- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
746

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Padiham - Padilla, Juan de - Padilla, Pedro de - Padilla y Ramos - Padishah - Padova

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bradford, har store Bomuldsspinderier,
Kulminer og Stenbrud, og tæller sammen med
Hapton (1921) 14421 Indb.
(M. Kr.). G. G.

Padilla [pa’ðilja], Juan de, sp. Digter, f.
1468, d. omtr. 1520. Han var Karteusermunk
i Sevilla og kaldes derfor ofte blot El
Cartujano
, P. har forfattet to store Digte, det ene
en Fremstilling af Jesu Levned, skrevet i
8-liniede Strofer og med Titel El retablo de la
vida de Cristo
; det andet, allegorisk-religiøst,
heddier Los doce triunfos de los doce apostoles,
bestaar af over 1000 Strofer, hver paa 9 Linier,
og er en meget tydelig Efterligning af Dante’s
»guddommelige Komedie«. P. er langt fra
at være nogen Dante, men der er vellykkede og
navnlig stilistisk kraftige Enkeltheder i det
sidstnævnte Værk. Det er udgivet, sammen med
et Udtog af El retablo, af M. del Riego (London
1842). Begge Værker er senere udg. af R.
Foulché-Delbosc i Cancionero castellano del siglo
XV, i Nueva Biblioteca de Autores Españoles,
Bd 19.
E. G.

Padilla [pa’ðilja], Pedro de, sp. Digter,
d. omtr. 1600. Han var Ridder af
Santiago-Ordenen, og det er kendt om ham, at han bl.
a. stod i Venskabsforhold til Cervantes: i alt
Fald roste de hinanden paa Vers. Som Digter
nød P. megen Berømmelse, medens han levede,
og længe efter. Han hører nærmest til den
klassisk-italieniserende Skole, men benyttede
dog ogsaa de ældre, nationale Versemaal,
navnlig Romancen. Værker af ham er Tesoro de
varias poesias
(1580), Eglogas, sonetas, etc.
(1582), Eglogas pastoriles (s. A.), Romancero
(1583). — 1585 blev han Karmelitermunk og
udgav efter den Tid forsk. religiøse Arbejder.
Romancero er udg. af Sociedad de bibliófdos
españoles
1880.
E. G.

Padilla y Ramos [pa’ðilja-i-’ramås], spansk
Operasanger (Baryton), f. i Murcia 1842, d. 23.
Novbr 1906 i Auteuil, Elev af Mabellini i
Firenze, optraadte første Gang paa Scenen i
Messina og har siden den Tid udelukkende været
knyttet til italiensk Opera, saavel i Italien som
paa større og mindre Scener rundt om i
Europa. I Kbhvn optraadte han med italienske
Operaselskaber 1867 og 1869 og endnu ved
Koncerter 1887. 1809 ægtede han Sangerinden
Désirée Artôt (s. d.). Deres Datter, Lola
Artôt de Padilla
, debuterede som
Sangerinde paa Opéra comique i Paris, og var
1905—08 knyttet til »Komische Oper« i Berlin,
fra 1910 til den kgl. Opera smst. 1905 og
senere optraadte hun som Gæst paa skandinaviske
Scener.
S. L.

Padishah (pers., ɔ: Kejser) var den tyrk
Sultans vigtigste officielle Titel; i officiel Stil
tiltaltes og omtaltes han som Padishahmyz ɔ:
vor Kejser, i daglig Omtale brugtes Udtrykket
Efendimiz ɔ: vor Herre.
J. Ø.

