- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
740

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Padder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sammenhæng hermed, Halen med dens
kraftige Muskulatur forsvunden.

Skelettet er gennemgaaende ret spinkelt og
Bruskpartier ofte til Stede i større
Udstrækning, f. Eks. i Kraniet. Dettes Sammensætning
er følgende: Omkring Nakkehullet træffes
Sidenakkebenene, hver med sin Ledknude, derimod
hverken Over- ell. Undernakkeben; paa
Siderne foran disse findes Fjeldbenene og endelig i
Hjernekassens forreste Del mellem Øjenhulerne
Ethmoidet; i øvrigt er Hjernekassens Væg
brusket og dens Underside beskyttet bagtil af det
rude- ell. T-formede Parasphenoid, fortil af
Vomerknoglerne, medens Oversiden dækkes af
Isse-, Pande- og Næseben, samt, hos Hale- og
Ormepadderae, desuden af For pandeben. De
Knogler, der danner Mundens Begrænsning, er
Mellemkæbe, Overkæbe (der dog mangler hos
de gællebærende Halepadder), Gane- og
Vingeben; endelig findes et Tindingeben og et
ubetydeligt Ledben. Hos Orme og Springpadderne
findes et særegent Kindben, og hos de
førstnævnte desuden et Par smaa Forbeninger ved
Øje- og Næsehulens Omkreds. Denne Kraniets
Sammensætning træder som Regel tydelig frem,
idet Sømmene mellem de enkelte Ben holder
sig hele Livet igennem; dog kan der træffes
Sammenvoksninger mellem enkelte Ben, idet
f. Eks. Pande- og Isseben kan være forenede
(Springpadderne) ell. Sidenakkeben og
Fjeldben (Halepadderne). Underkæben er
sammensat af flere Benstykker, af hvilke det
tandbærende Dentale, det ledbærende Articulare samt
Angulare er de vigtigste. Endelig maa nævnes
Tungebenets Skelet, der dannes af den egl.
Tungebue og et Forbindelsesstykke mellem
denne og de bevarede Dele af de hos Larven
tilstedeværende 4 Gællebuer. Hvirvelsøjlen er hos
Hale- og Ormepadder sammensat af et meget
betydeligt Antal Hvirvler; hos Springpadderne
findes derimod kun 9 frie Hvirvler og, bag disse,
det saakaldte Haleben, der imidlertid er
dannet ved Sammensmeltning af Anlæg til en hel
Række Hvirvler, hvad det stundom tydelig viser,
idet det kan bære Tværtappe. Hvirvlerne er
hos en Del, navnlig gællebærende, Halepadder
og hos Ormepadderne timeglasformede og
indeslutter anselige Rester af Ungens Rygstreng,
hos de øvrige Halepadder er de udhulede
bagtil og udbuede fortil, medens det omvendte
Forhold som Regel gælder for Springpadderne; hos
de to sidstnævnte Grupper er Rygstrengen
betydelig reduceret. Hvirvlerne er gennemgaaende
meget ensartet udviklede; kun den første, der
bærer Ledfladerne til Hovedet, samt
Bækkenhvirvlen, er noget afvigende. Ribben af højst
ubetydelig Størrelse træffes tilleddede paa ell.
sammenvoksede med Tværtappene.

Skulderpartiet bestaar hos Halepadderne af
et delvis brusket Skeletstykke paa hver Side;
det bærer omtr. paa Midten, i hvilken Egn det
er forbenet, en Ledskaal for Overarmen; den
oven over dette Punkt liggende Del svarer til
et Skulderblad, den nedenunder liggende til et
Ravnenæbsben; sidstnævnte, der ofte skyder sig
over det paa den anden Side liggende, er
ligesom falset find i Forranden af den bruskede
Brystbensplade. Springpadderne afviger herfra
dels ved den stærkere Forbening af hele det
omtalte Parti, dels ved, at Ravnenæbsbenet er
gennembrudt af en Aabning, og derved delt i
en forreste og bageste Stav, af hvilke den
forreste støttes af en Dækknogle, et Nøgleben.
Foruden det egl. Brystben, der ligger bag ved de
sammenstødende ell. over hinanden gribende
Ravnenæbsben, findes hos en Del Springpadder
foran disse Ben et saakaldet Forbrystben.
Forlemmernes Skelet er Overarmsben, Albue- og
Spoleben, hvilke sidste er sammenvoksede hos
Springpadderne til en Knogle, Haandrod og
højst 4 Fingre med vekslende Ledantal.
Bækkenpartiets forneden sammenstødende Halvdele
bestaar hos Halepadderne ligeledes for en stor
Del af Brusk; i denne findes en øvre Forbening,
Hoftebenet, der er fæstnet til Bækkenhvirvlen,
og en nedre Forbening, Sædebenet, derimod

Fig. 3. Skelet af Frø. ac Fodrodsben, d Skulderblad,<be Sidenakkeben, f Laar, fp Pande-Isseben, g<bMellemhaandsben, h Overarmsben, i Hofteben, k<bMellemfodsben, l Haandrodsben, m Overkæbe, n Næseben, o<bFjeldben, p Vingeben, pm Mellemkæbe, q Bikindben, r<bUnderarmsben, s Tindingeben, se Ethmoid, sv<bBækkenhvirvel, t Skinneben, u Haleben.
Fig. 3. Skelet af Frø. ac Fodrodsben, d Skulderblad,

e Sidenakkeben, f Laar, fp Pande-Isseben, g

Mellemhaandsben, h Overarmsben, i Hofteben, k

Mellemfodsben, l Haandrodsben, m Overkæbe, n Næseben, o

Fjeldben, p Vingeben, pm Mellemkæbe, q Bikindben, r

Underarmsben, s Tindingeben, se Ethmoid, sv

Bækkenhvirvel, t Skinneben, u Haleben.


Fig. 4. Hovedskal af Frø, set fra Undersiden, a<bParasphenoid, c Tungebenets øverste Ende, e<bSidenakkeben, fp Pande-Isseben, o Fjeldbenene, m Kæbeben, n<bVomerknogle, p Vingeben, pa Ganeben, pm<bMellemkæbe, q Bikindben, se Ethmoid.
Fig. 4. Hovedskal af Frø, set fra Undersiden, a

Parasphenoid, c Tungebenets øverste Ende, e

Sidenakkeben, fp Pande-Isseben, o Fjeldbenene, m Kæbeben, n

Vomerknogle, p Vingeben, pa Ganeben, pm

Mellemkæbe, q Bikindben, se Ethmoid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0784.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free