Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxe - Oxe, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hende om paa Kongens Seng. Da
Slotsskriverens Angivelse imidlertid ikke fandt Tiltro hos
Kongen, og da hans Regnskab ikke var i Orden,
blev han henrettet 1516. Ved Skt Hansdags Tid
1517 døde Dyveke, hvorefter der udbredte sig
det Rygte, at Døden skyldtes nogle forgiftede
Kirsebær, som Torben O. havde sendt hende.
Foreløbig syntes Kongen stadig ikke at have
fattet Mistanke til Torben O., der imidlertid
noget senere var saa ubetænksom at udtale, at
han nok havde ønsket, men aldrig opnaaet
Dyveke’s Gunst. Han blev nu anklaget for
Rigsraadet, men frifundet, hvorefter Kongen lod
nedsætte en Gaardsret paa 12 Bønder, der
udtalte: Ikke vi, men Torben O.’s egne Gerninger
dømmer ham. Under en Herredag i Kjøbenhavn,
hvor største Delen af Adelen var til Stede,
afholdt i Novbr s. A., faldt hans Hoved for
Bøddeløksen, skønt hele Rigsraadet, Dronningen og
den pavelige Legat havde bedt Kongen om
Naade. Dette blev en af Hovedaarsagerne til
Bruddet mellem Kongen og Adelen. Hr. J. O.
til Nielstrup blev under Folkerejsningen i
Slutningen af 1534 angrebet af Borgere og Bønder
paa sin Gaard. Netop som han vilde rette en
Falkonet mod sine Angribere, sprang den og
dræbte ham. Han var Fader til
Rigshofmesteren Peder O. (s. d.), til Rentemesteren
Eskild O. til Løgismose (d. 1563) og til
Forstander for Herlufsholm Albert O. til
Nielstrup (d. 1577), med hvem Slægten uddøde.
P. B. G.
Oxe, Peder, dansk Rigshofmester, f. 7.
Jan. 1520, d. 24. Oktbr 1575. Kun 12 Aar gl
sendtes han til Udlandet med den senere som
Prof. ved Kbhvn’s Univ. bekendte Kristiern
Morsing som
Præceptor. O.
opholdt sig 5
Aar i
Udlandet og synes
under sin
dygtige Lærers
Vejledning ikke
alene at have
tilegnet sig
særdeles gode
Kundskaber,
men ogsaa en
for hans Alder
usædvanlig
Modenhed. Da han
1537 vendte
hjem, var
Faderen, Johan
O. til
Nielstrup, og Moderen døde, og han maatte nu som
den ældste af den store Børneflok varetage
Familiens Interesser. Dette gjorde han trods
sin Ungdom med overlegen Dygtighed. Ikke
alene styrede han den fædrene Gaard Nielstrup
og det store Len Ravnsborg paa Laaland, som
Familien havde i Pant, men i vidtløftige
Processer mod den mægtige Rigshofmester Mogens
Gjøe hævdede han ogsaa Gisselfeld Gaard og
Gods og Tordsø Gaard i Skaane for Familien.
Han blev hurtig en formuende Mand, der ikke
alene kunde indløse Gisselfeld og Ravnsborg Len
fra sine Søskende, men ogsaa kunde købe
betydeligt Gods paa Bornholm og Godset
Favrholm ved Hillerød, som han siden mageskiftede
bort for Tølløse, ja endog laane Kongen
betydelige Summer. Foruden fl. mindre Len paa
Laaland fik han 1549 Halsted Kloster i
Forlening. 1552 blev han, kun 32 Aar gl, Medlem
af Rigsraadet, og i de flg. Aar brugtes han i fl.
vigtige Sendelser til Udlandet.
1558 fik denne glimrende Bane foreløbig en
brat Afslutning. Der rejstes Anklager mod ham
for hans Styrelse af sine Len, hvor han ogsaa
utvivlsomt havde gjort sig skyldig i forsk.
Overgreb og Misligheder for at skaffe sig større
Indtægter. O. maatte i den Anledning træde ud af
Rigsraadet og opgive sine Len. Christian III
var dog ikke fornøjet hermed, men forlangte
Dom af Rigsraadet over O. Da denne ikke gav
Møde for Rigsraadet, dømte dette ham til at
have tabt sin Sag, indtil han gav Møde. Der
synes ogsaa at være rejst andre Anklager mod
O., der gav Striden mellem ham og Kongen et
mere personligt og bittert Præg. I et
Skandskrift, som dog ikke mere kendes, beskyldtes
O. for at have »beløjet« Dronning Dorothea for
Kongen. Hvorledes det forholder sig hermed,
vides ikke, men mellem O. og Dronning
Dorothea bestod der siden altid et meget spændt
Forhold. O. fandt det under disse
Omstændigheder raadeligst at flygte til Udlandet. Herfra
søgte han ved sine Brødres og Svogres Hjælp
at førsvare sig, men Christian III var
uforsonlig. Efter en længere Procedure, der paa
Kongens Vegne førtes af O.’s bitre Fjende Herluf
Trolle, blev der gjort Indførsel i alt O’s Gods
for ikke mindre end 60000 Joachimsdlr, til
hvilken Sum man beregnede den Skade, han ved
sin Lensstyrelse havde forvoldt Kronen.
I 8 Aar opholdt O. sig nu i Udlandet, den
meste Tid hos Kong Christiern II’s Datter,
Enkehertuginde Christine af Lothringen. Han synes
at have været en ivrig Deltager i de Intriger,
der i de flg. Aar spandtes mellem det
lothringske Hof og Hertug Johan Frederik (der
mittlere) af Sachsen og dennes fornemste
Raadgiver, Eventyreren Wilhelm v. Grumbach mod
Danmark og Kurfyrst August af Sachsen. Disse
Intriger vakte stor Uro i Danmark, om end
deres virkelige Bet. stærkt overdreves ved
allehaande løse Rygter. Farlige blev de egl. først,
da Danmark 1563 kom i Krig med Sverige og
Krigen trak ud uden afgørende Held for
Danmark, ja endog forvoldte store Tab baade til
Lands og til Vands. Den finansielle Stilling blev
stadig daarligere og daarligere, og Frederik II,
der i Krigens første Tid væsentlig støttede sig
paa tyske Raadgivere og Officerer, kom
efterhaanden i et ret spændt Forhold til en stor Del
af Rigsraadet og Adelen; ved det sachsiske Hof
frygtede man endog en Tid for, at han kunde
blive stødt fra Tronen. Denne Frygt var
vistnok overdreven, men en Fare kunde der opstaa
fra de lothringske Arvekrav under disse
Forhold, og Efteraaret 1565 besluttede Frederik II
sig da til at søge en Udsoning med O., om end
forsk. Ting tyder paa, at han kun modstræbende
 |
| Peder Oxe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
