- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
757

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pakhus - Pakington - Pak-Is - Pâkitsok - Pakkala, Teuvo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sæden fra et St. til et andet bliver den passende
luftet. Man anvender ogsaa saakaldte
»Risleanlæg«, idet Gulvene er forsynede med Huller,
3—6 cm i Diam., aflukkede med en Jernplade, der
kan trækkes fra, naar Kornet skal luftes. Det
falder da ned paa Loftet nedenfor, hvorfra det
kan risle videre til det næste o. s. fr. I Løbet af
10 Min. kan paa den Maade 250—350 t Korn
behandles, medens der ved Kastning med
Haanden kun kan ekspederes c. 2,5 t i Timen. En
Mangel ved Metoden er dog, at der altid maa
holdes en Loftsetage fri. Sæden bringes ind i P.,
enten ved at den fra Skib bæres ind i Sække,
der tømmes paa det nedre Transportbaand, ell.
ved at den fra Skibet losses ved en Elevator,
som afleverer Sæden paa det nedre
Transportbaand; i begge Tilfælde bringes den paa Plads
ved at løftes af den lodrette Elevator og
derfra ad det øvre Transportbaand føres hen til
et af Transportrørene. Sædens Udlevering sker
simpelt hen ved, at den udtappes gennem et af
Transportrørene til Underrummet, hvor den da
pakkes i Sække.

Silopakhuset adskiller sig fra alm. P.,
Loftspakhuse, derved, at det i St. f. Etager
(Lofter) indeholder et større Antal lodrette
Beholdere ell. Skakter, de saakaldte Silo’er (efter det
sp. Ord cilla, »Kornbeholder«, der er afledet af
cella = Celle). Siloerne bygges til Trods for
Brandfaren endnu ofte af Træ, der vistnok er
det bedst egnede Materiale for Sædens
Holdbarhed, og gøres da i Reglen kvadratiske ell.
rektangulære med en Sidelinie af 1,5—8,0 m.
Jernbeton foretrækkes dog i stedse højere Grad, idet
Siloerne da gøres runde med en Diameter op
til 11 m. Fig. 1 viser saaledes et Silopakhus,
bygget udelukkende af Jernbeton. Ogsaa Jern
benyttes til Siloerne, men egner sig egentlig kun
for meget tør Sæd. Siloernes Højde kan være
indtil 27 m. Forneden er Siloens Bund
sædvanligvis formet som en omvendt firsidet Pyramide
ell. som en Kegle, i hvis Top et med Skod ell.
Spjæld forsynet Aftapningsrør er anbragt.

I Fig. 2 og 3 er vist et moderne
Kornlosningsanlæg (Frankfurt a. M.). Sæden tages ud af
Fartøjets Lastrum ved Hjælp af en lodret
stillet Elevator, e, der afleverer den paa lign.
Maade som omtalt ved Loftspakhuset paa et
vandret ell. svagt stigende Transportbaand, t (ell.
Transportsnegl), som gennem en over ell. under
Kajgaden ført Gang bringer den lossede Sæd
ind i Silopakhuset, H. Her løftes Sæden ved
lodrette Elevatorer op til et ell. fl. over de forsk.
Siloer liggende vandrette Transportbaand,
hvorefter den fordeles til de enkelte Siloer.
Udleveringen af den oplagrede Sæd foregaar ved, at
denne fra de forsk. Siloer udtappes i Sække, i
Jernbanevogne, alm. Vogne ell. i Skibe.

Sædens Udluftning sker ved, at Sæden fra
Siloen udtømmes paa et af de nedre
Transportbaand, n, hvorfra den ved en af de lodrette
Elevatorer løftes til de øvre Transportbaand og
herfra ledes ned i en anden Silo. Til Vejning af
Sæden, inden den oplagres i P., findes der
indskudt Kornvægte enten ved Skibselevatoren ell.
ved Pakhuselevatorernes øverste Ende, ligesom
saadanne i Reglen ogsaa findes ved
Aftapningsrørene. Samtlige Elevatorer, Transportbaand,
Støvsugere m. a. bevæges ved mekanisk Kraft
(hyppigst Elektricitet, undertiden Damp ell.
Brændselsolie).

