Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Padder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
intet særligt Skamben; frem fra Bækkenets
nedre Forrand strækker sig ofte den saakaldte
Y-formede Brusk. Springpadderne udmærker
sig især ved de bagud mægtig forlængede
Hofteben; Sædebenet er sammensmeltet med sit
tilsvarende til en lodret Plade.
Baglemmernes Skelet dannes af Laar,
Skinneben og Lægben, Fodrod og Fod. Hos
Springpadderne er Skinne- og Lægben
sammensmeltede til eet Ben, og de to Fodrodsben i øverste
Række, Hæl- og Rullebenet, stærkt forlængede.
Tæernes Antal er oftest 5. Ormepadderne
mangler endog hvert Spor af Lemmer.
Fordøjelseskanalen. Gennem det store, men
ikke udvidelige Gab kommer man ind i
Mundhulen, der kan være stærkt tandbesat, saaledes
som hos Halepadderne, hvor Tænder kan findes
paa Kæber, Gane- og Vingeben,
Plovben, samt Parasphenoid foruden paa
et Par af Underkæbens Ben. Hos
Springpadderne er der i Alm. kun
Tænder til Stede i Overmunden, men
visse Former (Tudser) er helt
tandløse. Den amer. Fiskepadde Siren har
i St f. Tænder i Over- og
Undermunden en stærk og skarp Hornliste, og
det samme gælder Larverne af
Springpadderne, Haletudserne, hvor der
ydermere træffes fl. Rk. af fine
»Horntænder« uden om »Hornkæberne«.
Tænderne har den typiske Tandbygning,
men er tvespidsede; de sidder i flere
Rækker og skiftes stadig, idet de ny
træder i St f. de ældre ødelagte.
Tungen er ofte udstrækkelig og
spiller da en vigtig Rolle ved at hjælpe
til at gribe Føden; til dette Øjemed
er navnlig Springpaddernes Tunge vel skikket,
idet dens bageste, frie Del kan slynges hurtig
ud af Munden; visse Salamandre (Spelerpes)
har en paddehatformet Tunge, hvis forreste
skiveformede Del bæres af en tyndere,
stilkformet Del og, ved Hjælp af denne, kan skydes
langt ud af Munden. Kun sjælden, som hos
Pipatudsen samt Xenopus, mangler Tungen.
Sidevæggene i den bageste Del af Mundhulen
er hos Larverne gennembrudte af Gællespalter,
der dog er forsvundne hos de voksne undtagen
hos de stadig i Vandet levende Halepadder (paa
Kæmpesalamanderen Cryptobranchus nær, hvor
de lukker sig). Føden undergaar ikke nogen
Behandling i Munden, men passerer derfra
gennem det ret korte, men omfangsrige Svælg ind
i Maven og derfra videre ind i den forholdsvis
korte Tarm. De sædvanlige Kirtler Lever- og
Bugspytkirtel er til Stede. I den bageste Del af
Fordøjelseskanalen aabner Urin- og Kønsveje
sig; her findes altsaa en Kloak.
Næsehulerne aabner sig udadtil paa
Snudespidsen, indadtil i den forreste Del af
Mundloftet.
Gennem en Spalte bagtil i Munden er
Nedgangen gennem det meget korte Luftrør til
Lungerne, der snart er simpelt sækformede,
snart ufuldstændig delte i fl. Rum; uudviklede
ell. helt manglende er de hos en Del
amerikanske Salamandre, hos hvilke Aandedrættet maa
ske udelukkende gennem Huden. Hos de
langstrakte Ormepadder er Lungerne meget ulige
udviklede, idet den højre er stærkt udviklet,
medens den venstre er rudimentær. Særegne,
til Aandedrættet tjenende Dele af Huden,
Gæller, findes hos Larverne, samt hos de
gællebærende Halepadder. De er fjerformede og
sidder, 3 i Antal, paa Siden af Halsen ved
Gællespalternes øvre Del; paa det levende Dyr er de
rødlige af det gennemskinnende Blod. Lignende,
men langt simplere Dannelser besidder ogsaa
de spæde Haletudser; snart lægger imidlertid
en Hudfold sig hen over Gællespalter og Gæller,
og nu forsvinder disse, men erstattes af de
saakaldte »indre« Gæller, en Rk. fint grenede
Hudblade, som vokser frem paa Gællebuernes
Yderside. Hudfolden, der udgaar fra
Tungebensbuen, dækker aldeles disse indre Gæller, idet
den med sin bageste og nederste Rand er
sammenvokset med Kropvæggen paa et enkelt Sted
»Aandehullet« nær. Dette ligger enten paa
venstre Side ell. paa Undersiden; meget sjældent
er der et Hul paa hver Side.
Karsystemet. I Hjertets Bygning mærkes
navnlig Tilstedeværelsen af en Hjertekegle ɔ: et
selvstændig pulserende, med Klapper og en
Længdefold udstyret Hjerteafsnit, liggende
mellem Hjertekamret og Pulsaarestammen,
fremdeles, at der findes en, ganske vist ofte
ufuldstændig, Skillevæg i Forkamret. Hos Larverne
er Kredsløbet væsentlig som hos Fiskene: Blodet
gaar fra Hjertet gennem Hjertekegle og
Pulsaarestamme ad 4 Kar paa hver Side til
Gællerne for derfra atter at samle sig til Legemets
Hovedpulsaarestamme (Aorta). Ved
Forvandlingen sker nu den Forandring, at første
Gællearterie frigøres og alene danner Hovedets
Pulsaarer, at anden tiltager i Styrke og danner de
to Aortarødder, medens tredie derimod ofte
ganske forsvinder, og endelig fjerde bliver
Lungearterie og kun har en ubetydelig
Forbindelse med Aorta. Det iltede Blod fra Lungerne
gaar til venstre Forkammer og drives, p. Gr. a.
særlige Bygningsforhold i Hjertekeglen,
navnlig ind i første Arteriebue og derfra til Hovedet.
Et slaaende Bevis paa Hudrespirationens store
Bet. er det, at fjerde Arteriebue sender en
forholdsvis kraftig Gren til Huden. M. H. t. det
venøse Blodomløb fortjener at mærkes, at der,
 |
| Fig. 5. Forskellige Stadier i Frøens Udvikling. 1 nylig lagte Æg, 2 noget ældre Æg, 3 Haletudse endnu i Ægget, 4 nylig klækkede Haletudser, 5—6 med ydre Gæller, 7—8 ydre Gæller skjulte af Hudfolden og forsvundne, 9 og 10 med Baglemmer, 11 med Forlemmer, 12 ung Frø med Rester af Halen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
