- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
706

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overskou, Thomas - Overskov - Overskydning - Overskyldraad - Overskæring - overspundne Strenge - Overstaldmester - Overstaller - Overstander - Overstatholder - Overstemme - Oversundhedskommission - oversvovlsure Salte - Oversynskommission

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fordanskede ikke færre end 81 Skue- og
Syngespil. Enkelte af hans Bearbejdelser, f. Eks.
»Fandens Overmand«, gjorde stor Lykke paa
Casino, hvor »Capriciosa« senest 1924
genopførtes med afgjort Held, medens Folketeatret
sidst 1915 spillede »Pak«.

Varigst Bet. har O. dog som Teaterhistoriker
cg som Forf. til Memoireværket »Af mit Liv og
min Tid« (1868). Allerede i Ungdomsaarene var
han begyndt at samle Stof til det kgl. Teaters
Historie, navnlig gennem Samtaler med den gl,
intelligente fhv. kgl. Skuespiller Fr. Schwarz,
hvis Erindring om Nationalscenens indre
Forhold gik tilbage til c. 1770, og da O. ved Schwarz’
Død arvede hans Papirer, fik han en vigtig Del
af Materialet til Teksten omkr. den aftenlige
Spilleliste, han allerede med stor Flid havde
tilvejebragt, og som han senere ved flere
heldige Fund fuldstændiggjorde fra Teatrets
Aabning paa Kongens Nytorv 1748. Først udgav
han 1838 et statistisk Værk, nemlig en
»Fortegnelse over alle dram. Arbejder, som siden
det kgl. Theaters Aabning 18. Decbr 1748
indtil Udgangen af 1838 have i det danske Sprog
været opførte paa det kgl. Theater og
Hoftheatret, samt over Balletterne siden Galeotti’s
første Ballets Opførelse«; dette Skrift, som
populært kaldes »O.’s Haandbog«, er senere
udkommet i forøgede Udgaver, sidste Gang 1879
ved Edgar Collin. 1854 begyndte O. med
Understøttelse af »Samfundet til den danske
Litteraturs Fremme« at udgive sit Hovedværk: »Den
danske Skueplads, i dens Historie, fra de første
Spor af danske Skuespil indtil vor Tid«, og i
Løbet af ti Aar førte han gennem fem tykke
Bind Fremstillingen ned til 1849; kort før sin
Død paabegyndte han Udgivelsen af et
Supplement, der skulde omfatte Perioden 1849—74,
indtil den gl Bygnings Nedrivning;
Manuskriptet blev dog ikke færdigt, men det fuldendtes
af Edgar Collin 1876. O.’s Teaterhistorie er et
førstehaands Kildeskrift af stor, paa mange
Punkter uerstattelig Værd, men det maa
alligevel benyttes med Kritik, da senere Forskere
gennem nyt Kildestudium ofte har korrigeret
ell. suppleret hans Resultater. Sproget er
knudret som næsten altid O.’s Prosa; hans Sans for
Detaillen lod ham tage en Mængde Enkeltheder
med, som dog ofte er af større Værdi, end
Læseren ved første Gennemsyn formoder. Det
samme gælder O.’s rørende Livserindringer med
de ypperlige, ofte citerede Skildringer fra
Kbhvn’s Almueliv i det 19. Aarh.’s Beg. Det er
en sand Lærebog i Udholdenhed, et værdifuldt
Vidnesbyrd om Forf.’s haardnakkede
Arbejdsevne, der gennem Modgang løste hans Navn fra
Vrimlens mørke Grund til Eftertidens
agtelsesfulde Ihukommelse. (Litt.: Th. Overskou,
»Af mit Liv og min Tid« I—II, udg. med Noter
og Efterskrift af Robert Neiiendam [Kbhvn
1915—16]).
R. N.

Overskov, se Mellemskov.

Overskydning, se Lejringsforhold.

