Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paastand - Paatale - Paatalemyndigheder - Paatela, Oskari - Pabjanice - Pacák, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indeholder en summarisk Angivelse af det
Resultat, som vedk. Part ønsker gennemført ved
Søgsmaalet, f. Eks. at Modparten N. N.
dømmes til Betaling af y Kroner ell. lgn. — P., der
saaledes kun udtrykker en abstrakt Begæring,
uden nærmere Angivelse af Grunde ell.
Argumenter, danner i fl. Henseender en fast Ramme
omkr. Søgsmaalet. P. binder Domstolen,
saaledes at der ikke kan tilkendes en Part mere
end paastaaet, og er efter visse nærmere Regler
ogsaa forbindende for Parten selv, saaledes at
den ikke vilkaarlig kan ændres. Endvidere er
P.’s Indhold bestemmende for
Gebyrberegningen samt andre præliminære Akter.
K. Hch.
Paatale. Strafbare Handlinger paatales i
Reglen af særlige dertil beskikkede
Myndigheder. For dansk Rets Vedkommende findes
Hovedreglerne om P. i Retsplejelovens Kap.
64—65. Derefter træder Retterne normalt kun i
Virksomhed ifølge Begæring af nogen, hvem
Ret til P. tilkommer. Saadan Paataleret er først
og fremmest overladt til de under
Rigsadvokatens og Justitsministeriets Ledelse og Tilsyn
virkende Statsadvokater, men dog under
Forundersøgelsen og for Politisagers Vedk. til
Politimestrene. Forskellige mindre betydelige
strafbare Handlinger er det overladt til de
krænkede Private selv at forfølge i den
borgerlige Retsplejes Former (de private Straffesager).
Endvidere er i visse Tilfælde offentlig P.
betinget af, at saadan forlanges enten af
Justitsministeriet (saaledes m. H. t. Embedsforbrydelser)
eller af vedk. Private (saaledes m. H. t.
Ægteskabsbrud, visse mindre
Sædelighedsforbrydelser, undtaget Tyveri, Brugstyveri og visse Arter
af Bedrageri), ell. af en ell. anden særlig
Myndighed. Endelig er der i Politisager angaaende
Overtrædelser af en Lov, hvis Efterlevelse det
paahviler en særlig offentlig Myndighed at
vaage over, tillagt disse særlige Myndigheder en
subsidiær Paataleret, ligesom der ogsaa
inden, for meget snævre Grænser er tillagt den
ved visse Forbrydelser forurettede Private en
subsidiær Paataleret.
Retten skal i Embeds Medfør prøve, om den,
der forfølger Sagen, er berettiget til P. Er han
det ikke, bliver Resultatet Frifindelse. I
Sammenhæng hermed gælder den Regel, at der
ikke kan domfældes for noget andet faktisk
Forhold end det, som Anklageskriftet tager Sigte
paa. Derimod er Retten ikke afskaaret fra at
henføre det paatalte Forhold under en anden
Straffebestemmelse end den, der i P. er
paastaaet anvendt, og ej heller fra at afvige fra
P. m. H. t. Forbrydelsens Biomstændigheder,
alt under Forudsætning af, at Tiltalte i saa
Henseende har haft fyldestgørende Adgang til
Forsvar.
Medens det vel i Alm. maa være en Pligt for
Paatalemyndighederne at rejse P., naar en
strafbar Handling antages begaaet, gælder dette
dog langtfra undtagelsesfrit (jfr
Legalitetsprincip, Opportunitetsprincip).
Loven har saaledes bl. a. paalagt
Statsadvokaterne at indstille til Rigsadvokaten, at P.
undlades, naar det skønnes, at P. »under Hensyn
til særlig formildende Omstændigheder kan
undlades uden Skade for nogen offentlig
Interesse«. Nærmere Regler for
Statsadvokaternes Udøvelse af Paatalemyndigheden er givet
af Justitsministeriet ved Adg. Nr 208 af 21. Maj
1920. Paatalemyndigheden kan altid frafalde
sin Forfølgning, saa længe Dom ikke er afsagt
ell. Nævningernes Erklæring afgivet.
