Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pagenstecher - Paget, Augustus Berkeley - Paget, James - Paget, Violet - Pagets Sygdom - Pagi, Antoine - pagina - Paginermaskine - Pagliano, Eleuterio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parlament, hvor han var Repræsentant for et
vidtgaaende Frisind. Hans litterære medicinske
Virksomhed var ringe, men han efterlod sig
nogle Bind Memoirer, der blev udgivne af
Sønnen, og som yder fortrinlige Bidrag til
Belysningen af de politiske Forhold i Tyskland i
Tiden 1816—1860 (»Voigtländer’s Quellenbücher«,
56—58). 2) Karl, foreg.’s Søn. f. 13. Januar
1824 i Nassau, d. 15. Juni 1865 i Elberfeld. Han
studerede i Bonn, Göttingen og Berlin, hvor han
tog Doktorgraden 1845, og praktiserede, delvis
som Ophthalmolog, i Elberfeld. Nogle ophthalm.
Afh. foreligger fra hans Haand. 3)
Alexander, f. 21. April 1828 i Wallau, d. 31. Decbr
1879 i Wiesbaden. P. blev Dr. i Würzburg 1849,
studerede Øjensygdomme i Paris fra 1851 under
Desmarres og kom 1852 under v. Gräfe’s
Indflydelse. Han oprettede i Wiesbaden en
Gratis-Poliklinik for Øjensyge, og denne blev et
Centrum ikke mindst for Uddannelsen af
Ophthalmologer (Saemisch, Hirschmann o. fl.).
Sammen med Saemisch og Arnold Pagenstecher
udgav han »Klinische Beobachtungen aus der
Augenheilanstalt in Wiesbaden« (1861—62). P.
var en udmærket Operatør, der angav,
hvorledes man kunde fjerne Linsen uden at aabne
Kapselen. P.’s Salve bestaar af gult
Kvægsølvpræcipitat og et Fedtstof. Hans Død skyldtes et
Vaadeskud.
J. S. J.
Paget [’pädзit], Augustus Berkeley,
Sir, eng. Diplomat (1823—96), ansattes 1841 i
Udenrigsministeriet og 1846 ved Legationen i
Paris; var siden 1852 Legationssekretær ved
forsk. Hoffer og i de vanskelige Aar 1859—66
Sendemand i Kbhvn, hvor han med oprigtig
Venskab for Danmark tog vigtig Del i
Forhandlingerne om det slesvig-holstenske Spørgsmaal.
Han var derefter 1867—83 Sendemand i Rom
og 1884—93 i Wien.
E. E.
Paget [’pädзit], James, Sir, eng. Kirurg, f.
11. Jan. 1814 i Great Yarmouth, d. 30. Decbr
1899 i London. P. tog Doktorgraden fra St
Bartholomew’s Hospital, til hvilket han var
knyttet hele sit Liv. Han blev adlet 1871, var
Livkirurg hos Prinsen af Wales og Sergeant
surgeon for Dronning Victoria. P. var en
fremragende kirurgisk Kliniker, der i England var
bl. de første, der anvendte Mikroskopet til
patologiske Undersøgelser. Hans Navn er knyttet til
to Sygdomme, dels til osteitis deformans, en
Lidelse, der under rheumatoide Smerter giver
Fortykkelse af de lange Rørknogler og af
Kraniets Ben, dels til en ekzemagtig Lidelse af
Brystvorten hos Kvinder, ofte endende i Kræft.
Om disse Sygdomme skrev han: On a form of
chronic inflammation of bones (Osteitis
deformans), Med.-chir. transactions LX, 1877 og
LXV, 1882, og On disease of the mammary areola
preceeding Cancer of the mammary gland,
St Barth. Hosp. reports X, 1874. Af hans andre
Værker mærkes: Lectures on Tumours, 1851;
Surgical Pathology, 1863, og Clinical Lectures
and Essays, 1875. P. var Præsident for Royal
College of Surgeons 1875. — Stephen Paget
udgav 1901 Memoirs and letters of Sir James
P.
