- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
752

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paiçaci - Pai Choi - Paignton - Paijkul, Otto Arnold - Pailleron, Édouard - Pailletter - Pailón - Paimboeuf - Paimpol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

d. deutschen Morgenl. Ges.«, 64. Bd]; om de
moderne P.-Dialekter se: Grierson, The
Piçāca languages of North-West India
(1906) og
samme, Paiçāçī, Piçācas and modern Paçāça
[i »Zeitschr. d. deutschen Morgenl. Ges.«, 66.
Bd]; jfr sammes Specimens of the Dardic or
Pisacha languages
[incl. Kashmiri], [Calcutta
1919, i Linguistic Survey of India, VIII, 2]).
(S. S.). D. A.

Pai Choi [’paj-’kåj], Bjergdrag i det
nordøstligste Rusland, Guv. Archangelsk, adskilles
fra Ural ved en 54 km bred Tundraslette og
fortsættes N. f. det Jugor’ske Stræde i
Waigatsch og Novaja Semlja. P. C. bestaar af en
Rk. indtil 563 m høje Partier, der adskilles ved
Tundraer.
(H. P. S.). N. H. J.

Paignton [’peintən], By ved den eng.
Kanalkyst, Devonshire, 40 km Ø. f. Plymouth, er et
bekendt Badested og har (1921) 14451 Indb.
<i>G. G.<i>

Paijkul, Otto Arnold, sachsisk General,
rimeligvis f. i Beg. af 1660 i Livland, d. 4. Febr
1707. P. forlod tidlig sit Fødeland og blev 1677
Page hos Kurfyrst Johan Georg II af Sachsen,
var 1681 i fr. og senere atter i sachsisk
Tjeneste. 1692 solgte han sit Fædrenegods i Livland
og betragtede sig fra den Tid som staaende
uden for Lydighedsforhold til Sverige, uagtet
han formelt ikke var bleven løst fra sit
undersaatlige Forhold. For Bedømmelsen af hans
senere Optræden og Virksomhed er det imidlertid
af Vigtighed at fastholde, at han ikke var med
i den livlandske Opposition mod Karl XI og
ikke som Patkul, hvis Skæbne han delte, direkte
satte sig op imod den sv. Regering og gik over
til dens Fjender netop som en Følge af nævnte
Oppositionsforhold. 1699 gav August II af
Sachsen-Polen ham Befalingen over den sachsiske
Styrke, som iflg. Patkul’s Plan skulde
overrumple og erobre Riga og derigennem forberede
Livlands Løsrivelse fra Sverige. 11. Febr 1700
gjorde P. og General Fleming et Forsøg paa at
overrumple Riga, men blev med Kraft viste
tilbage af den forsigtige gl. Guvernør Erik
Dahlberg. Dette var den første Krigsbegivenhed i
den store nord. Krig. Imidlertid lykkedes det
P. nogle Dage efter at erobre Kobron’s Skanse
og senere Dünamünde. I Slaget ved Düna 9.
Juli 1701 førte P. den sachsiske venstre Fløj,
som blev udsat for Svenskernes Hovedangreb,
hvilket i en vis Henseende kom overraskende
for P. Nogen Tid efter forlod han den sachsiske
Tjeneste. 1702 dømtes P. af Svea Hofret til at
miste Liv og Gods. Han ansaas nemlig af de sv.
Myndigheder for sv. Undersaat og havde ikke
adlydt Karl XII’s Befaling til alle i fremmed
Tjeneste værende Livlændere om at møde til sv.
Tjeneste. 1705 gik han atter i August II’s
Tjeneste. Han fik nu det vigtige Hverv under Karl
XII’s Fraværelse med sin Hær langt borte i det
vestlige Polen at angribe de polske
konfødererede og den sv. General Nieroth’s Afdeling ved
Varszava. Efter Raadslagning med Tsar Peter
gik P. over til Angreb; men Slaget ved
Varszava 21. Juli 1705 blev en glimrende Sejr for
Nieroth og Svenskerne, uagtet P. havde
femdobbelt Overmagt. P. blev tagen til Fange, ført
til Stockholm og ved en ny Proces atter dømt
til Døden. P. Gr. a. formildende
Omstændigheder (bl. a. havde P. aldrig aflagt Troskabsed til
Sverige, havde gjort Tjeneste i Sachsen længe
før Krigens Beg. og havde 1692 aabent erklæret,
at han aldrig tænkte paa at vende tilbage til
Livland) havde den sv. Domstol henstillet Sagen
til Karl XII’s egen Afgørelse, og Kongens
nærmeste gik i Forbøn for P., men forgæves. 4. Febr
1707 blev han halshugget. P. omtales som
Alkymist og mentes i Stand til at lave Guld. Han
tilbød som Løsepenge for sit Liv at lave Guld
til Karl XII.
(A. S.). G. C.

