- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
694

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overdragelse af Territorium - Overdragelsesretshandel - Overdragning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1920, Art. 25 og Rigafreden, med Polen af 18.
Marts 1921, Art. 19. (Litt.: Foruden de alm.
Haandbøger, deriblandt Oppenheim,
International Law [London 1920] I, 376—382 og J.
Hatschek
, »Völkerrecht« [Leipzig 1923], S.
171—178, kan nævnes Huber, »Die
Staatensuccession« [1898]; Schönborn,
»Staatensukzession« [1913] og Knud Berlin i
Ugeskrift for Retsvæsen, 1919 B, S. 67, 104 og 117.
Særlig om Lovgivningen i de sønderjyske
Landsdele: Afh. af N. Cohn, Axel
Petersen
og Stemann i Juridisk Tidsskrift, 1919,
S. 94, 145, 161, 210, 319 og 1920 S. 92 og 113
samt Poul Johs. Jørgensen i Ugeskrift
for Retsvæsen, 1920 B, S. 177 og 201).
G. R.

Overdragelsesretshandel, Retshandel, der
gaar ud paa Overførelse af en Formueret fra
en Person til en anden. Forskellig fra O. er
den forberedende Retshandel, hvorved en
Person forpligter sig til senere hen i Fremtiden at
afslutte en O. En saadan forberedende
Retshandel, der kun afføder en ren obligatorisk Pligt,
men hvorved der endnu ikke sker nogen
Overgang af Formueretten, indgaas ofte før selve O.;
navnlig er det ved Salg af faste Ejendomme en
staaende Regel, at der først afsluttes en
obligatorisk Købekontrakt, og at Ejendommen først
bagefter, naar Købesummens Betaling og
Prioritetsforholdene er ordnede, overdrages til
Køberen ved Udstedelse af Skøde paa
Ejendommen.

For at en gyldig O. skal foreligge, maa først
og fremmest de alm.
Retshandels(Kontrakts)regler være iagttagne (se Kontrakt). De
samme Omstændigheder, der gør en alm.
obligatorisk Kontrakt ugyldig: Umyndighed, Svig,
Tvang o. s. v., vil i Reglen ogsaa gøre en O.
ugyldig. Fremdeles maa Overdrageren have
fornøden Kompetence, Raadighed over Tingen.
Overdrager han en Ting, der senere viser sig
at tilhøre en anden, kan han vel derved have
paadraget sig en obligatorisk Erstatningspligt
(se Vanhjemmelsansvar), men en
gyldig O. har tikke fundet Sted. Ligeledes er den
O. ugyldig, der foretages af en Fallent i Strid
med Konkurskreditorernes Ret, og yderligere
kan visse Retshandler senere blive ugyldige
(afkræftes), der indgaas af en insolvent Person,
naar denne senere gaar fallit (se Konkurs).

I øvrigt maa der ved Spørgsmaalet om
Betingelserne for en O. sondres mellem
Overdragelse af fast Ejendom og Overdragelse af
Løsøre.

Til en over for Tredjemand fuldgyldig
Overdragelse af Ejendomsret over fast Ejendom er
det nemlig ikke nok, at en O. er afsluttet
mellem Parterne, men denne maa tillige foreligge i
skriftlig Form som Skøde og yderligere være
tinglæst, jfr D. L. 5—3—28 (se Skøde). De
faste Ejendommes Betydning for
Samfundsøkonomien kræver nemlig, at man bør kunne stole
paa, hvad der i de offentlige Skøde- og
Pantebøger paa vedk. Ejendoms Folium er anført om
Ejendomsforholdene, og først naar en
Overdragelse derfor er tinglæst og indført i
Skødebøgerne, er den saaledes bragt til Offentlighedens
Kundskab, at den kan kræves respekteret af
alle og enhver uden Hensyn til vedkommendes
gode ell. ikke gode Tro i det enkelte Tilfælde.
Dette udelukker vel ikke, at der uden for dette
Tilfælde mellem Parterne kan siges at foreligge
en gyldig O., naar f. Eks. en Køber, der har
faaet Købekontrakt paa Ejendommen, er indsat
i faktisk Brug af Ejendommen, men en i alle
Retninger gyldig O. er dog først til Stede ved
Tinglæsning af et paa Overdragelse umiddelbart
rettet Dokument, Skødet. Mere tvivlsomt er det,
om der foruden tinglæst Skøde efter D. L.
5—3—32 tillige kræves, at Køberen skal være
indsat i Besiddelse af Ejendommen, saaledes at
ikke blot en Overdragelse af Ejendomsretten,
men tillige en Overdragelse af Besiddelsen
(traditio) skal have fundet Sted; men
Spørgsmaalet har kun ringe praktisk Bet., naar man, som
i Reglen, i saa Henseende anser
Overførelse af den saakaldte borgerlige Besiddelse
(Constitution possesorium) for nok og ikke kræver
fysisk Overleverelse.

M. H. t. Løsøre maa atter sondres mellem
Skibe og andet Løsøre. Skibe behandles nemlig
for saa vidt i Lighed med faste Ejendomme,
som efter dansk Skibsregistreringslov af 1. Apr.
1892 § 39 al Overdragelse af Ejendomsret over
registreret Skib for at faa Gyldighed i Forhold
til Tredjemand skal ske gennem skriftligt
Dokument (Skibsskøde) samt registreres paa Skibets
Folium i Skibsregistret. Til Overdragelse af
Ejendomsret over andet Løsøre ell. andre
Formuerettigheder kræves derimod ingen skriftlig
Retshandel, men en mundtlig O. er
tilstrækkelig; dog maa der ved Overdragelse af
Gældsbreve og andre Forkrivninger, paa hvilke
Grundsætningen i Frd. 9. Febr 1798 er
anvendelig, ske en Paategning om Overdragelsen paa
selve Dokumentet, for at Overdragelsen skal
være beskyttet over for Tredjemand, der i god
Tro maatte erhverve Rettigheder over
Gældsbrevet ved Retshandeler med Overdrageren,
jfr. d. Frd. 28. Juli 1841 § 1. Om der ved en
Retshandel om Salg af Løsøre foreligger en egl.
O., hvorved Ejendomsretten over Tingen gaar
over til Sælgeren, ell. blot en obligatorisk
Retshandel, hvorefter Ejendomsretten først senere
skal overføres, naar visse Betingelser er
opfyldte, kan ofte være meget tvivlsomt. Hvor en
individualiseret Ting er betalt kontant, maa
Ejendomsretten vel altid anses for overført, og
ligeledes hvor Tingen er overleveret Køberen
paa Kredit, men i øvrigt kan Sagen ofte stille
sig forsk. En Overførelse af Besiddelsen
(traditio) kan dog i hvert Fald ikke kræves som nogen
alm. Betingelse for Overdragelse af
Ejendomsret over Løsøre.
K. B.

Overdragning kaldes i Telegraf- og
Telefonteknikken saadanne Forbindelsesmaader,
hvorved svage elektriske Telegraf- og
Telefonstrømme ved Enden af en Ledning overføres
med fornyet Styrke til en tilsluttende Ledning.
Dette iværksættes paa længere Ledninger,
hvis Modstand og øvrige elektriske Forhold
forhindrer de fra Afsenderstationen udsendte
Strømme i at paavirke Modtagerstationens
Apparater med tilstrækkelig Styrke. Man lader
da Ledningen passere en ell. fl.
Mellemstationer, der deler det elektriske Kredsløb i forsk.
Afsnit, af hvilke det første forsynes med Strøm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free