- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
718

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxenstierna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Land. Der faldt han i Røveres Hænder, men
blev reddet og kom til Venedig, hvor han tog
Tjeneste i Krigen mod Tyrkerne 1614. Fra
Venedig tiltraadte han 1616 sin anden orientalske
Rejse, som førte ham til Persien, til Bagdad og
Babylon og lige til Indiens Grænser. Derfra
rejste han gennem Armenien over Aleppo til
Palæstina, videre til Kairo, Alexandria og
vendte over Sidon tilbage til Europa. 1620 var han
atter i Sverige efter paa sine Rejser at have
erhvervet sig ualmindelig store
Sprogkundskaber. O. ansattes nu som Kammerherre hos
Gustaf II Adolf og sendtes ret snart, 1621, til
Venedig for at indlede Forbindelse med denne
mægtige Stat. Han vendte s. A. tilbage og
tilhørte fra den Tid med nogle Afbrydelser
Kongens nærmeste Omgivelse. 1626 var O.
Guvernør i Elbing, 1627 udnævntes han til
Overstaldmester, fulgte senere Kongen til Tyskland og
sendtes 1631 i offentlig Mission til Tyskland og
Frankrig. 1632 udnævntes O. til Guvernør i
Schwalben og 1634 til Generalguvernør i
Livland og Ingermanland. 1641 blev han Rigsraad.
(Litt.: Hedin, »Resare-Bengt. En
lefnadsteckning« [1921]).

B. Den grevelige Slægt O. af Korsholm og
Vasa.

3) O., Gabriel Bengtsson (1586—1656),
Rigsskatmester, Rigsadmiral, foreg.’s
Halvbroder, fik sin Uddannelse ved udenlandske Univ.
og ansattes ved Tilbagekomsten 1606 i Kong
Karl IX’s Hoftjeneste. Under Gustaf II Adolf’s
Regering blev O. meget anvendt i offentlige
Sendelser, blev 1611 Statholder i Reval og over
Estland, indkaldtes 1617 i Raadet og
udnævntes til Overtøjmester; fl. Gange var han
Medlem af den under Kongens Fraværelse nedsatte
Regering, 1627 udnævntes han til Hofretsraad
og Lagmand, 1631—33 var han Guvernør i
Finland, 1634 blev han udnævnt til Rigsskatmester,
hvilken Stilling han dog ikke synes at have
været voksen. 1645 delte han flere Slægtninges
Skæbne, af Christina at blive fjernet fra enhver
Deltagelse i Rigets Styrelse. Han udnævntes til
Generalguvernør i Livland, men forlangte og
fik 1647 sin Afsked. Han genvandt senere
Dronningens Yndest, ophøjedes 1651 i Grevestanden
og udnævntes 1652 til Rigsadmiral.

4) O., Bengt Gabrielsson, foreg.’s Søn
(1623—1702). Efter fleraarige Udenlandsrejser
begyndte han sin diplomatiske Bane med 1648
at gøre Tjeneste ved den store Fredskongres i
Osnabrück og udnævntes 1652 til Præsident i
det Wismar’ske Tribunal. Efter Karl Gustaf’s
Tronbestigelse blev O., som kunde glæde sig
ved Kongens stedse voksende Tillid, optaget af
forsk. diplomatiske og administrative Hverv.
Bl. a. var han en af Fredskommissærerne i
Oliva 1657. Ogsaa Formynderregeringen
benyttede ham paa ledende Poster, som
Generalguvernør i Livland, som Sveriges Legat i
Tyskland m. m., og 1676 udnævntes han til en af de
sv. Ambassadører paa den store Fredskongres
i Nijmegen; her forberedte han den Sveriges
Overgang til Frankrigs Modparti, der fulgte
efter Freden. Efteraaret 1680 overdrog Kongen
hele Ledelsen af de udenrigske Anliggender til
O. i Egenskah af Kancellipræsident med den
eneste Forskrift at sørge for Fredens
Opretholdelse. Ved et ualmindeligt Maal af Klogskab
og Forsigtighed lykkedes det ham i næsten 20
Aar at fyldestgøre denne Kongens Forskrift.
Hans ledende politiske Principper var stadigt
Venskab med Sømagterne (England og Holland)
og Kejseren samt en nær Forbindelse med det
holstenske Hus som Støtte lige over for
Danmark. Det fr. Parti i Raadet søgte vel at
modarbejde hans Politik, men for det meste
uden Held. Ved sit Testamente havde Karl XI
indsat O. til en af Formynderne for Karl XII;
men i denne ny Regering hefandt han sig ofte
i Minoritet. Kun i det holstenske Spørgsmaal
vandt han en afgjort Sejr, idet man besluttede
paa Sveriges Vegne at afgive bestemte
Erklæringer til Gunst for Hertugen. Ikke ugerne saa
O. derfor Karl XII’s Myndighedserklæring, idet
han haabede derved at vinde større Indflydelse.
Om denne Forhaabning end i det hele slog fejl,
beholdt han dog sit Embede, og det lykkedes
ham endog at vinde Kongen for sin Opfattelse
i mange vigtige Spørgsmaal. Med dyb
Bekymring saa han Kongens Krigslyst og hævede, om
end forgæves advarende sin Røst ved de ny
Farer og tog med Iver Ordet for Antagelse af
Fjendens Fredstilbud.

5) O., Johan Gabriel, foreg.’s
Sønnesøns Søn, f. paa Skenæs i Södermanland 15.
Juli 1750, d. i Sthlm 29. Juli 1818, fik ved sin
Morbroder, Digteren Gyllenborg’s Omsorg, en
særdeles omhyggelig Opdragelse, under hvilken
hans Lærer, Digteren og Kritikeren Olof
Bergklint, udøvede en stor og gunstig Indflydelse
paa hans Udvikling. Efter nogle Aars Tjeneste
i Kancelliet og som Kommissionssekretær i
Wien udnævntes han 1774 til anden Sekretær
i Præsidentkontoret og Kammerherre hos
Kongen. Den sidste Stilling knyttede ham til
Hoffet, hvor han snart blev i høj Grad skattet for
sin indtagende Omgangstone og sin poetiske
Begavelse, af hvilken Kongen gjorde flittig
Anvendelse. Skønt blid og godhjertet af Natur lod
han ret ofte sin aandrige Satire have frit
Spillerum. Med Kongens Venskab fulgte hurtige
Forfremmelser; 1783 blev O.
Overkammerjunker, 1785 ekstraordinært Medlem af
Kancellikollegiet, 1786 Rigsraad, hvormed fulgte det
Hverv at forestaa det ledige
Kancellipræsidentembede, om end den egl. Ledelse af de
udenrigske Anliggender laa i Kongens Hænder. Ved
Raadkammerets Opløsning efter Rigsdagen 1789
blev O. afskediget fra Rigsraadsemhedet og
udnævntes til Overhofmarskal hos Dronningen.
1792 blev O. Rigsmarskal, hvilken Værdighed
han frasagde sig 1801. Ved det svenske
Akademis Indstiftelse 1786 udnævntes han til et af
dets første Medlemmer. Som Digter vil O.’s
Navn leve længe; megen Pris har særlig hans
Digt »Skördarne« og »Dagens Stunder« høstet.
Som en fortræffelig Oversætter har han vist sig
ved at overføre paa Svensk Milton’s »Det tabte
Paradis« og mere end Halvdelen af Tasso’s
Gerusalemme liberata. O. redigerede Kong
Gustaf III’s Skr, som udkom 1803—12, samt
udgav sine egne Arbejder (»Samlade skrifter«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free