Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pakkala, Teuvo - Pakkassetræ - Pakkebakterien - Pakketering - Paklærred - Pakning - Pako - Paktolos - Pakum - Pakvogn - Pakværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Tjukkijoella«), et og andet til Tysk og
Russisk.
Eva M.
Pakkassetræ kaldes i Skovbruget det
Rødgranved, som aflægges i Rummeter til Brug
ved Fremstillingen af Pakkasser, især
Fiskekasser.
C. V. P.
Pakkebakterien, se Sarcina.
Pakketering, se Svejsejern.
Paklærred, se Lærred.
Pakning (tekn.), Tilvejebringelse af Tætbed
mellem to Maskindele eller Tætningsmidlet selv.
P. er forsk., efter som der skal tættes for Vand
eller andre Vædsker, Luft eller Damp, ligeledes
efter Temp. og Tryk, og navnlig bliver den
forskellig, efter som Delene, mellem hvilke der
skal tættes, ligger fast og urokkeligt paa
hinanden, eller de bevæger sig i Forhold til
hinanden, som f. Eks. Dampstemplet i en
Dampcylinder. P. til ubevægelige Forbindelser er
simplest. Saaledes bruges ofte Hamp med
Mønniekit til Forbindelse mellem de enkelte Rør i
en Rørledning. Til tynde Rør med Skruemuffer
lægges Hamp med Mønniekit i Skruegængerne.
Til større Muffer stampes Hamp med Tjære ell.
Tælle ned i Muffen, og derover støbes Bly, som
drives fast ned i Muffen. Flancher paa Rør,
Cylindre, Gliderkasser o. s. v. har afrettede Flader,
der med Bolte spændes imod hinanden, efter at
Pakmaterialet som en blød tynd Plade er lagt
imellem. P. kan være Pap med Tælle, Væv af
tynd Messingtraad med Mønnie, Gummiplade
o. s. v., til højere Temperatur Asbestplade.
Hvor der finder Bevægelse Sted mellem
Delene, som mellem Dampstempel og Cylinder,
Stempelstang og Cylinderdæksel, er P.
vanskeligere. Til Dampstempelpakning brugtes opr.
Hamp med Tælle, men da det kun var lidet
holdbart, blev det snart afløst af Metalpakning,
oftest fjedrende Ringe af Støbejern eller andet
Metal, som anbragtes i Stemplet og pressedes
ud mod Cylindervæggen, dels ved sin egen
Fjederkraft, dels ved indenfor anbragte Fjedre.
Til Pakdaasen (Stoppebøssen) i
Cylinderdækslet holdt Hampepakningen sig i længere Tid,
men med det høje Damptryk og den høje
Temperatur, som nu bruges, maa Hampepakningen
og lignende bløde Pakninger ogsaa der vige for
Metalpakning. Til Pumper, der arbejder med
kolde Vædsker, bruges ofte en særlig Pakning
med Lædermanchetter.
En særegen P. kræves for at opnaa Tætning
for Krudtgassen ved Bagladevaaben. Ved
Geværer og Kanoner med Patronhylstre bevirkes
Tætningen ved, at Hylstret ved Skuddets
Afgang fjedrer mod Vaabnets Væg og derved
giver gastæt Aflukning. Ved Kanoner med
Karduser haves enten en Tætning af Kobber eller
Staal, som veds Skuddets Afgang presses paa een
Gang mod Kanonens Væg og mod en Tætplade
i Baglademekanismen, eller en plastisk Masse
af Asbest og Faaretælle, nærmere beskrevet
under Bange, der som en Ring omgiver
Bundstykket, presses mod Kanonens Væg.
Karakteristisk for disse tre Arter P. er, at de er
aktive, selvtættende, og det i højere Grad, jo
højere Trykket er. Det selvtættende Princip er
fra Vaabnene overført paa adskillige navnlig
Pumpekonstruktioner.
