Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overdragelse af Territorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Overdrageren indgaaede Traktater ophører
at gælde for det afstaaede Omraade, hvor de
erstattes af Erhververens Traktater. Nogle
mellemfolkelige Overenskomster er dog saa nøje
knyttet til et bestemt Territorium, at de ogsaa
forpligter en senere Erhverver, f. Eks.
internationale Aftaler om lokal Neutralisering og
andre servitutlignende Forpligtelser.
Hvad Statsgælden angaar, kommer den Gæld,
som er stiftet alene til Bedste for det afstaaede
Omraade, f. Eks. til Anlæg af Samfærdselsveje
(»relativ« Gæld, dettes hypothéquées), ell. som
ved Pantsætning hviler paa den Statsformue,
der findes i det paagældende Territorium
(dettes hypothécaires), til at paahvile den
erhvervende Stat, der paa den anden Side
bliver Ejer af de i Omraadet værende
Statsejendomme, saasom Domænegodser, offentlige
Bygninger, Jernbaner o. s. v. I øvrigt maa
den overdragende Stat vistnok principielt
antages at hæfte for den almindelige
Statsgæld, med mindre der er truffet Overenskomst
om en Fordeling, hvilket i Reglen er Tilfældet.
Som Fordelingsnorm kan anvendes Forholdet
mellem Størrelsen af det afstaaede Omraade og
hele Overdragerens Territorium ell. mellem de
tilsvarende Indbyggertal ell. Skattebyrder e. l.
Danmarks nyere Historie frembyder en Rk.
Eksempler paa saadan Gældsdeling. Ved Norges
Afstaaelse 1814 forpligtede saaledes »Kongen
af Sverige sig i sin Egenskab af Norges
Suveræn« ved Kielfredens Art. 6 til at overtage den
Del af den fælles dansk-norske Statsgæld, som
svarede til Norges Folkemængde og
Indtægtskilder i Forhold til Danmarks. Medens man under
de paafølgende Forhandlinger herom fra dansk
Side foreslog, at Norge i Forhold til
Folketallet skulde overtage 1/3 af hele Statsgælden,
hævdede man fra norsk Side, at dets Andel burde
nedsættes til 5/21, idet de norske Statsindtægter
og Skatter kun udgjorde 1/7 af hele Monarkiets.
I Overenskomsten af 1. Septbr 1819 blev Norges
Bidrag imidlertid sat til 3 Mill. Rigsdaler,
hvilket kun var 1/15 af hele Monarkiets Gæld, og
1821 vedtog det norske Storting at betale dette
Beløb. I Fredstraktaten af 30. Oktbr 1864 Art.
6 blev den Del af det danske Monarkis
Statsgæld, som i Forhold til Folketallet skulde falde
Hertugdømmerne til Last, sat til en rund Sum
paa 29 Mill. Rigsdaler, hvis Betaling Preussen
og Østerrig garanterede Danmark. Det Beløb af
25 Mill. Dollars, som Amerikas Forenede Stater
betalte ved Erhvervelsen af de
dansk-vestindiske Øer i Henhold til Traktat af 4. Aug. 1916
Art. 5, var betydeligt større end den paa Øerne
naturligt faldende Del af Danmarks Statsgæld,
men maa ogsaa betragtes fra et andet
Synspunkt, nemlig som »fuldt Vederlag« for
Overdragelsen. Da Island blev anerkendt som
selvstændigt Kongerige ved dansk-islandsk
Forbundslov af 30. Novbr 1918, overtog det ikke
nogen Del af Statsgælden, men gav kun Afkald
paa et mindre, af den danske Statskasse hidtil
udredet aarligt Tilskud. Derimod forpligtede
Danmark sig til at oprette to Fonds, hver paa
1 Mill. Kr., til Styrkelse af den aandelige
Forbindelse mellem Danmark og Island, til
Fremme af islandsk Forskning og Videnskab og til
Støtte af islandske Studerende, hvorhos
Danmark betaler største Delen af Udgifterne ved
Varetagelsen af Islands Udenrigsanliggender og
ved Fiskeriinspektionen. Ifølge
Versailles-Traktatens Art. 254 skulde med Undtagelse af
Frankrig de Magter, som fik overdraget tysk
Omraade, overtage en vis Del af det tyske
Riges og den paagældende tyske Enkeltstats Gæld
pr. 1. Aug. 1914. Denne Anpart blev fastsat af
Erstatningskommissionen paa Grundlag af
Forholdet mellem visse Statsindtægter fra det
afstaaede Omraade og de tilsvarende for hele
Landet i Finansaarene 1911—1913. I H. t. disse
Regler, der ifølge Traktatens Art. 114 ogsaa
gjaldt Nordslesvig, blev Danmarks Andel i
Statsgælden og dets Modydelse for de overtagne
Statsaktiver efter Forhandlinger i Paris sat
til i alt 65 Mill. Guldmark, af hvilket Beløb dog
langt den største Del var Vederlag for de
overtagne nordslesvigske Statsaktiver.
Særligt komplicerede Forhold opstod ved
Østerrig-Ungarns Sammenbrud i 1918. Ifølge
Fredstraktaterne i St. Germain 10. Septbr 1919
og i Trianon 4. Juni 1920 skulde
Sukcessionsstaterne — d. v. s. de Stater, som fik
overdraget en Del af Dobbeltmonarkiets Omraade
(Italien, Jugoslavien og Rumænien), ell. som opstod
ved dets Opløsning (Polen og
Tschekkoslovakiet), samt det ny Kongerige Ungarn og
Republikken Østerrig — overtage hver en Del af den
inden Krigen stiftede Statsgæld i et af
Erstatningskommissionen fastsat Forhold, der
beregnedes paa lignende Maade som ovenfor omtalt
for Tysklands Vedk. For Krigsgælden hæftede
Sukcessionsstaterne derimod ikke med
Undtagelse af Ungarn og Østerrig, imod hvem dog
hverken de andre Sukcessionsstater ell. deres
Statsborgere kunde rejse noget Krav; over for
ikke-sukcederende Magter og deres
Statsborgere, f. Eks. danske ell. fr., der var i
Besiddelse af Krigslaansobligationer, hæftede Ungarn
og Østerrig alene.
En Rk. andre Traktater fra nyere Tid
bestemmer, at den erhvervende Stat ikke skal
tage Del i Overdragerens Gældsforpligtelser.
Saaledes erhvervede Japan ved Freden i
Portsmouth af 5. Septbr bl. a. den sydlige Del af
Sakhalin med »alle offentlige Anlæg og
Domæner« uden at overtage nogen Del af Ruslands
Statsgæld. Endvidere er Frankrig iflg.
Versaillestraktatens Art. 255 fritaget for den til
Alsace-Lorraine svarende Del af den tyske
Statsgæld »i Betragtning af, at Tyskland 1871
vægrede sig ved at overtage en Del af
Frankrigs Statsgæld«, ligesom for øvrigt Polen ved
samme Artikel er fritaget for at svare til den
Del af den tyske Gæld, der efter
Erstatningskommissionens Skøn hidrører fra
Forholdsregler til tysk Kolonisering af det tidligere preuss.
Polen.
Endelig kan nævnes, at Rusland ved
Fredstraktaterne efter Verdenskrigen har fritaget de
ny Østersøstater for at svare til en Andel i den
russ. Statsgæld, nemlig i Dorpatfreden med
Estland af 2. Febr 1920, Art. 12, Moskvafreden
med Litauen af 12. Juni 1920, Art. 12,
Rigafreden med Letland af 11. Aug. 1920, Art. 16,
Dorpatfreden med Finland af 14. Oktober
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
