- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
703

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - overordentlige Kommission af 8. August 1914, Den

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den uindskrænkede Blokades Indtræden 1. Febr
1917 skiftede Forholdene væsentlig Karakter.
Fra dette Tidspunkt standsede faktisk den frie
Vare-Ind- og Udførsel, og vigtigere
Fornødenheder udefra maatte nu i alt væsentlig
fremskaffes gennem Forhandlinger med fremmede
Myndigheder, der i større ell. mindre
Udstrækning krævede Vederlag i danske
Eksportartikler. Der opstod herved en Knaphedstilstand,
som enten gennem Prisforhøjelser kom
Vareindehaverne tilgode ell. betød en ubillig Fordel
for enkelte Forbrugerklasser. Til Imødegaaelse
af disse Ulemper krævedes ikke alene
prisregulerende Bestemmelser, men ogsaa Indgreb til
Sikring af en ligelig Fordeling af Forraadene.
Bekendtgørelse af 1. Febr 1917 om
Foranstaltninger til Forebyggelse af utilbørlig Udnyttelse
af Konjunkturerne fastslog, at ingen Sælger
maatte forhøje en hidtil gældende Pris med
mere, end hvad der kunde begrundes i forøget
Udgift ved Varens Fremstilling, Indkøb eller
paaløbende Omkostninger. Bestemmelsen
praktiseredes saaledes, at det tillodes Sælgerne at
beregne sig samme procentvise Avance som før
Bekendtgørelsens Udstedelse, medens man som
Omkostninger, der kunde komme i Betragtning,
kun regnede med de selve Varen paaløbende
Omkostninger og ikke en Forretnings
Generaludgifter. Reglen tillempedes saaledes, at det
ikke krævedes, at Varen solgtes med mindre
Fortjeneste, end hvad der svarede til sædvanlig
Avance for den paagældende Vare. Denne
Bestemmelse lod sig inden for visse Grænser
gennemføre uden at gaa til rationerende
Foranstaltninger. Raavarerne, som ogsaa omfattedes
af Bestemmelsen, var dog i stort Omfang
rationeret mellem de enkelte Virksomheder af
Erhvervsorganisationerne, ligesom disse for øvrigt
ogsaa i fl. Tilfælde bandt Importørerne til
bestemte Salgspriser.

Denne alm Avanoebestemmelse var dog for
generel, hvor Varen hørte til de mere
nødvendige Livsfornødenheder. Det allerede før 1.
Febr 1917 anvendte System med aftalte Priser,
Maksimalpriser og Maksimalavancer udvidedes
da ogsaa efterhaanden til et stort Antal Varer.
Den første Maksimalpris fastsattes for Rug ved
Bek. af 31. Decbr 1914. Under Systemet
Maksimalpriser og Maksimalavanoer inddroges senere
Varer som Hvede, Mel, Brød, Flæsk, Smør,
Kød, Fisk, Kartofler, Majs, Foderkager, forsk.
Kolonialvarer samt adskillige industrielle
Produkter og Raavarer herfor som Fodtøj, Læder,
Huder, Sæbe, tekn. Fedt m. v. og endvidere
Brændselsstoffer som Kul, Koks, Brænde og
Tørv. Den Fare, der var for, at
Avancebestemmelserne skulde blive omgaaet særlig for Varer,
der ikke var undergivet Rationering, søgtes
afværget ved at udstede Forbud mod Oplagring
af Varer samt ved at forbyde, at en Vare
fordyredes gennem fl. Avancetillæg ved at passere
andre Mellemled end de sædvanlige, den
saakaldte Kædehandel.

Da en Prisregulering paa de Omraader, hvor i
Knapheden var særlig følelig, var et tvivlsomt
Gode for Forbrugerne, fordi Varerne forsvandt
af Markedet, blev det for at sikre en ligelig
Fordeling nødvendigt kun at give hver Person
Adgang til et begrænset Indkøb. Denne
Rationering skete paa den Maade, at der uddeltes
Rationskort lydende paa bestemte Mængder af
Varen, saaledes at Forbrugerne hos de
Handlende kun kunde faa udleveret Varer mod
Afgivelse af Kort, der igen af de Handlende maatte
afleveres, naar de skulde forsyne sig hos
Producenter ell. Grossister, med hvis
Vareudleveringer der atter paa forsk. Vis førtes Kontrol
af Myndighederne. Den første af disse
rationerende Bestemmelser gjaldt Sukkeret.
Bekendtgøreisen herom udstedtes 13. Decbr 1916 og
efterfulgtes i de to flg. Aar af Bestemmelser om
Rationering af et stort Antal Livsfornødenheder,
herunder Brød, Mel, Flæsk, Smør, Margarine,
en Rk. Kolonialvarer samt Kul og Koks.
Rationeringen omfattede saaledes ogsaa Varer som
Smør, Flæsk og Sukker, af hvilke Danmark
havde Overskud til Eksport, og tilsigtede her
ogsaa netop at sikre et saadant trods de relativt lavt
ansatte Priser paa Hjemmemarkedet, som en
nødvendig Forudsætning for at Danmark
gennem V&reudveksling kunde skaffe sig de
fornødne Forsyninger af forsk. Raa- og
Forbrugsvarer udefra. Undertiden antog Rationeringen,
som i visse Perioder for Sukkeret, Form af et
Rabatsystem, saaledes at Varen var frit
tilgængelig til en høj Pris, medens der sikredes
enhver et rimeligt Kvantum mod Aflevering
af Kort til en forholdsvis lav Pris. Ofte var de
relativt lave Maksimalpriser for rationerede
Varer kun muliggjorte ved betydelige Tilskud
fra Stat og Kommune.

Ordningen af disse Spørgsmaal blev i mange
Tilfælde henlagt til særlige Organer. Saaledes
fik Ernæringsraadet overdraget at
tilrettelægge og administrere Forsyningen med
Brødkorn, Smør og Flæsk, og hele
Brødkornshandelen blev efterhaanden inddraget under
denne Institution med Afleveringspligt for
Landmændene for alt avlet Brødkorn.
Brændselsnævnet søgte at fremme den
indenlandske Produktion af Tørv og Brænde.
Sukkerkontoret ledede Administrationen
af Sukkerrationeringen, og Kaffenævnet
Fordelingen af Kaffe. O. K. bistodes i sin
Virksomhed af kommunale
Prisreguleringskommissioner
. Et vigtigt Led i
O. K.’s Virksomhed var dens Kontrol med
Bestemmelsernes Overholdelse. Særlig i de sidste
Aar, O. K. virkede, optoges i saa Henseende
generelle Undersøgelser inden for fl.
Erhvervsgrene. — O. K.’s første Formand var Grosserer
Christopher Hage, senere afløst af
Overformynder M. P. Friis, der atter efterfulgtes af
Departementschef K. Riis-Hansen. O. K. bestod
opr. af 12 Medlemmer, dels Embedsmænd, dels
Repræsentanter for Erhvervslivet. Senere
udvidedes Medlemstallet noget. O. K. ophævedes
15. Jan. 1921, efter at det store Flertal af de
prisregulerende Foranstaltninger i Løbet af
1920 var afviklede. Til Varetagelse af de
Opgaver, der endnu stod tilbage, nedsattes Det
raadgivende Udvalg af 15. Jan. 1921, bestaaende
af 5 Medlemmer, nemlig en Repræsentant for
hvert af Rigsdagens 4 store Partier og en
Embedsmand som Formand. Udvalgets vigtigste
Opgave blev at føre Kontrol med den for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:51 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free