Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxford (By) - Oxford, Robert Harley, Jarl af - Oxholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store naturhistoriske Samlinger, to
Observatorier, en botanisk Have, et Laboratorium,
Universitetstrykkeriet, Ashmalean Museum med en
Kuriositetssamling og Sheldonan Theatre, hvor
Universitetsfestlighederne afholdes. Hertil maa
endnu føjes Musikhallen, Boldspilhusene og
Baadehusene for Roklubberne. 1920 fik de
kvindelige Studerende samme Rettigheder som de
mandlige; s. A. tillodes det Studenter, der ikke
er Medlemmer af den anglikanske Kirke, at
studere Teologi i O. 1920—21 var der
immatrikuleret 1221 mandlige og 1521 kvindelige
Studenter.
Bl. Byens Kirker udmærker sig
Universitetskirken, der byggedes 1300—1498,
St-Peters-Kirken, der delvis stammer fra 12. Aarh., den
protestantiske Katedral, opr. en Abbedikirke
fra 1180. Af Byens mange Statuer knytter
Interessen sig maaske stærkest til de i Nærheden
af Universitetskirken rejste Mindesmærker for
Martyrerne Cranmer, Latimer og Ridley. —
Ligesom London og Canterbury er O. en af
Englands allerældste Byer. Dets første Fribrev
udstedtes af Henrik I, og 1142 belejredes Byen
af Henrik II, der 1155 udnævnte den første
Greve af O., Anton af Vare. Bispedømmet
Oxford oprettedes først 1541. O. har næsten altid
udmærket sig som et Brændpunkt for
Reaktionen. Wycliff var en Tid Lærer i O., men Univ.
satte sig mod Reformationen, og foran Balliol
College rejstes Baalet for Cranmer og Latimer,
og under Borgerkrigene i 17. Aarh. havde Karl
her sit Hovedkvarter. Først i den seneste Tid
har ny Idéretninger vundet delvis Indgang ved
Univ. — I en nærliggende Landsby,
Cuddesdon, findes Bispepaladset og et anglikansk
Præsteseminarium. (Litt.: Brodrick,
History of the University of O. [O. 1886]; The
students Handbook of the University of O. [O.,
hvert Aar]; Historical Register of the
University of O. [O. 1888]; Statuta Universitatis
Oxoniensis [O., hvert Aar]; Arnold, O. and
Cambridge, their colleges etc. [Lond. 1873];
Parker, O., a handbook for visitors [Lond. 1876];
Stedman, O., its life and schools [Lond.
1887]).
(M. Kr.). N. H. J.
Oxford [’åksfəd], Robert Harley, Jarl af,
eng. Statsmand, f. 5. Decbr 1661, d. 21. Maj
1725, af god, gl og formuende Familie, hørte
gennem sin Opdragelse (Faderen var Dissenter
og Whig) i sin Ungdom til Højkirkens og
Torypartiets Modstandere og sluttede sig derfor
straks med en af ham hvervet Rytter afdeling til
Vilhelm af Oranien, da denne 1688 landede i
England for at gøre Ende paa Jakob II’s
Herredømme. 1689 blev han valgt ind i Underhuset,
hvor han snart fik betydelig Indflydelse og ved
sit nøje, i de mindste Detailler gaaende
Kendskab; til Husets Forretningsgang banede sig Vej
til Formandsstolen, som han fra 1701 beklædte
i fl. Aar. Hans politiske Anskuelser havde
efterhaanden forandret sig, idet han, mere og mere
nærmede sig til Torierne, uden dog derfor at
bryde med Whiggerne. Særlig p. Gr. a.
Marlborough’s høje Mening om hans Evner blev han
optaget i det daværende Whig-Ministerium (18.
Maj 1704). Da ikke desto mindre
Tilknytningspunkterne mellem ham og Torierne stadig blev
flere og flere, kom han i stigende Grad i
Opposition til sine Kolleger, der til sidst saa sig
nødsagede til at fremtvinge hans Afskedigelse (19.
Febr 1708). O. gik nu helt over til Torierne og
blev det ministerielle Partis farligste Fjende,
idet han ved Hjælp af Dronningens Veninde
Lady Masham (Abigael Hill) lidt efter lidt
berøvede Marlborough og hans Hustru deres
Indflydelse hos Dronningen og derved
undergravede Ministeriets Stilling saaledes, at dets
Medlemmer med korte Mellemrum forlangte og fik
Afsked, og da Dronningen endelig efter de ny
Parlamentsvalg kunde følge sit Hjertes
Ønske og vælge et rent Torykabinet, blev O.
Medlem af dette (11. Aug. 1710). Sammen med
Bolingbroke arbejdede han nu paa at gøre Ende
paa Krigen med Frankrig, og efter at
Marlborough var blevet fjernet fra Overkommandoen
i Nederlandene, og Regeringen havde skaffet
sig Majoritet i Overhuset ved en
Masseudnævnelse af ny Peerer, maaedes dette Maal ved
Freden i Utrecht (1713). Aaret før var han bleven
Jarl af Oxford, og 1714 blev han
Hosebaandsridder. 1711 fik han grundlagt
Sydhavskompagniet og var dettes Leder indtil 1714. Imidlertid
kom der efterhaanden Uenighed mellem O. og
Bolingbroke, fordi O. ikke vilde ell. turde være
med i Bestræbelserne for at skaffe de
fordrevne Stuarter Tronfølgen. Bolingbroke var
den stærkeste, og O. maatte tage sin Afsked,
der bevilgedes ham 27. Juli 1714. Bolingbroke
fik; dog ingen Glæde af sin Sejr; thi to Uger
efter døde Dronningen; og ved Georg I’s
Tronhestigelse kom Whiggerne til Roret. O. blev nu
sat under Anklage for højforræderske
Forbindelser med Frankrig under
Fredsforhandlingerne i Utrecht og for at have forledet
Dronningen til den ovenfor omtalte Udnævnelse af
ny Peerer; han sad. ogsaa i to Aar i Tower;
men Sagen mod ham bortfaldt, da Processen
p. Gr. a. formelle Hindringer ikke kunde
gennemføres. Efter sin Løsladelse deltog han
sjælden i Forhandlingerne i Overhuset, men
opholdt sig mest paa sine Godser,
beskæftiget med litterære Sysler. O. var en
velbegavet Mand, men ikke nogen
paalidelig Karakter, en snild Politiker, men ikke
nogen betydelig Statsmand, dertil var hans
Horisont for snæver, hans Indolens og Mangel
paa Evne til at tage afgørende Beslutninger for
stærkt fremtrædende. Det store Bibliotek, han
og hans Søn Edvard, anden Jarl af O.,
samlede, blev adsplittet efter den sidstes Død (1740);
kun Manuskripterne (Harleyan Miscellanies)
reddedes og findes nu i British Mus. Peerskabet
O. inddroges 1853, efter at Alfred Harley,
sjette og sidste Jarl af O., var død. (Litt.: E.
S. Rocoe, Life of Harley [1902]).
(C. F.). H. J-n.
Oxholm, dansk Adelsslægt, der nedstammer
fra Mønster skriver og Krigsraad Lorentz O.
(1714—68), der var Fader til Generalguvernør i
Vestindien, Generalløjtnant Peter
Lotharius O. (1753—1827), hvis Børn ved Patent af
24. Juni 1840 optoges i den danske Adel med
flg. Vaaben: et paa grøn Jord staaende Sølv
Taarn, belagt med et Sølv Ankerkors og forsynet
med en halv nedtrukken Gitterport, i blaat Felt,
paa Hjelmen en halv rød Okse. Blandt P. L. O.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