Pailleron [paj’rå], Édouard, fr.
dramatisk Forf., f. i Paris 17. Septbr 1834, d. smst.
20. Apr. 1899. Han debuterede 1860 med et Bind
satiriske Vers »Les parasites« og fik s. Aar det
1 Akts versificerede Skuespil »Le parasite«
opført paa Odéon, der ligeledes spillede »Le mur
mitoyen
[1861]. 1863 opførte Théâtre français
»Le dernier quartier«, 1865 Odéon »Le second
mouvement
«, alle paa Vers. Langt større Lykke
gjorde [1868] Prosalystspillet »Le monde où l’on
s’amuse
«. Ved sin fintfølende, moralske og kvikt
aandrige Behandling af Selskabslivet og dets
Skavanker, blev P. efterhaanden en meget
yndet Dramatiker i samme Retning som Sardou.
Hans vigtigste følgende Lystspil er: »Les faux
ménages
« [1869], »Hélène« [1872], »L’autre
motif
« [1872], »Petite pluie« [1875], »L’étincelle«
[1879, »Gnisten« paa det kgl. Teater i Kbhvn og
Chra. Teater], »Le monde oè l’on s’ennuie«
[1881, »Hvor man keder sig«, oversat 1882 »af
Will. Bloch, det kgl. Teater i Kbhvn, paa Chra.
Teater overs. af H. Lassen »Den kedelige
Verden«], der gik sin Sejrsgang over alle
Udlandets Scener, »La suris« [1887] og »Les cabotins«
[1894], hvilket sidste gjorde megen Lykke ved
sin Satire over politiske og kunstneriske
Stræbere. Af hans Digtsamlinger anføres: »Prière
pour la France
« [1871] og »Amours et haines«
[1888]. 1882 blev han Medlem af Akademiet.
1905 blev hans Monument rejst i Parc Monceau
i Paris.
S. Ms.

Pailletter [pal’jætər], d. s. s. Flitter.

Pailón [pa^i’lån] (S. Lorenzo), Havneby i
Ecuador, Nord for Mundingen af Rio Santiago.

Paimboeuf [pæ’böf], By i det vestlige
Frankrig, Dept Loire-Inférieure, ved venstre Bred af
Loire, 44 km V. f. Nantes, (1921) 2310 Indb.
P. tjener som Udhavn for Nantes; men dens
Havn sander til, og dens Bet. for Omsætningen
er gaaet meget tilbage. I nyere Tid er
Havneforholdene dog bedret ved Uddybning. Foruden
Transithandel spiller Skibsbyggeriet en stor
Rolle. Konservering af Sardiner. Byen har et
Collège, et Handelskammer, en
Navigationsskole. Siden 1892 staar den ved en Kanal i
Forbindelse med Nantes. Arrondissementet har
50000 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Paimpol [pæ’pål], By ved den fr. Kanalkyst
Dept Côtes-du-Nord (Bretagne), NV. f.
Saint-Brieuc, 2810 Indb. P. har en god Havn,
indfører især Østers og Klipfisk, da største Delen
af Byens Befolkning lever af Fiskeri. P.
udfører Frugt, Cider og Tømmer, driver Handel
med Korn og Mel, Læder og Sejlvarer. P. har
en Handekret, en Navigationsskole og et
Toldkammer.
(M. Kr.). E. St.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free