J. S. J.
Paget [’pädзit], Violet, eng. Forfatterinde,
kendt under Navnet Vernon Lee, er f. 1856
i Normandiet og tilbragte sin Ungdom i
Tyskland og Frankrig. Hun har siden levet i Italien
og har gjort sig bekendt, dels som
Romanforfatterinde, dels som Forfatterinde af en Rk.
kunst- og kulturhist. Studier. Af hendes hist.
Værker kan nævnes: Studies of the Eighteenth
Century in Italy (1880); Belcaro; Essays on
sundry aesthetical questions (1881); Euphorion;
Studies of the Antique and the Mediæval in the
Renaissance (1885); Renaissance Fancies and
Studies (1895); The Sentimental Traveller (1907).
Desuden kan nævnes Romanerne Ottilie (1883),
Miss Brown (1884) og Louis Norbart (1914)
samt en Dukkekomedie: The Prince of the
Hundred Soups.
(T. L.) I. O.
Pagets [pädzits-] Sygdom, er en første
Gang af James Paget i 1874 beskrevet,
udtalt kronisk, kløende, eksemlignende
Hudsygdom, der saa godt som udelukkende rammer
Kvinder i Alderen over 40 Aar og udvikles i
Huden omkr. Brystvorten, hvor den i
Begyndelsesstadiet viser sig som en skorpedannende
Afskalning og Fortykkelse af Overhuden, ikke
sjældent ledsaget af Udvikling af fine Revner i
Brystvorten eller dennes Omgivelser. Under
Sygdommens videre Udvikling fremkommer en
rød, væskende, af Skorper omgivet og delvis
dækket, øm, overfladisk Saardamnelse, der
efterhaanden, som Regel meget langsomt, breder
sig over et større Parti af Huden, medens
Brystvorten samtidig skrumper og synker ind.
Til disse Symptomer slutter sig ofte, hyppigst
først efter Forløbet af adskillige Aar, typisk
Brystkræft, der efter nogle Patologers
Anskuelse udvikles fra Mælkegangenes
Epitelbeklædning, medens andre betragte Overhudens
Celler som Udgangspunktet. Sygdommen er kun
i enkelte Tilfælde iagttaget hos Mænd, om dens
Aarsag er intet oplyst. Man har opfattet
ejendommelige klare, runde Celler
(»Pagetceller«) der kan paavises mellem Epitelcellerne,
der beklæder Saarfladen, som Snyltere
(Psorospermier), men denne Antagelse har
ikke vist sig holdbar.
Johs. F.
Pagi, Antoine, rom.-kat. Kirkehistoriker,
f. i Provence 1624, d. 1699. Hans mest berømte
Værk er Critica historico-chronologica in
Annales ecclesiasticos Baronii (1689—1705), der
slutter sig nøje til Baronius’ Annaler og dels
supplerer, dels kritiserer dem.
A. Th. J.
pagina (lat., forkortet pag., p.), Bladside i
en Bog; Sidetal, paginere, forsyne med
Sidetal.
Paginermaskine, d. s. s. Numeratør,
et Trykapparat med Tal, der kan indsættes i en
Hurtigpresse og samtidig med Tekstens
Trykning automatisk forsyner denne med en
fortløbende Numerering. Princippet er det samme
som i de alm. Haand-Numeratører. Bruges især
til Numerering af Kuponer, Aktier, Lodsedler
o. l.
E. S-r.
Pagliano [pa’ljano], Eleuterio, ital. Maler,
er f. 2. Maj 1826 i Casal Monferrato, d. 6. Jan.
1903, Elev af Brera-Akademiet i Milano, senere
knyttet som Prof. hertil. Fra hans Deltagelse i
fl. ital. Felttog, saaledes 1859, skriver sig
adskillige Slagbilleder. Endvidere Genre- og
Historiebilleder: »Bayard’s Helbredelse«, »Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