Overskyldraad. Ved L. om Ejendomsskyld
af 15. Maj 1903 er der indstiftet et O. for hele
Landet. Raadet bestaar efter senere L. af 21.
Decbr 1918 og 7. Aug. 1922 af 16 Medlemmer,
af hvilke de 8, deriblandt Formanden, vælges
af Kongen, medens de 8 vælges af Rigsdagen.
O. afgør Klager, der er indgivne over
Vurderinger til Ejendomsskyld og efter L. 1922 tillige
til Grundskyld. Paaklage kan ske af
Finansministeren, Vurderingsformændene og de
Skattepligtige, men O. har tillige den Opgave at
vejlede Vurderingsformændene og kan ogsaa af
eget Initiativ omstyrte en Vurdering til
Ejendomsskyld. O.’s Kendelser er endelige.
C. T.

Overskæring, se Appretur S. 894.

overspundne Strenge kaldes saadanne
Strenge som de dybeste Strenge paa Klaveret ell.
G-Strengen paa Violinen, hvor den egl. Streng er
overspunden med fin Metaltraad (Kobber ell.
Sølv) for at forøge dens Vægt og derved øge
dens Dybde og Fylde. Se Streng.
S. L.

Overstaldmester, se Hof.

Overstaller var en Titel, der siden 1707
førtes af Amtmanden over Husum Amt som
Overøvrighed for Landskabet Ejdersted, hvis
Forvaltning fra ældre Tid lededes af en Staller.

Overstander kaldes et Træ, naar der under
det er frembragt et nyt Slægtled af samme ell.
anden Træart; O. er stærkt udsatte for at blive
toptørre, idet de tynde Rødder sprænges, naar
det fritstillede Træ rokkes af Vinden. Ved
Fældningen af O. sker der let følelig Skade paa
Opvæksten, hvorfor man ofte bruger forud at
tophugge O., medmindre de staar ved en Vej
ell. anden aaben Linie, paa hvilken Toppen kan
lægges ved Fældningen.
C. V. P.

Overstatholder. Overøvrighedsmyndigheden
i Sthlm tilkommer en Embedsmand, som siden
1634 har ført Navn af O. — tidligere hed han
Overborggreven — og hvis Stilling i alt
væsentligt svarer til Landshøvdingens (s. d.) i Lenene.
Han har foruden en Understatholder, der er at
betragte som hans Stedfortræder, under sig en
Kancelliafdeling med bl. a. to Stadsfogder, en
Oppebørselsafdeling, og en Politiafdeling, der
forestaas af en Politimester med en betydelig
Stab, indbefattende bl. a. en Politidommer og
to Stadisfiskaler, og hvorunder hele
Politikorpset hører.

O. er tillige Præses for de rent admin.
Anliggenders Vedk. i Sthlm’s Magistrat og har Ret
til at overvære Raadstuerettens Forhandlinger.
Indtil 1904 var han tillige selvskreven Ordfører
for Sthlm’s Borgerrepræsentanter,
Stadsfuldmægtigene, som de kaldes. Han oppebærer en
Løn af c. 18000 Kr dels af Staten, dels af
Hovedstaden og har derhos Embedsbolig i det
tidligere Tessin’ske Hus ved Slottsbacken, som en
Tid var Bolig for Hertug Karl.
K. B.

Overstemme, den øverste Stemme i en
flerstemmig Sats.

Oversundhedskommission, se
Overepidemikommission.

oversvovlsure Salte, se Svovloversyre
og Persulfater.

Oversynskommission. Som omtalt under
Landvæsenskommission bliver der
for Kbhvn’s Vedk. ikke Tale om
»Landvæsenskommissioner«, men iflg. Loven om Hegn,
Hegnsynsmænd og Oversynskommissioner for Kbhvn
m. m. af 27. Jan. 1872 § 27 skal der for Kbhvn’s
Vedk. nedsættes O. til at behandle og afgøre
de Sager, der ved Lovgivningen er henlagte til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free