Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paafugl - Paafuglen - Paafugleøje - paakommende Plads - Paál, Ladislas de - paalagt Laas - Paalsbufjord - Paalstave - Paal Vaagaskalme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paafugl (Pavo cristatus L.) (se farvetrykt
Tavle: Fasaner, Fig. 7 og 8) kaldes en
velkendt p. Gr. a. Hannens ejendommelige Pragt
ofte som Husfugl holdt Hønsefugl, den største af
dem alle, let kendelig ved dens »Slæb«, der
dannes af de enormt forlængede
Overhaledækfjer, der har løs Fane, pragtfulde blaa og
grønne Farver med Metalglans og henimod Enden
er forsynede med et flerfarvet »Øje«; Slæbet
kan slaas op i en Halvkreds og frembyder da
et overordentlig pragtfuldt Syn. Fjerene paa
Hoved og Hals er skinnende blaagrønne, paa
Ryggen graa og violette med mørke Kanter,
Undersiden er sort, Sving- og Styrefjer er
brungule. Paa Hovedet findes en Krone af
opretstaaende Fjer, kun i Enderne forsynede med en
lille Fane. Slæbet taber den hen paa Sommeren,
hvorpaa det vokser ud i Vinterens Løb, er fuldt
udviklet i Marts. Hunnerne er graalige uden
Fjerprydelser. P. bebor Indien og Ceylon, lever
i Bjergskove med tæt Underskov, ofte i Flokke
paa flere Hundrede; om Dagen opholder de sig
mest paa Jorden mellem Buske, kommer kun
Formiddag og Aften ud paa Marker og aabne
Pladser for at søge Føde, tilbringer Natten
siddende i et Træ. Føden hentes saavel fra Plante-
som Dyreriget; de fortærer ogsaa mindre
Hvirveldyr, skal jævnlig binde an med Slanger; frisk
Grønt synes at være en Livsfornødenhed. Reden
bygges af Kviste og Blade under et Træ,
indeholder 4—8 Æg. Den vældige Fugl, hvis
Farvepragt er ret enestaaende, har selvfølgelig altid
tiltrukket sig Menneskets Opmærksomhed.
Mange Steder i Indien anses den for hellig, og
halvtamme Flokke færdes omkring
Hindutemplerne.
Allerede tidlig i Oldtiden maa P. være bragt
til Europa; i Mytologien betragtes den som et
af Hera’s Attributter; større Kendskab til den
synes først at være kommet ved Alexander den
Store’s Tog til Indien, hvorfra han bragte
tamme P. med tilbage og selv havde set dem vilde;
senere blev den boldt alm. i Grækenland og
Rom og spillede en Rolle ved de romerske
Kejseres Gæstebud, hvor Paafugletunge og -hjerne
udgjorde en Ret. I Middelalderen bredte den sig
som Husfugl over det meste af Europa, var en
yndet Spise ved festlige Lejligheder. Nutildags
holdes den mange Steder halvtam i Parker og
større Hønsegaarde; den udgør for disse en
Pryd ved sit Slæb, som Fuglen, hvis
Forfængelighed er bleven et Ordsprog, gerne ved enhver
Lejlighed stiller til Skue, ruger gerne i det fri
og taaler let Vinterkulden, er kun i
Foraarsmaanederne til noget Besvær ved sit
gennemtrængende Skrig. P. Gr. a. sit stridbare Væsen
egner den sig mindre godt til at leve paa en
mindre Plads sammen med andre Husfugle,
hvilke den overfalder og mishandler. Som af
andre Husfugle findes ogsaa af P. flere
Afændringer, hvide og brogede, saaledes den,
tidligere som en særlig Art »Japanesisk P.«
betragtede, der har metalblaa øvre Vingedækfjer,
medens Hunnen er betydelig lysere end hos
Hovedformen. Sammen med en anden paa Java
og i Burma levende nærstaaende Art (P.
muticus L.) danner P. en Slægt af den store
Hønsefuglefamilie Phasianidæ.
