Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pairekup - Paisiello - Paisley - Paitan - Paiute - Pajon, Claude - Pajou, Augustin - Pajsbergit - Paka (se Lama) - Paka (Gnaver) - Pakdaase - Paketbaad - Paketsats - Pakhol - Pakhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Senat bestaar af livsvarige Medlemmer, der
af Kengen kan udnævnes i ubegrænset Tal,
saavelsom i Japan.
K. B.
Paisiello [pai’siæl’o], d. s. s. Paesiello.
Paisley [’peiz£i], By i det sydvestlige
Skotland, Renfrew County, 10 km V. f. Glasgow ved
den lille sejlbare Flod Cart, der staar i
Kanalforbindelse med Glasgow. P. er en af Skotlands
ældste Byer, og her grundlagde Stuarterne i
12. Aarh. et Kloster, hvoraf endnu Kirken er
bevaret. Sit egl. Opsving fik Byen dog først, da
den blev Midtpunktet for en mægtig og
forskelligartet Industri, især i Sytraad, Sjaler, Mel
og Kemikalier. P. talte (1920) 84837 Indbyggere.
(M. Kr.). G. G.
Paitan, plur. Paitanim, nyhebr. Form af gr.
poiétes, »Digter«, anvendes særlig om
Forfattere af Digte, der brugtes ved
Synagogegudstjenesten.
J. P.
Paiute, Pah Utah, et Navn som i Tidens
Løb er knyttet til adskillige uto-aztekiske
Indianerfolk i det vestlige U. S. A., men som
rigtigst indskrænkes til en Gruppe Stammer i det
sydlige Utah og Nevada og det nordlige
Arizona. Deres oprindelige Erhverv er Jagt paa
Smaavildt og Indsamling af Plantefrø, som
males til Mel. Nu har mange søgt Arbejde hos
de hvide og antaget europæisk Dragt, men
bibeholder som Bolig deres yderst primitive
Straahytter. P. roses baade for Flid og Moral
og har langtfra lidt saa stærkt under amer.
Indflydelse som de fleste andre Indianere. (Litt.:
Handbook of Amer. Indians N. of Mexico, II
[30. Bull. Bur. Amer. Ethnol., Washington 1912]).
K. B.-S.
Pajon [pa’зå], Claude, fransk reformert
Teolog, f. 1626, d. 27. Sept. 1685. Han studerede
i Saumur under Amyrault og blev stærkt
paavirket af denne. 1666 blev han sin Lærers
Efterfølger i Saumur, men opgav dog snart
Professorgerningen, da han blev angreben p. Gr. a. sin
Lære, og virkede derefter som Præst i Orléans.
P. blev beskyldt for Pelagianisme, men med
Urette, han nægtede kun Helligaandens
umiddelbare Indvirken paa Sjælen uden at bestride
Naademidlernes objektive Naade. Men hans
Disciple gik langt videre end han selv.
A. Th. J.
Pajou [pa’зu], Augustin, fr. Billedhugger,
(1730—1809). P. var en talentfuld, produktiv
Kunstner, der gjorde Tilløb til at fri sig for
Tidens Maniererthed. Han var Elev af Lemoine
og studerede ogsaa i Rom, blev 1767 Prof. ved,
1792 Rektor for Akademiet, 1803 Medlem af
Instituttet. De fleste af hans Arbejder i Paris og
Versailles: Statuer af Descartes, Turenne,
Bossuet (Instituttet), Buste af Buffon og Mme Du
Barry (1773), der ligesom den livfulde
»Bakkantinde«, Marie Leczinska, »Pluto med Cerberus«,
»Forladt Psyche« m. m. kom til Louvre; for
Palais Royal udførte han fl. Statuer (»Mars« etc.)
og Frontonskulptur, til Fontaine des innocents
tre Najader, o. s. fr. (Litt.: Grandsard,
La vie d’A. P. [1881]; H. Stein, A. P. [Paris
1912]).