Padova, 1) Prov. i det nordøstlige Italien,
begrænses af Treviso, Venezia, Rovigo, Verona
og Vicenza. Arealet er 2141 km2, med (1921)
588021 Indb., hvilket giver 275 paa 1 km2.
Fraregnet den vestlige Del, der opfyldes af
Euganeerne, er P. et fladt Alluvialland, der
gennemkrydses af talrige Vandaarer, dels
Floder som Adige, Brenta med Musone samt
Bacchiglione med Frassine, dels Vandings- og
Skibsfartskanaler som Battaglia-, Pontelongo-
og Piovego-Kanalerne. Provinsen er frugtbar
og næsten helt opdyrket. Foruden Hvede, Ris
og Majs dyrkes Vin og Frugter. Kvægavlen er
ringe, og Skovbruget eksisterer næsten ikke.
Euganeerne er rige paa Mineralkilder og
leverer en Del Bygningssten. Industri og Handel er
i det væsentlige indskrænkede til Hovedstaden.
P. deles i 8 Distrikter: Campo San Piero,
Cittadella, Conselve, Este, Monselice,
Montagnana, Padova og Piove di Sacco.

2) Hovedstaden P. ligger 12 m o. H.
ved Bacchiglione og 35 km V. f. Venezia. (1921)
112020 Indb. P. omgives af Mure, Bastioner og
en bred Grav og gennemskæres af talrige
Kanaler, hvorover fører en Mængde Broer, af hvilke
enkelte er fra Romertiden. Husene er høje;
Gaderne er snævre, slet brolagte og
sædvanligvis forsynede med Buegange. Bl. de mange
smukke Pladser nævnes Byens Midtpunkt Piazza
delle Erbe med de monumentale Bygninger
Palazzo del Municipio og della Ragione.
Endvidere den store ovale Piazza Vittorio
Emanuele, der tjener som Corso, og hvor tidligere
det antikke Teater laa; omkr. Pladsen staar en
dobbelt Statuerække af berømte Mænd fra P.
Blandt de henimod 50 Kirker, der findes i P.,
er der flere berømte Bygningsværker,
hvoriblandt omtales Domkirken, der er opført 1552,
til Dels efter Michelangelo’s Udkast, Santa
Giustina, der er en af de ypperste
Renaissaincekirker og opført 1521—32 efter Andrea Riccio’s
Plan, Sant’ Antonio, der er opført fra 1256 til
1307 og indeholder talrige Gravmæler, samt
Sant’ Agostino ell. Eremitani, der indeholder
berømte Fresker af Mantegna. Af monumentale
Bygninger nævnes yderligere
Municipalbygningen Palazzo della Ragione (1172—1219), alm.
kaldet »Il salone« p. Gr. a. dens mægtige Sal
(83 m lang, 28 m bred og 24 m høj), de ny
Universitetsbygninger, det biskoppelige Palads
samt Museo civico, der er ombygget 1881 og
indeholder Malerisamling, Oldsagssamling,
Bibliotek samt Stadsarkiv. P. har et berømt
Universitet, der er opstaaet 1222 ved Udvandring
fra Bologna, og som i 15. og 16. Aarh. i Ry
endogsaa overgik Bolognas; senere forfaldt det;
men i 19. Aarh. hævede det sig atter og har 4
Fakulteter med c. 1500 Studerende. Til
Universitetet er knyttet Skoler for Ingeniører og
Farmaceuter, et Bibliotek paa over 200000 Bd,
et Observatorium samt en bot. Have, der er den
ældste bestaaende, idet den er anlagt 1545 og
indeholder Træer fra 16. Aarh. Af
Undervisningsanstalter findes yderligere et kgl. Lyceum og
Gymnasium, et biskoppeligt Gymnasium,
Seminarium, tekn. Skole, Kvindekollegium, Akademi
for Videnskaber og Kunster samt et
Stadbibliotek, hvortil tillige er knyttet en Malerisamling.
De vigtigste Velgørenhedsanstalter er det store
Blindeinstitut samt Sygehuset og Vajsenhuset.
Industrien er udviklet betydeligt i de senere
Aar, med Møller, kemiske Fabrikker,
Lysestøberier, Landbrugsmaskin- og
Automobilfabrikker m. m. Som Handelsby er P. af rent lokal
Bet., idet den kun spiller en Rolle for
Omsætningen af Omegnens Landbrugsprodukter som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free