Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overdragning - Overdrev - Overejendomsret - Overenskomst - Overenskomstteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Afsenderstationen, medens indskudte
Overdragningsrelæer udsender Strøm i de følgende
Afsnit.
Paa Telegrafledninger udføres Overdragning
forholdsvis let ved Hjælp af elektromagnetiske
Relæer, der allerede blev foreslaaet 1836 af
Amerikaneren Morse i Forbindelse med det af
ham konstruerede Telegrafapparat. I
Princippet er et saadant Relæ en Elektromagnet,
gennem hvis Triaadvindinger de fra Ledningen
kommende Strømimpulser ledes.
Elektromagneten tiltrækker derved et som Vægtstang
anbragt bevægeligt Anker, der er forsynet med
en Kontaktfjeder, hvorigennem Forbindelse
fører fra et lokalt Batteri til den udgaaende
Ledning. I denne udsendes da Strømimpulser, der
ganske svarer til Strømmene i den
ankommende Ledning.
Ved Hjælp af et enkelt Relæ kan
Telegraferingen kun foregaa i den ene Retning paa
Ledningen. Skal Telegraferingsretningen
forandres, maa de to Ledningsafsnits Forbindelse
med Relæmagnet og Anker omskiftes. Ved
Anvendelse af to kombinerede Relæer kan man
indrette Forbindelserne saaledes, at Relæerne
uden Omskiftning reagerer for Strømme i hver
sin Ledning og udsender tilsvarende Strømme
i den anden Ledning. Et saadant
dobbeltvirkende Overdragningsrelæ er først angivet af
Siemens og Halske i Berlin 1847.
O. paa Telefonledninger frembyder langt
større Vanskelighed, idet det her ikke som ved
Telegrafering drejer sig om simpel
Strømslutning og Afbrydelse i den tilsluttende Ledning,
men derimod om Overføring til denne af
hurtige Vekselstrømme med varierende Styrke og
Periodetal. De forsk. mekaniske Midler, man
har forsøgt anvendt hertil, har ikke ført til
praktisk brugbare Resultater. En fuldt
tilfredsstillende Løsning af Problemet er først
lykkedes i de seneste Aar ved Anvendelse af de
saakaldte Audionlamper, hvor man gør Brug af
de i luftfortyndet Rum stedfindende elektriske
Udladninger fra glødende Metaller (se
Telefonforstærker). Ved Telefonering gælder
det i særlig Grad om, at O. sker i begge
Retninger paa Ledningen, idet de to Abonnenter
til enhver Tid under Samtalens Forløb maa
kunne skiftes til at tale ell. høre. Da
Audionlampen kun overfører Strømme i een Retning,
har en saadan dobbeltsidig O. voldt fl.
Vanskeligheder. Man har saaledes forsøgt at lade
Forbindelserne fra en enkelt Audionlampe til de
to Ledningsafsnit omskiftes automatisk, efter som
Taleretningen veksler. Bedre er Anvendelsen
af en Ledning med tilhørende Forstærkerlampe
for hver Taleretning. Da dette kræver to
Dobbeltledninger (ɔ: i alt 4 Traade) mellem de
samtalende Stationer, er man i de seneste Aar
gaaet over til mere hensigtsmæssige
Forbindelsesmaader, hvorved de to Audionlamper kan
indkobles paa samme Dobbeltledning. Det
gælder her om at forhindre de gennem
Forstærkeren kommende Strømme i paa ny at
indvirke paa den Ledning, fra hvilken de
modtages. Strømmene vil ellers atter blive
forstærkede, og dette gentaget i stigende Rækkefølge,
hvorved Systemet kommer i en
Svingningstilstand, der viser sig ved en kraftig Tonen
(»Hylen«) i Telefonen. For at undgaa dette, lader
man kun Halvdelen af de fra hver
Audionlampe kommende forstærkede Strømme
udsendes paa Ledningen, medens den anden
Halvdel indføres paa en saadan Maade i det
elektriske Kredsløb, at den ophæver den førstes
Indvirkning paa den Ledningsside, hvorfra
Modtagningen paa samme Tid finder Sted. Denne
Strømdeling udføres ved at forbinde
Audionlampernes Afgangsside dels med den
udgaaende Ledning og dels med en af Modstande og
Kondensatorer opbygget kunstig Ledning, hvis
elektriske Egenskaber saa nær som muligt
svarer til den virkelige Lednings.
Telefonøverdragning er i vore Dage i
voksende Udbredelse ved Telefonering paa længere
underjordiske Kahelledninger. Man indretter
her Overdragningsstationer med 75—150 km
indbyrdes Afstand, hvorved Samtalens
Rækkevidde kan forøges mange Gange over, hvad der
tidligere var muligt.
A. C. G.
Overdrev, opr. oredrev (i St. f. hvilket ogsaa
forekommer oredrift), kommer af ore, stenet,
udyrket Jord, og var i Jordfællesskabets Tid
Betegnelsen for de til de enkelte Landsbyer
hørende uopdyrkede, ofte delvis skovbevoksede
Strækninger, der benyttedes til Fællesgræsning
for Landsbyens Kreaturer ell. paa anden lign.
Maade, se Jordfællesskab, S. 181—82.
P. J. J.
Overejendomsret er et hist. Begreb, der
knytter sig til en Tid, da man mente, at
Ejendomsretten over faste Ejendomme var delelig
i den Forstand, at de dertil knyttede Beføjelser
udøvedes af forsk. Personer. Man betegnede da
Indehavelsen af visse Beføjelser — de
saakaldte Herlighedsrettigheder — som f. Eks.
Jagt- og Fiskeriret og Retten til visse Afgifter,
f. Eks. ved Ejerskifte og undertiden ogsaa
visse offentligretlige Rettigheder som Sigt- og
Sagefaldsret som O., medens de øvrige til
Ejendommen knyttede Beføjelser betragtedes som
Underejendomsret. Paa lgn. Maade ansaa man
Ejendomsretten for delt, naar en Ejendom var
overdraget i Arvefæste med Ret til at sælge
og pantsætte den. I Nutiden er man imidlertid
enig om, at Ejendomsretten ikke lader sig dele
paa den anførte Maade. Man betegner nutildags
kun dem som Ejere, der har Raadigheden over
Ejendommen i alle Retninger, hvor ikke
særlige Indskrænkninger er gjort ved Lov ell.
Aftale, og hvis Raadighed af sig selv udvides,
hvis de nævnte Indskrænkninger bortfalder. —
Herlighedsejeren og den, der har Ret til Afgift
af en bortarvefæstet Ejendom, betegnes kun
som afgiftsberettiget e. l., medens Indehaveren
af den tidligere saakaldte Underejendomsret
betragtes som den egl. Ejer. (Litt.: Matzen,
»Tingsret« [1884], S. 95, med Henvisninger).
A. D. B.
Overenskomst se Kontrakt.
Overenskomstteori. I Romerretten og de
af denne paavirkede ældre Retsforfatninger var
det Reglen, at et Løfte ikke var forpligtende,
forinden det var akcepteret, saaledes at der
forelaa en Overenskomst mellem to Parter. —
I nyere Tid er imidlertid den Opfattelse mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
