnlig
kirkelige og Kammermusik). Endvidere skrev
O. en Del Afh. om Musikteori og var bl. a.
Medarbejder ved Grove’s store Dictionary of
music
.
W. B.

Oust [ust], Flod i det nordvestlige Frankrig,
udspringer i Dept Côtes-du-Nord paa
Menéz-Højderne, er meget vandrig, benyttes som
Reservoir for Kanalen Brest-Nantes og danner paa
sit 150 km lange Løb en Del af denne Kanal,
inden den ved Redon udmunder i Vilaine’s
højre Bred.
(M. Kr.). E. St.

Outram [’u.trəm], James, Sir, eng.
General, f. 1803, d. 1863. Kun 16 Aar gl traadte
han som Kadet ind i det engelsk-ostindiske
Kompagnis Hær og deltog i Felttoget 1838—40.
Han beklædte efter Krigen forsk.
Administrationsposter i Ostindien, indtil hans Opposition
mod den ostindiske Regerings
Foranstaltninger foranledigede hans Fjernelse. Han gik da
1852 tilbage til England, vendte imidlertid 1854
tilbage som Resident i Lakhnau og fik 1857 som
Generalløjtnant Overkommandoen over den
eng. Hær mod Persien, som han besejrede.
Senere kæmpede han med Dygtighed under
Seapoyoprøret, særlig ved Lakhnau, hvor han,
efter en fuldstændig Erobring af Oudh 1858,
overtog Administrationen. Han blev Medlem af det
øverste Regeringsraad i Kalkutta, men maatte
allerede 1860 af Helbredshensyn vende tilbage
til England. O., der kaldtes »Indiens Bayard«,
var elsket af de Indfødte, over hvem han
havde stor Indflydelse. O. har skrevet Notes of the
campaign in Scinde and Afghanistan
(London
1840) og The conquest of Scinde (London 1846).
(Litt.: Goldsmid, Sir James O. [London
1880]).
(B. P. B.). E. C.

outrere [u’tre’rə] (fr. af lat. ultra), overdrive.

Outrigger [eng. ’a^utrigə] (Søv.) (er taget fra
det eng. Sprog). En Kaproningsbaad, hvis
Aaregafler (Underlag for Aarerne) er anbragte i
Stativer, der rager uden for selve Fartøjets
Side. I Modsætning til O. haves Innriggere,
hvor Aaregaiflerne sidder i Bøsninger i
Essingen (ɔ: Fartøjets øverste Rand).
C. B-h.

Outsider [eng. ’a^utsa^idə], Deltager i en
Sportskamp, som er ukendt, ell. som efter den
alm. Mening ikke har Udsigt til at sejre.
(C. G. B.). O. P.

Outzen [’å^u’tsən], Nicolaus,
Lokalhistoriker, f. i Terkelsbøl i Tønder Amt 31. Jan. 1752,
d. i Breklum 5. Decbr 1826. Forældrene var
dansktalende. Faderen, J. Nissen, døde tidlig;
siden boede O. en Tid hos sin Morfader og tog
hans Navn; studerede Teologi i Kiel siden 1774,
blev 1776 Huslærer hos Pastor Münter ved
Petri Kirke i Kbhvn, 1779 cand. theol., 1782
Diakon paa Fehmern, 1787 Førstepræst i
Breklum i Nordfrisland, senere Medlem af
Oldskriftselskabet i Kbhvn. O. har udg. en lat. Ode om
Dannebrogsordenen (1812), »Das angelsächs.
Gedicht Beowulf« (»Kieler Blätter«, 1816), »Über
die älteste u. neueste Geschichte unserer
Nordfriesen« (smst. 1819), samt endnu adskillige
Skr, hvori han søgte at vise, at Friserne i
Sønderjylland er ældre end baade Jyder og
Sachser. Mest kendt er O.’s kronede Prisskrift
»Die dän. Sprache im Herzogthum Schleswig«
(1819); for Skriftet »Untersuchungen über die
Alterthümer Schleswigs und des Danewerks«
(1826) fik han Vid. Selsk. Sølvmedaille. Efter
hans Død udgaves hans »Glossarium der
friesischen Sprache« (1837). — O. var en redelig
Forsker, hvis Forsøg paa at gøre Friserne til
Sønderjyllands Urindbyggere ikke hænger
sammen med den paa hans Tid opblomstrende
slesvig-holstenske Anneksionslære.
G. S-e.

Ouverture [dansk uvær’ty.rə, fr. -’ty.r] (fr.
egl. »Aabning«, ital. overtura, eng. overture),
instrumental Indledning til et dram. Værk,
Opera ell. Skuespil, foreligger ogsaa som
selvstændigt Koncertstykke. O.’s Oprindelse falder omtr.
simtidig med Operaens. Allerede Monteverde’s
»Orfeo« (1607) indledes med en kort, langsom
Sats, der gentages 3 Gange inden Tæppets
Opgang. Men det er dog først Lully i
Frankrig, der giver O. en prægnant Form og
betragtes som Skaberen af den egl. O. Hans O.
bestaar af en langsom Sats, Grave ell. Adagio,
efterfulgt af en som oftest fugeret Allegro,
hvorefter den langsomme Sats gentages.
Alessandro Scarlatti begyndte O., der i Italien kaldes
Sinfonia, med en hurtig Sats, stillede den
langsomme i Midten og sluttede igen med den
første. Til Koncertbrug føjedes hertil endnu en
Dans, Menuet, Anglaise e. l., og, da de enkelte
Satser efterhaanden udvikledes yderligere og
sluttelig skiltes fra hinanden, blev denne Form
Ophavet til den egl. Symfoni. Händel optog og
udvidede Lully’s Form, og efter ham Gluck,
der knyttede O. fastere til selve Musikdramaet;
hans O. blev i lange Tider Mønstret for O. i
Sonateform, i hvilken Temaerne enten var laante
af Operaens Indhold, ell. frit opfundne, og kun
i Karakteren svarende til det efterfølgende
Drama. Hyppig skilles denne Art O. fra
Musikdramaet og opføres for sig, ligesom den
komponeres selvstændig som Koncert-O., til
Indledning af Koncerter ell. andre festlige
Lejligheder, ell. som blot og bart Koncertstykke. Ved
Siden af denne Form træffes O. i
Potpourriform, hvor de mest iørefaldende Melodier
i Operaen knyttes ganske løst sammen (Rossini,
den fr. Opéra comique og de moderne
Operetter), og endelig er der den moderne Form for
O., der arbejder med Temaer af selve Operaen,
men knytter dem sammen til et afrundet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0730.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free