Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pacht, Laurids Vilhelm - Pachuca - Pachydérmata - Pachydermi - Pachymeningitis - Pachymeres, Georgios - Pachyornis - Pacific - Pacifico-Sagen - Pacificstaterne - Pacifikation - Pacifikbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skoler 1861—66 og bestod Afgangsprøven som
Maler. 1869 fik han Akademiets mindre
Guldmedaille. Han har malet og udstillet en Del
Billeder, hvoriblandt et Par Altertavler. Senere
lagde han sig efter at ætse Klicheer til
Bogtryk, og 1872 fik han 10 Aars Eneret til at
fremstille saadanne, efter en af ham angiven
kemisk og fotografisk Metode, og oprettede et
Værksted for »Heliotypi, som han kaldte det
(se Heliografi). Hermed forbandt han
senere Fremstilling af Plader til Lystryk, men
overdrog derefter hele denne Virksomhed til
Firmaet P. og Crone. P. anlagde senere en
Fabrik til Fremstilling af Bogtrykfarve og gode
og ægte Farver til Kunstnerbrug. 1888 blev han
Direktør for Skandinavisk Panoptikon.
(F. R. F.). C. E. A.
Pachuca [pa’t∫uka.), By i det mellemste
Mexiko, Hovedstad i Staten Hidalgo, ligger i
en Dal i Sierra Madre Oriental, 2550 m o. H.,
ved Jernbanen Hidalgo y Nordeste, 110 km fra
Mexico City. (1910) 38620 Indb. P. har
moderne Regeringsbygninger og er Centrum for et
meget rigt Sølvminedistrikt.
G. Ht.
Pachydérmata, se Tykhude.
Pachydermi [-ky-], Tykhudethed, i
Medicinen d. s. s. Elefantiasis.
Pachymeningitis [ky–’gi-] er Betændelse
af den haarde Hjernehinde, dura mater. Disse
Betændelser spiller sjældent nogen større
Rolle; sædvanlig repræsenterer de tilfældige
Obduktionsfund, ved hvilke man finder en
Fortykkelse af vedk. Hjernehinde som Udtryk for
en kronisk Betændelse. En særlig Form, P.
hæmorrhagica, der navnlig findes hos
Alkoholister, giver Anledning til Blødninger under
Hjernehinden; disse Blødninger kan undertiden
medføre Døden.
K. H. K.
Pachymeres [-ky-], Georgios, byzant. Forf.,
f. i Nikaia 1242, d. omtr. 1310. Han beklædte
forsk. høje Stillinger i Konstantinopel. Vi har
af ham et hist. Værk i 13 Bøger, som
behandler det byzantinske Riges Historie fra 1261 til
1308, altsaa P.’s egen Samtid. Desuden har
han forfattet Værker af meget broget Indhold,
bl. a. retoriske Øvelser, et Omrids af den
aristoteliske Filosofi og nogle Digte. Hans
Skrifter findes i Migne’s Patrologi Bd 143—144.
Historien er udg. særskilt af Bekker (Bonn 1835),
de retoriske Øvelser af Boissonade (Paris
1848).
H. H. R.
Pachyornis [-ky-], se Moa.
Pacific [pə’sifik], det eng. og amer. Navn
for det stille Ocean.
M. V.
Pacifico-Sagen [pa’sifiku] har Navn efter en
portug. Jøde, men britisk Undersaat
Pacifico, der som Købmand i Athen blev Genstand
for Overlast fra Befolkningens Side og i den
Anledning forlangte Skadeserstatning af den gr.
Regering. Han blev ivrigt støttet af den eng.
Udenrigsminister Lord Palmerston, og Sagen
gav 1850 Anledning til en Konflikt mellem
England og Grækenland. Se i øvrigt
Grækenland (»Historie«), S. 253.
Pacificstaterne [eng. pə’sifik-], Navn, der
anvendes paa de til det store Ocean grænsende
Stater af U. S. A., Washington, Oregon og
California.
G. Ht.
Pacifikation (lat.), Fredsstiftelse, Bilæggelse
af en Tvist; pacificere, genoprette
Freden, føre tilbage til fredelige Tilstande.
Pacifikbaner [eng. pə’sifik-]
(transcontinental, pacific railroads) kaldes de
Jernbaner, der tværs gennem Nordamerikas
Fastland forbinder det atlantiske og det stille Oceans
Kyster, ell. for de P.’s Vedk., der gaar gennem
de forenede Stater i Nordamerikas Omraade,
egl. kun de V. i Mississippi liggende
Strækninger, idet disse ikke har selvstændige
Tilslutningslinier til de østlige Havnebyer.
Tanken om P. havde allerede været oppe i
Jernbanernes tidligste Barndom, idet Lægen Dr.
Barlow i Westfield (Massachusetts)
1833—34 gjorde opmærksom paa deres store Bet.,
men først da General Fremont 1842 havde
opdaget et Pas igennem Klippebjergene, blev
Tanken atter taget op til alvorlig Drøftelse, og
Købmanden Asa Whitney satte 1844—50
sin Formue til for at agitere for
Gennemførelsen, dog uden at se sine Bestræbelser kronede
med Held. Et nyt Fremstød i Sagen skete i
Anledning af de tekniske Undersøgelser, som
Ingeniøren Edw. Johnson 1855 og flg. Aar
foretog ang. Bygningen af en Jernbane i den
nordvestlige Del af de forenede Stater, men
Planerne strandede atter, da Borgerkrigen
udbrød, og dog blev det denne i Forbindelse med
politiske Grunde, der gav Anledning til, at den
første P. blev til Virkelighed. Kalifornien, den
vestligste af Nordamerikas Stater, havde vist
sig tro mod den republikanske Sag, og det
bedste Middel til varigt og uopløseligt at knytte
denne Stat til de østlige Stater syntes netop at
være en P. dertil. 1. Juli 1862 meddelte
Kongressen Koncession paa den første P. til to
Selskaber, og der tilstodes store
Statsunderstøttelser, dels i Form, af betydelige
Landoverdragelser (20 eng. Kvadratmil = 52 km2 pr eng.
Mil Bane), dels ogsaa som direkte Pengelaan
(16000, 32000 og 48000 Doll. pr eng. Mil),
rettende sig efter Landstrækningernes Karakter.
Anlægget paabegyndtes samtidigt fra Ø.
(Omaha) af Union Pacific Railroad og fra
V. (Sacramento, Kalifornien) af Central
Pacific Railroad, og 10. Maj 1869 opnaaedes
Forbindelse ved Ogden (Utah) i Nærheden af
den store Saltsø. Under Banens Bygning maatte
Regeringen give yderligere Laan, der i alt kom
til at beløbe sig til godt 53 Mill. Doll., som skulde
forrentes med 6 % af Regeringen. Efter 30
Aars Forløb skulde Selskaberne tilbagebetale
Laanene med Renter. Denne første P. giver en
temmelig direkte Forbindelse fra Chicago over
Omaha til S. Francisco gennem Staterne
Nebraska, Wyoming, Utah og Nevada, og den var
i en Rk. Aar den eneste. Først 18. Marts 1881
fuldendtes den anden i Rækken ved
Forbindelsen af Atchison, Topeka and Santa
Fé Railroad med Southern Pacific
Railroad i Byen Deming, og senere er der
ved Udvidelser af sidstnævnte Selskabs Linier
dannet en direkte Forbindelse fra New Orleans
gennem Louisiana, Texas, New Mexiko og
Arizona til Sydkalifornien. Herefter fulgte 22. Aug.
1883 Northern Pacific Railroad
(Koncession dog allerede givet 2. Juli 1864), der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
