Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversynskommission - oversædig - Oversættelsesret - Oversø - oversøisk - Overtilsynet - Overtoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landvæsenskommissionerne. M. H. t. O.’s
Sammensætning og Forretningsgang kommer de i
Loven af 30. Decbr 1858 om
Landvæsenskommissioner givne Regler i det hele til
Anvendelse, saaledes at Overpræsidenten overtager
Amtmandens Forretninger, samt at Formanden
udmeldes bl. Magistratens Medlemmer.
H. Gr.
oversædig (bot.), se Blomst S. 463.
Oversættelsesret, se Forfatterret.
Oversø, Landsby ved Trene tæt V. f.
Hovedlandevejen Slesvig—Flensborg, 8,5 km S. f.
sidstnævnte By og 800 m S. f. Sankelmark Sø. Her
leveredes 24. Apr. 1848 en for de Danske
uheldig Arrièregardefægtning, begrundet paa at
Danskernes Overkommando, som ikke troede at
blive forfulgt, kun havde efterladt en
Bagdækning bestaaende af 2. Jægerkorps og 2 Kanoner
under Oberstløjtnant Styrup paa Forpost S. f.
Trenen, medens 3 Eskadroner af 5.
Dragonregiment under Oberst Astrup nok skulde deltage i
Sikringstjenesten, men beordredes til at indtage
et Kantonnement i Byer N. f. Aaløbet, altsaa
bag ved Fodfolket. Forpoststillingen indtoges
saaledes: 1 Kompagni ved Barderup mod Vest,
2 Kompagnier og Kanonerne i O., hvorfra en
Feltvagt fremsendtes til Frørup, og 1 Kompagni
til Aagaard; der overspændtes saaledes en
Strækning paa henved 5 km. Herimod brød
General Halkett frem med Forbundstropperne
og en Del af Gardebrigaden; Kolonnens
Avantgarde, 2 1/2 Batl., 5 Eskadroner og 14 Kanoner,
naaede Kl. 4 Eftm. med sin Fortrop Frørup,
hvorfra den danske Feltvagt p. Gr. a. Civiles
Melding om Fjendens Nærmelse var gaaet
tilbage. Efter at Generalen af Beboerne havde
faaet at vide, at O. var besat med den før
nævnte Styrke, og at Rytteriet laa bagved,
besluttede han at afskære den første Tilbagetoget
ved at sende en mecklenburgsk Eskadron ud til
højre over Munkvolstrup, 3 Eskadroner
Hannoveranere Vest om Sankelmark Sø til Bilsted
Kro, medens den 5., Mecklenburgere, skulde
rykke frem ad Chausseen. De to omgaaende
Bevægelser lykkedes kun alt for godt, da
Oberstløjtnant Styrup, efter at have set Fjendens
Overlegenhed, gik tilbage saavel fra O. som
med Fløjkompagnierne, hvorved Passene
aabnedes (Kanonerne var i sidste Øjeblik beordrede
fra O. til Flensborg). Efter at de to
Jægerkompagnier paa Hovedlandevejen, hvortil
Kompagniet fra Aagaard sluttede sig, var komne forbi
Skoven N. f. Sankelmark Sø, fik den
efterfølgende Eskadron af den tilstedekomne General
Wrangel Ordre til at angribe dem. De fik netop
Tid til at danne en Karré og en Kreds i Mosen
tæt ved Landevejen og afviste med en eneste
Salve Rytternes Angreb, hvorefter
Kompagnierne tog Stilling i Mosen og paa en lille Bakke
S. f. Bilskov Kro. Straks efter besatte Fjendens
Fodfolk Skovkanten og trængte ad Landevejen
frem til den nævnte Bakke, medens de 3
hannoveranske Eskadroner spærrede Vejen Nord paa.