Til Bistand for Statsadvokaterne kan der
beskikkes særlige »Medhjælpere«, der dels er fast
ansatte, dels tages bl. Sagførerne, og til
Udførelse af P. for Underretterne og Sø- og
Handelsretten særlige »Anklagere«, der gerne tages
bl. Politiets Tjenestemænd.
E. T.
I Norge træffes Afgørelse om P.
regelmæssig af Statsadvokaterne. Rigsadvokaten maa
beslutte P. af Forbrydelser, som kan straffes
med Fængsel paa Livstid, samt af Forbrydelser
mod Norges Statsforfatning og Statsoverhoved,
Forbrydelser i den offentlige Tjeneste og m. H.
t. Udøvelsen af statsborgerlige Rettigheder,
visse Forbrydelser mod den alm. Orden og
Fred m. v., samt Forbrydelser ved trykt Skrift.
P. af Embedsforbrydelser besluttes af Kongen.
Ærekrænkelser mod Kongen eller nogen, af
Kongefamilien paatales kun efter Kongens
Befaling eller med hans Samtykke. Naar intet
offentligt Hensyn kræver Straffeforfølgning for
en Forbrydelse, eller der er gaaet meget lang
Tid hen, eller der er særdeles formildende
Omstændigheder, kan P. undlades eller frafaldes.
Fatter Statsadvokaten saadan Beslutning, maa
han straks afgive begrundet Indstilling derom
til Rigsadvokaten; Rigsadvokaten maa i lgn.
Tilfælde afgive Indstilling til Kongen, som har
den endelige Afgørelse. I visse Sager angaaende
Forseelser beslutter Politimestrene P. I en
Række Tilfælde er P. betinget af Begæring fra
den Fornærmede (betinget offentlig P.). Visse
strafbare Handlinger kan alene, forfølges af
den Fornærmede (ubetinget privat P.).
K. Ø.
Paatalemyndigheder (Anklagemyndigheder,
Aktionsmyndigheder, offentlige Anklagere),
Myndigheder, hvem Paatalen af strafbare
Handlinger paahviler, se Paatale.
E. T.
Paatela [’pa.tæla], Oskari, finsk Maler, f.
1888, virkende i Helsingfors, er en dygtig Kraft
i det unge Finlands Kunst. Paa den finske
Udstilling 1919 i Kbhvn saas bl. a. »Drikkende
Hest« (1919) og »Syende Kvinde«, Arbejder af
megen malerisk Kultur.
A. Hk.
Pabjanice [pabia’nitsæ], By i polsk Vojvodi
Lodz, ligger 10 km SV. f. Lodz, og har
betydelig Bomuldsindustri og nogen Handel. (1921)
29699 Indb.
N. H. J.
Pacák [’patsa.k], Frederik, tschk.
Politiker (1846—1920), studerede Retsvidenskab i
Prag og blev 1868 for en Tale til Studenterne
fængslet og for Højforræderi dømt til 5 Aars
strengt Fængsel, men efter 32 Maaneders
Straffetid benaadet ved Amnestien 1871. Han
var nu Medarbejder ved Bladet »Narodni listy«
indtil 1875, oversatte bl. a. Macchiavelli’s
»Fyrsten« og blev efter at have taget Doktorgraden
Sagfører, samt Medarbejder af jur.
Tidsskrifter. Han var med til at grundlægge det
ungtschekkiske Parti 1886, blev Medlem af den
bøhmiske Landdag og 1891 af det østerrigske
Underhus; hævdede 1893 med Bestemthed
Godkendelse af Böhmens »Statsret« som nødvendig
Forudsætning for en Forsoning mellem
Tschekker og Tyskere, men var ellers villig til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