S. C. B.
Pako, d. s. s. Paka, se Lama.
Paktolos [gr. -’lås], Flod i Lydien i
Oldtiden, nu Sart Tschai ell. Sarabat. Den
udsprang paa Bjerget Tmolos, flød tæt forbi
Sardes og faldt ud i Hermos. I Oldtiden var
den guldførende.
H. H. R.
Pakum (Pachomius), det kristelige
Klosterlivs Grundlægger, f. c. 285, d. c. 346. P.
var en Bondesøn fra Esneh i Sydægypten, hans
Forældre var Hedninger, og han selv var Munk
i et Serapis-Kloster i Schenesit, før han blev
Kristen og lod sig døbe. Det var de Kristnes
Næstekærlighed, der havde gjort Indtryk paa
ham. Ved Aar 306 gik han ud i Ørkenen for at
leve bl. kristne Eneboere, men deres Fasten og
Askese-Sport frastødte ham, og han saa, at
flere brugte Eneboerdragten til at skjule Laster
med. Under disse Forhold modnedes Tanken
hos ham om at danne et Samfund af Eneboere
under een Mands og een Regels Ledelse, og
322 stiftede han det første kristne Kloster i
Landsbyen Tabennisi ved Nilen i Sydægypten.
P. mente, at Eneboet var for de dybt faldne,
Klostret for de fuldkomne. Der strømmede saa
mange, især Bønder, til Klostret i Tabennisi, at
P. maatte bygge 8 andre Klostre, af hvilke
Bafona blev Hovedklostret; fra dette styrede P.
dem alle; i Nærheden byggede hans Søster
Maria et Nonnekloster. Til de aarlige
Paaskeforsamlinger i Bafoua kom c. 4000 Munke. P. var
praktisk nøgtern og synsk paa een Gang; om
det dogmatiske lod han Teologerne bestemme,
naar han blot maatte have sit Arbejde for sig
selv og Lov til at drømme om den Fremtid, der
blev det praktiske Arbejdes Frugt. P. kom paa
Kant med de sydægyptiske Bisper, der frygtede
den store religiøse Bevægelse, som gik sin Gang
uafhængig af dem, men Athanasios, der fra
Alexandria ledede hele den ægyptiske Kirke,
fik Striden jævnet. P.’s kæreste Discipel,
Theodor, der blev en af hans nærmeste Efterfølgere
som Abbed, fik Klosterbevægelsen ledet ind i
Baner, hvor det ekstatiske og revolutionære
ikke kunde komme til at spille en Rolle.
P.’s Regel bryder med al Askese-Sport. Der
skulde arbejdes alvorligt, og Arbejdet fordeltes
efter enhvers Evne; vi hører saaledes, at der i
Klostrene fandtes 15 Skrædere, 7 Smede, 4
Snedkere, 15 Farvere, 20 Gartnere, 12
Kameldrivere, 20 Gørtlere, 10 Natvægtere, 15
Skomagere, 12 lavede Sengetæpper, 10 var Afskrivere
og 50 Agerbrugere. P.’s Klostre var en stor
Fællesproduktionsanstalt, hvis Indtægter gik i
Fælleskassen i Bafoua og styredes af en
Økonom, Overskuddet gik til de Fattige og de
Fængslede. Abbeden eller Arkimandritten i
Bafoua var enevældig, han valgtes af sin
Forgænger, selv udnævnte han Abbederne for de
enkelte Klostre; under Abbederne stod Provster
(præpositi). Klostertugten var streng. (Litt.:
L. Moltesen, »Det kristne Munkevæsen.
Dets Oprindelse og første Udvikling« [Kbhvn
1901]).
L. M.
Pakvogn, Rejsegodsvogn,
Bagagevogn, se Jernbanevogne, S. 22—24.
Pakværk, Faskinkonstruktion, anvendes
særlig i Indbygninger og Parallelværker. P.
fremstilles i hældende, af sammenpakkede, alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