Det lykkedes Kompagniet Wolle at tvinge dette
Rytteri ved sin Ild længere Vester paa,
hvorefter Kompagniet Øst om Bilsted Kro kom op
paa Højderne N. f. Mosen, hvor det en Tid
lang afventede de andres Ankomst. Disse kunde
dog ikke længere frigøre sig, Oberstløjtnant
Styrup var falden, Kaptajn Westergaard og
Løjtnanterne Hein og Beissenhertz saarede, og
efter 2 Timers Kamp maatte Jægerne, haardt
trængte af Overmagten, overgive sig, i alt 5
Officerer og 221 Mand, hvoraf 21 var saarede,
medens 5 var faldne. Kompagniet Wolle og
Kompagniet fra Barderup naaede derimod
tilbage til Flensborg. De to Rytterkolonner, som
havde omgaaet de Danskes Stilling paa begge
Flanker, traf paa 5. Dragonregiments
Kvarterer; vistnok havde Oberst Astrup ladet alarmere
Kl. 5, men det lykkedes ham ikke at komme til
Alarmpladsen N. f. Bilskov Kro, idet han
attakeredes af Hannoveranerne, som tog ham med
4 andre Officerer og 56 Mand til Fange.
Fjendens højre Kolonne, hvormed General Halkett
fulgte, kom ogsaa i Kast med de danske
Dragoner (Generalen var ved denne Lejlighed nær
bleven skudt, hvis ikke hans Ordonnansofficer
havde frelst ham) og tog 20 Mand til Fange
samt erobrede Regimentets Bagage, en
Patronvogn og en Del Heste. — Om end Kampen ved
O. var uheldig for de Danskes Vaaben, saa
lykkedes det dog 2. Jægerkorps ved sin tapre
Modstand at standse Fjendens Fremrykning for den
Dag. General Wrangel anerkendte Jægernes
Tapperhed ved at tilbage give den ældste
usaarede Officer, Kaptajn Scharffenberg, hans
Sabel. Oberst Læssøe paatog sig senere hele
Ansvaret for Uheldet.
P. Nw.
oversøisk, ɔ: hinsides Verdenshavene.
Overtilsynet (tidligere Patronat) er
Benævnelsen paa den Myndighed, der har
Overbestyrelsen af Kirkerne, særlig disses
økonomiske Anliggender. Iflg. L. 30. Juni 1922 danner
uden for Kbhvn Stiftsøvrigheden, i Kbhvn
Overpræsidenten og Biskoppen Overtilsynet, der for
de af Kbhvn’s Kirkefond ejede Kirker suppleres
med et af Ejeren valgt Medlem. Kbhvn’s
Magistrat er dog Overtilsyn for de Kirker, der
tidligere stod under dens Patronat, og for de milit.
Kirker er henh. den kommanderende General
og Marineministeriet Overtilsyn.
V. H.
Overtoner. Naar en Streng ell. en Luftsøjle
sættes i tonende Svingninger, vil den ikke alene
svinge i sin Helhed, men dele sig ved saakaldte
Svingningsknuder, saaledes at de enkelte Dele
svinger hver for sig, og derved frembringer
Toner, hvis Svingningstal staar i et vist,
simpelt Forhold, 1/2, 1/3, 1/4 o. s. v. til Grundtonens
ɔ: den Tone, der frembringes ved Legemets
Svingning som Helhed. Disse O., hvis Styrke
aftager med Højden, høres nu ikke som
selvstændige Toner, idet Klangen af dem smelter
sammen med Grundtonen, men af deres Antal
og Styrke afhænger den samlede Klangs
Intensitet og Klangfarve. O. kan fremkaldes
vilkaarlig i St. f. Grundtonen, paa
Blæseinstrumenterne ved den saakaldte Overblæsen, paa
Strygeinstrumenterne ved let at berøre Strengene ved
Svingningsknuderne (se Flageolettoner),
og dette Forhold spiller en væsentlig Rolle ved
alle Blæseinstrumenternes Teknik; inden
Opfindelsen af Ventilerne var Blæseinstrumenterne
overhovedet væsentlig indskrænkede til
Frembringelsen af O., der derfor ogsaa kaldes
Instrumentets Naturtoner. Se
Aliquottoner.
S. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