A. Hk.
Pajsbergit, en Varietet af Mineralet
Rhodonit fra Pajsberg i Värmland.
(N. V. U.). O. B. B.
Paka, se Lama.
Paka, en stor Gnaver fra Sydamerika, se
Pigrotter.
Pakdaase, se Stoppebøsse.
Paketbaad (Søv.), opr. Betegnelsen for en
stor hurtiggaaende Damper, der sejlede i
regelmæssig Passager- og Postfart mellem bestemte
Havne. Den eng. Benævnelse »Liner« anvendes
nu mere, medens P. her i Danmark er gaaet over
til at betegne mindre Kystskibe — Galeaser og
Jagter — der gaar i regelmæssig Stykgodsfart
mellem Kbhvn og Provinsbyerne.
C. B-h.
Paketsats, se mise-en-pages.
Pakhol, Traktathavn i Kina, Provinsen
Kwangtung, ligger ved Nordkysten af
Tonkin-Bugten og har c. 20000 Indb. Der indføres Ris,
Opium, Petroleum, Fabrikater. Der udføres
Stjerneanis, Sukker, Indigo, Olie, Huder.
M. V.
Pakhus, en Bygning, indrettet til Opbevaring
af Varer paa disses Vej fra Producent til
Forbruger. I P. henligger Varerne beskyttede mod
Tyveri og Vejrligets Indflydelse, indtil de
udleveres til Modtagerne, og hvis saadant er
fornødent, bliver de her sorterede, rensede, pakkede
og i det hele taget behandlede saaledes, at de
bringes i den til Udlevering bedst tjenlige Stand.
P. bygges saa godt som altid af Murværk og
altid i fl. Etager, der benævnes fra neden opad:
Kælder, Underrum, 1. Loft, 2. Loft o. s. v. De
adskiller sig fra andre Bygninger derved, at
hver Etage (Loft) helst kun bør indeholde eet
enkelt, tværs gennem Bygningen rækkende Rum,
som efter Behovet kan afdeles ved
interimistiske Skillerum i mindre Afdelinger med
mellemliggnde Gange. Bygningen har derfor som Regel
ingen Længdeskillerum, og Etageadskillelserne,
der bliver langt stærkere belastede end i alm.
Bygninger (man regner i Alm. med en
Belastning af 1 à 2 Tons pr. m2 af P.’s Grundflade),
bæres af Søjler ell. Piller, anbragte med en
indbyrdes Afstand af 4 à 5 m, og mod hvilke de
ovenfor nævnte interimistiske Skillevægge
støtter. I Underrum og Lofter findes, foruden det
fornødne Antal Vinduer, et passende Antal
Portaabninger (paa Lofterne kaldet »Luger«),
gennem hvilke Varerne bringes ind og ud, medens
deres Transport op og ned sker ved udvendigt
paa Bygningen ud for Lugerne anbragte
Hejseapparater, »Vinder«. Ved moderne P. findes dog
tillige indvendig anbragt Elevatorer til
Befordring af Varer og Personer mellem de forsk.
Etager, ligesom undertiden Kraner til Flytning
af Varerne inde i P., men selv om saadanne
findes, kan dog Trapper mellem de enkelte
Etager alligevel ikke undværes.
Brandfaren bør der altid tages særligt
Hensyn til, og af denne Grund er det
formaalstjenligt, at de enkelte Rums Grundflade ikke gøres
større end 4—600 m2 — er Bygningens
Grundflade større, deles P. ved Tværskillerum,
Brandmure, i fl. Afdelinger —, at eventuel
Opvarmning sker ved Damp ell. varmt Vand, og at de
hertil fornødne Kedler helst anbringes i en
særlig Bygning, at Etageadskillelserne og de dem
understøttende Søjler gøres saa vidt muligt
brandsikre, at Trapper og eventuelle Elevatorer
anbringes i særlige af Brandmure omgivne
Trappe- el. Elevatorrum, at Bygningen forsynes med
Lynafledere, at der rundt omkring saavel paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