O. H.
Paafuglen (Pavo), et lille Stjernebillede paa
den sydlige Himmel S. f. Teleskopet, indeholder
efter Backhouse 86 for det blotte Øje synlige
Stjerner, deraf 1 af 2. Størrelse. I P. findes en
Del Dobbeltstjerner, Taagepletter og
Stjernehobe; af disse sidste nævnes en opløselig
kugleformet Stjernehob med Stjerner fra 11.
Størrelse. α er en spektroskopisk
Dobbeltstjerne med en Periode paa 12 Dage. Af
foranderlige Stjerner kendes hidtil 21, hvoraf kun
een, κ, er synlig for det blotte Øje; den
forandrer sin Lysstyrke fra 3,8 til 5,2. Størrelse i
en Periode paa 9 Dage. γ er synlig i
Maksimum. δ i P. har efter Newcomb en aarlig
Egenbevægelse af 1,6″ i sydøstlig Retning.
J. Fr. S.
Paafugleøje, Fællesbetegnelse for
Dagpaafugleøjet Vanessa io (se
Dagsommerfugle) og Natpaafugleøjnene Saturnia med
Hovedarterne S. pyri (stort Natfugleøje), S.
carpini og spini.
C. W.-L.
paakommende Plads (Søv.), den Plads,
hvortil Skibet kommer efter en vis Sejlads.
Afgangsstedet kaldes »den affarende Plads«.
Den p. P. angives ved den paakommende
Længde og Bredde og benævnes gisset ell.
observeret, efter som den er fremkommen ved
Bestikberegning ell. ved Observation.
C. B-h.
Paál [’påa.l], Ladislas (Lôszlo) de,
ung. Maler, f. 30. Juni 1846 i Zám, d. 3. Marts
1879 i Charenton ved Paris. Han gennemgik
Kunstskolen i Arad og kom senere paa
Kunstakademiet i Wien, men det blev Studieopholdet
i Frankrig, der afgørende prægede hans Kunst.
Han malede saaledes Landskaber under stærk
Paavirkning fra Th. Rousseau og sluttede sig i
Udtryksmaade nær til Barbizon-Skolen.
Adskillige af hans Værker tilhører den ung. Stat.
(Litt.: B. Lázár, L. de P., un peintre
hongrois de l’École de Barbizon [Paris 1904]).
A. Hk.
paalagt Laas, d. s. s. Kasselaas.
Paalsbufjord, Nore Herred, Buskerud
Fylke, et 12,21 km2 stort Vand i Numedalslaagen.
Det har Afløb til Tunhøvdfjord, som er
reguleret i Anledning af Norefaldenes Udbygning.
P. ligger 738 m o. H. og er meget fiskerig.
M. H.
Paalstave kaldes en Rk. slanke Økseblade af
Bronze fra den ældre Bronzealder (se
Bronzealder, Tavle I, Fig. 7 a og 7 b). Æggen er
udbuet og bred; i Skaftenden findes en dyb
Rende, hvori Træskaftet indpassedes og
fastholdtes ved omviklede Baand. Efter den forsk.
Form og Udstyrelse har disse Bronzeblade dels
været Strids-, dels Arbejdsøkser. Stridsøkserne
er i Reglen rigt ornamenterede; fæstede snart
paa et kortere, vinkelbøjet Skaft, snart paa et
langt, lige Skaft har de været anvendte som
Hug- ell. Stødvaaben. P. har haft en vid
Udbredelse i Europa, fra Skandinavien indtil
Spanien og Ungarn. Benævnelsen er laant fra et
isl. Redskab (Hakke) fra forholdsvis sen Tid og
er saaledes ret uheldig.
C. Ngd.
Paal Vaagaskalme, norsk Lendermand paa
Haakon Haakonssøn’s Tid, var fra Vaagen i
Lofoten, hvor han ejede Jordegods, men boede
paa Dynjarnes (Dønnes) i Haalogaland. Han
blev Lendermand i Julen 1218—19, deltog i
Kampen mod de Oprørsskarer, som rejste sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