Silopakhusene udnytter Rummet langt bedre
end Loftspakhuse, hvor der jo bl. a. altid maa
holdes Gange mellem de enkelte Sædbede og et
passende aabent Rum under Loftsfladen, de er
forholdsvis billige at fremstille, tager ringe Plads
op og muliggør en hurtig og bekvem Ekspedition;
men de egner sig ikke for mindre tør Sæd, og de
kræver streng Paapasselighed, for at Sæden ikke
skal brænde sammen. Hvor Grundpriserne og
Byggeomkostningerne er store, vil man i Alm.
anvende Silosystemet, naar da Kornet taaler
Silooplagringen, og Grunden har den fornødne
Bæreevne, I øvrigt vil Valget af Systemet være
i høj Grad afhængigt af de lokale Forhold.
Silopakhuse har efterhaanden fundet Udbredelse
over hele Verden, ved Havnekajer og — navnlig
i Amerika — ved Jernbanestationer. I Kbhvn’s
Frihavn findes 2 Silopakhuse, hvert rummende
11000 t Sæd, ligesom der ved adskillige af vore
Provinshavne findes ret store Anlæg. Europas
største Silopakhus findes i Genua Havn; det
optager alt i alt et Areal af 3/4 ha og kan rumme
50000 t Sæd. Der kan losses c. 10000 t i Døgnet,
og et Jernbanetog bestaaende af 24 Vogne med
10 t hver kan lades i Løbet af 1/2 Time. I
Amerika findes talrige endnu større Anlæg, navnlig
i Chicago og New York. I West-Superior,
Wisconsin, findes et Anlæg for c. 120000 t Sæd.

For øvrigt er Silopakhus-Princippet nu bragt
i Anvendelse for mangfoldige andre Varers
Vedk., saasom Mel, Sukker, Salt, Kul og Koks,
Cement, Kalk, Malme o. m. a.
J. M.-P.

Pakington [’påkiŋtən], se Hampton, J. S.

Pak-Is, se Is (Søv.).

Pâkitsok, Fjord paa Grønlands Vestkyst,
69° 27′ n. Br. Den omfatter et ydre og indre
Bassin, adskilte ved et ganske smalt Løb med
voldsom Strøm. Det indre Parti kommer
derved til at præsentere sig som en ret stor Fjord
med salt Vand og Tidevande, men uden
Isfjelde og tilsyneladende uden Forbindelse med
Havet. Derfor kaldes den paa grønlandsk P. ɔ:
»Fjorden med den smalle Munding«. Dette
Navn er overført paa Bopladsen, der ligger ved
det ydre Bassin. Fra Bunden af Fjorden er der
kun faa km til Indlandsisens Rand. Herfra har
Rink, Helland, Hammer o. fl. gjort Studier over
Indlandsisen, og herfra var det, at Peary’s og
Maigaard’s bekendte Isvandring fandt Sted
1886. (Litt.: »Medd. om Grønland«, LX, 1921).
G. F. H.

Pakkala, Teuvo, oprindelig T. O.
Frosterus
, finsk Forf., f. 1862 i Uleåborg. P.
fortæller realistisk, malende, humoristisk om
Landbefolkningens Liv og Sæder. Han vælger
oftest sine Typer bl. de raske Folk, som fragter
Tjære fra Indlandet nedad de stride Elve, ell.
bl. Beboerne af Købstadens Udkanter. Med stor
Forkærlighed skriver han om Børn. Af hans
bedste Bøger er »Elsa«, en smuk fattig Piges
Livstragedie, og »Lapsia« (»Børn«). Hans muntre
Folkelivsdrama »Tukkijoella« (»Ved
Tømmerelven« 1899) er et af den finske Scenes mest
indbringende Stykker. Mange »af hans Værker
er oversat til skandinaviske Sprog (»Elsa« og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free