Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Padderokkefamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som giver mange Padderokker deres ru
Karakter. Spalteaabninger findes kun i Furerne; de
ligger enten i Overhudens Niveau ell. i Gruber.
I begge Tilfælde er de meget ejendommelige
derved, at Bicellerne ligger frem over
Læbecellerne, hvorved selve Mundingen forsnævres
meget betydelig. Mekaniske Vævpartier er især
udviklede inden for Riflerne, og paa begge Sider
af disse mekaniske Strenge ligger
Assimilationsvæv. Karstrengene er kollaterale. Bladene er
ganske enkle, 1-nervede og sammenvoksede til
tandede Skeder, i hvilke hver Tand
repræsenterer et Blad. Tænderne sidder ud for Riflerne
og svarer i Antal til disse. I 2 paa hinanden flg.
Bladkranse skifter Bladtænderne med
hverandre, idet Riflerne ikke gaar i Flugt. De
overjordiske Skud er ofte stærkt forgrenede, og
Grenene udvikles i Furerne ved Grunden af
Bladskederne, som de nødes til at gennembryde;
som Regel afveksler de altsaa med Tænderne i
Bladskederne (Fig. 4). I øvrigt er der hos
nogle Arter en væsentlig Forskel paa frugtbare
og golde Skud i Farve, anatomiske Forhold m.
m., medens der hos andre Arter ingen
saadanne Forskelle findes (se nærmere ndf.). Bortset
fra disse Forskelligheder ender alle
fruktificerende Skud med en aksformet Stand af
sporangiebærende (frugtbare) Bladkredse. Mellem de
sædvanlige Bladkranse og de frugtbare findes
en fra begge forsk. Krans af Blade (Kraven),
der maa sammenstilles med et Bloster,
saafremt hele den sporangiebærende Stand opfattes
som en ufuldkommen Blomst. 1 de frugtbare
Bladkredse, som ikke danner Skeder, udvikles
Bladanlæggene til ejendommelige skjolddannede
Blade, der ved en Stilk fra Undersidens
Centrum er fæstede til Aksen, og som paa
Undersiden bærer de sækformede, hvidlige Sporehuse
i et Antal af 5—10 (Fig. 3). De aabner sig ved
en Længdespalte paa den mod Stilken vendende
Side (Bugsiden). Sporerne er hos samme Art
alle ens, kuglerunde og grønne; fra et enkelt
Punkt udspringer 2 lange, i Enden
spalteformede Traade (Elaterer, Slyngere), der
er meget hygroskopiske; i fugtig Luft ruller de
sig spiralformet omkr. Sporerne, medens de i
tør Luft rulles fuldstændig op; de tjener dels
til Sporernes Frigørelse, dels til et vist
Sammenhold mellem Sporerne, saaledes at
Befrugtningen af de særkønnede Forkim, lettes.
Den ovf. beskrevne, fuldt udviklede,
sporebærende Padderokke repræsenterer den
kønsløse Generation. Ved Sporens Spiring
fremkommer den kønnede Greneration, en
overjordisk, grøn og bladagtig Forkim, der er
uregelmæssig forgrenet, lappet eller fliget;
oftest er den særkønnet. Den hanlige, med
Sædgemmer forsynede Forkim er kun faa mm
lang og mindre forgrenet; Sædlegemerne er
omtr. som hos Bregnerne. Den hunlige
Forkim er større, indtil over 1 cm lang, og rigt
forgrenet; Æggemmerne har en lang Hals
(jfr Befrugtning, S. 833). Efter deres
Befrugtning af Sædlegemerne fremkommer den
unge Plante, hvis første Udvikling ligner
Bregnekimplantens.
P. tæller 24 Arter, af hvilke ingen findes i
Nyholland; 11 er europæiske. De findes især
paa en fugtig Jordbund og forekommer hyppig
i Mængde paa Enge, i Sumpe og ved Søbredder
uden i samme Grad at optræde dominerende ell.
særlig kar akter givende saaledes som Fortidens
store Padderokker. I Danmark og Norge vokser
7—8 Arter. Hos Alm. Padderokke,
Agerpadderokke, Agersnelde (E. arvense
L.) er de frugtbare og de golde Skud forsk.: de
frugtbare, der fremkommer i April, men snart
visner, er ugrenede, blegbrune- og glatte; de
golde, der kommer noget senere, er grenede,
grønne og ru. De første har 8—10-tandede,
tragtformede Skeder, de sidste 6—12-tandede,
mere tiltrykte (Fig. 4). Grenene er oftest
firkantede og har udstaaende Bladtænder.
Agerpadderokke er meget varierende og vokser især paa
Lergrund, meget alm. i Danmark og Norge; den
bliver ofte et særdeles besværligt Ukrudt. Ogsaa
Elfenbenspadderokke (E. maximum
Lam.) har forsk. Skud; de frugtbare (ugrenede)
er indtil 30 cm høje, finger-tykke og brune,
medens de golde (grenede) har en
elfenbenshvid Hovedstængel, der bliver indtil 1 1/2 m høj.
Denne smukke Padderokke findes ikke i Norge
og er i Danmark temmelig sjælden, hyppigst
paa Jyllands Østkyst; den holder sig især til
kalkholdig Jordbund og vokser ved Bække og i
fugtige Kløfter. Hos Lundpadderokke,
Marksnelde (E. pratense Ehrh., Fig. 2) og
Skovpadderokke, Skovsnelde (E.
silvaticum L.) ligner Skuddene i Beg.
Agerpadderokkens frugtbare Skud, men bliver
senere grenede og grønne (vegetative). Den først
nævnte Art har enkelt, den anden dobbelt
forgrenede Stængler. De vokser begge alm. i Skove
og paa Enge baade i Danmark og Norge.
Skuddene af Kærpadderokke, Myrsnelde
(E. palustre L.) og Dyndpadderokke,
Elvsnelde (E. fluviatile L.) er ligeledes ens, men
grønne fra Beg. af. Hos den første Art er den
grenede Stængel dybt furet; den sidstes
ugrenede ell. lidt forgrenede Stængel er svagt furet.
Begge er almindelig i Danmark og Norge paa
meget fugtige Steder. Skavgræs,
Skjeftesnelde (E. hiemale L.) har til Forskel fra
de øvrige overvintrende Skud og et spidst Aks.
Starn gierne er meget ru og haarde, ugrenede
ell. sjældnere grenede ved Grunden. Den
vokser i fugtige Skove, men er i begge Lande
temmelig sjælden; nogen Anvendelse har den til
Polering; i Norge bruges den meget til Skuring
af Mælkekar. I øvrigt er Padderokkerne uden
økonomisk Betydning; de vrages gerne af
græssende Dyr og skal endog virke skadelig, særlig
paa Fordøjelsesorganerne. I visse Egne af
Italien har de frugtbare Skud af E. maximum
været anvendt som Fødemiddel for Mennesker.
Paa Island skal Almuen bruge Skud af E.
arvense, der er kogte, ved Blødning af friske
Saar.
Padderokke-Slægten hiar for længst kulmineret.
De største, nulevende Arter, f. Eks. E.
xylochæton Mett fra Peru, bliver næppe 7 m høje, 25
mm tykke. Fortidens Padderokker var
mægtige Kæmper i Forhold til disse og spillede en
langt mere fremtrædende Rolle i Plantedækket.
Fra Stenkulperioden kendes ingen ægte
Padderokker; her erstattes de af Calamites (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
