- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
701

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overijssel - Overilter - Overjustitskommission - Overkammerherre - Overkipning - Overklitfoged - overkodet - Overkommandoen - Overkrigskommissær - Overkrigsret - overkulsurt Kali - Overkæbe - overlade - Overlandvæsenskommission - Overlast - Overlevelsesforsikring - Overlevelsesrente - Overliggedage - Overligningskommission

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

største Delen fladt, indeh. store Mose- og
Hedestrækninger, men er mod V. meget frugtbart. 18
% af Arealet er Agerland, 0,5 % Haver, 33 %
Græsgange, 5,5 % Skov og 34 % uopdyrket Jord.
Hovedfloden er Ijssel, der for en Del danner
Grænsen mod Gelderland og optager
Schipbeek; desuden findes Vechte med Bifloden
Regge. Der er betydelige Kanalanlæg: 1) Dedems
Vaart, der danner en kortere Sejlvej end
Floden Vechte (N. f. denne), 2) Overijsselsch
Kanaal fra Zwolle til Almelo med Sidegren mod
S. til Deventer og mod N. til Gramsbergen, 3)
Kanaal Almelo—Nordhorn med Fortsættelse til
Emsfloden. Smaaejendomme er i Alm.
overvejende. Landbrugets Hovedprodukter er Rug,
Boghvede, Byg, Havre, Kartofler og Hør;
tillige findes betydelig Kvægavl og Tørveskæring.
Industrien beskæftiger sig, særlig i Landskabet
Twente, med Bomuldsspinderi, ved Ijssel findes
Maattefabrikation og Kostebinderi. De bedst
befolkede Egne findes ved Kysten og i Twente.
Hovedstaden er Zwolle.
<i>(Joh. F.). G. G.<i>

Overilter, Peroxyder, tidligere ofte
kaldet Hyperoxyder ell. Superoxyder,
er saadanne Oxyder, hvortil der ingen
Saltrække svarer (se Peroxyder og Oxyder).

Overjustitskommission, se
Overappellationsret.

Overkammerherre, se Kammerherre.

Overkipning, se Lejringsforhold.

Overklitfoged kaldes fire Embedsmænd, som
beskikkes af Landbrugsministeriet og har det
Hverv under Ledelse af Klitinspektøren at
udøve Statens Tilsyn med Sandflugtens Dæmpning,
henh. i Hjørring, Thisted, Ringkøbing og Ribe
Amter.
P. J. J.

overkodet siges Hesten at være, naar dens
Kodeled (se Kode) er skudt saa langt frem, at
Kodeaksen hælder ovenfra nedad og bagtil i
St. f. nedad og fortil (se Senestyltefod).
Denne unaturlige Stilling kan udvikle sig
temmelig hurtig og være af forbigaaende Natur.
Ved smertefulde Lidelser bagtil i Hoven ell.
selve Koden søger Hesten saaledes at skaane
de syge Dele ved at træde mindre fast til paa
det paagældende Ben, »Gennemtrædningen i
Koden« bliver ufuldstændig ell. Koden skydes helt
frem, saa at Hesten »koder over«. Men nok saa
hyppig kommer Overkodningen lidt efter lidt
som Resultat af en kronisk Betændelse i
Bøjesenerne med Forkortning af disse. Lidelsen kan
endelig ogsaa være medfødt. Rent bortset fra
de Tilfælde, hvor Hesten koder over p. Gr. a.
akutte Betændelsesprocesser og som oftest er
meget halt, vil Overkodningen ogsaa i sine
kroniske og medfødte Former indvirke skadelig
paa Bevægelsen, som bliver mere ell. mindre
stiv og forkrøblet. Overkodning paa Bagbenene
indskrænker dog Hestens Brugbarhed langt
mindre, end dersom det er Forbenene, der lider.
De akutte Tilfælde af Overkodning hæves med
den Lidelse, af hvilken de er fremgaaede. Er
Overkodningen derimod medfødt ell. erhvervet
som en Følge af en kronisk Betændelse i
Bøjesenerne, vil det være nødvendigt at gengive
disse deres opr. Længde ved Strækning ell.
Overskæring (se Tenotomi).
(G. S.). F. N.

Overkommandoen, se Hovedkvarter.

Overkrigskommissær var fra først af
Betegnelse for visse Embedsmænd, der havde med
den milit. Forvaltning at gøre (se
Krigskommissær), men blev i senere Tid en blot
Titel, der gav Rang i 6. Klasse Nr. 10.
P. J. J.

Overkrigsret. I den danske Militærret
indførtes ved Loven af 8. Maj 1908 en Appelinstans.
De hidtil gældende Regler om Forelæggelse for
Generalauditøren af Krigsretsdomme i større
Sager ophævedes og i St f. oprettedes til
Paakendelse af Krigsretssager i anden og sidste
Instans den saakaldte O. Den sammentraadte
i Kbhvn paa Frederiksberg Slot saa ofte
indankede Sager gjorde det nødvendigt, og bestod
foruden af Generalauditøren af tre Officerer (af
Hæren ell. Flaaden) og tre af Højesterets ell.
den københavnske Overrets Tilforordnede.
Medlemmerne beskikkedes for fire Aar af Kongen
og var inden for dette Tidsrum uafsættelige.
Forsædet førtes af det Medlem, som Kongen
dertil udnævnte. O. ophævedes ved Lov om den
milit. Retspleje af 4. Oktbr 1919.
C. W. W.

overkulsurt Kali, se Perkarbonater.

Overkæbe, se Kæbe.

overlade (Søv.). Et Skib siges at være
overladet, naar det har indtaget mere Last, end det
for Sødygtighedens Skyld burde. Dette
modarbejdes ved internationale Regler om Skibes
Lastning, iflg. hvilke bl. a. ethvert Skib af en
vis Størrelse skal være forsynet med
Lademærker paa Skibssiden, til hvilke Skibet
maa være lastet under forsk. Forhold. Se
Fribord.
C. B-h.

Overlandvæsenskommission, se
Landvæsenskommission.

Overlast, se Legemsbeskadigelse.

Overlevelsesforsikring, se
Livsforsikring S. 936.

Overlevelsesrente, se Livsforsikring
S. 936.

Overliggedage, se Liggedage.

Overligningskommission. Iflg. dansk
Købstadkommunallov af 26. Maj 1868 udnævner
Indenrigsministeren for hver Købstadkommune
bl. Byraadets Medlemmer ell. andre til
Byraadet valgbare Personer for tre Aar ad Gangen
en Overligningskommissær samt en Suppleant
for denne, hvilke med visse Begrænsninger er
pligtige til at modtage Udnævnelsen. Den
saaledes udnævnte Overligningskommissær i
Forbindelse med de tilsvarende Kommissærer for
de to nærmestliggende Købstadkommuner
danner Købstadens O., der paakender Klager over
de af Ligningskommissionen foretagne
Ansættelser til personlig Skat til Kommunen som
Opholdskommune, hvorved dog bemærkes, at O.
nu med Hensyn til selve den skattepligtige
Indkomsts Størrelse er bunden til de af
Skatteraadet og Landsoverskatteraadet for
Statsindkomstskattens Vedk. trufne Afgørelser, saa at dens
Opgave nærmest er begrænset til at prøve de
af Ligningskommissionen efter Lejligheden
foretagne Forhøjelser og Nedsættelser af de
virkelige Indkomster. O. prøver ogsaa Klager over
Ligningskommissionens Ansættelse af
Aktieselskaber til kommunal Skat, hvorimod den intet
har at gøre med Skatten til
Erhvervskommunen, idet Klager vedrørende denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:51 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0745.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free