Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 759 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pakværk - Pal - Pal (Søv.) - Palacio Valdés, Armando - Palacký, Franček

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faskiner (s. d.) bestaaende, 1 m tykke Lag, der
udføres svømmende paa Vandet og ved
Belastning med Sand, Sten og Grus efterhaanden
bringes til at dreje ned i Vandet i en hældende
Stilling (se Fig. 1, 2 og 3). De sammenpakkede
Faskiner holdes sammen ved Hjælp af fl. Rk.

Fig 1.

Fig 2.

Fig 3.

Bindefaskiner (Faskinpølser), der lægges hen
over Laget, befæstede til dette med nedrammede
Faskinpæle. Nogle af Bindefaskinerne føres ind
over den øverste Kant af de bagved værende
tidligere anbragte Lag, hvorved der dannes
ligesom et Hængsel, hvorom Laget drejer. Det
yderste Lag, der danner Værkets Hoved, belastes og
dækkes med et Lag større Sten (smlg.
Indbygninger).
J. M.-P.

Pal, Spærhage ved Spil og lignende, som
virker ved sin egen Vægt og forhindrer en
Bevægelse i at foregaa i Modsætning til
Klinkhagen, som bevirker Bevægelse. P. og Klinkhage
anvendes samtidig, se saaledes
Klinkbevægelse, (Fig. 1, som dog har P. erstattet med
Spærhage med Fjeder.
(F. W.). D. H. B.

Pal (Søv.), en firkantet kort Jernstang i et
Spil, hvis øverste Ende drejer sig om en Bolt
paa Spiltromlen, medens den nederste, naar
den er frigjort, stopper mod Tænderne i en
Krans rundt Spillet, Palkrans, og forhindrer
Spillet i at gaa tilbage. »Hiv P.« er en
Kommando til Ankergangspillet, der betyder, at der
under Letning af Ankret skal hives saa meget
i Spillet, at Palerne kan komme til »at gribe«,
saa at Ankret kan hænge i Spillet alene.
C. B-h.

Palacio Valdés [pa’laþ_iå-wal’dæs],
Armando, sp. Romanforfatter, f. i Entralgo
1853. Han er fra Asturien ligesom den
højtbegavede Leopoldo Alas (d. 1901) og udsendte
sammen med denne nogle kritiske og
litteraturhistoriske Essays, foruden at han ene har udg.
en Del Samlinger af litterære Kritikker (som
Los novelistas españoles, 1878, og Nuevo viaje
al Parnaso, 1879). Men i sin modnere Alder
har P. holdt sig til Prosafortællingen. Det er
en anselig Række Romaner, der skyldes
ham; vi nævner El señorito Octavio (1881),
Marta y Maria (1883), El idilio de un enfermo,
José (1885), Riverita, Maximina, El cuarto
poder, La Hermana San Sulpicio, (1889), La
espuma og La Fe (begge 1892), El Maestrante (1893),
Los majos de Cádiz (1896), La alegria del
capitán Ribot o. fl. Foruden i Enkeltudgaver er de
komne som Dele af P.’s Obras completas; de er
omtr. alle oversatte i andre Sprog (Svensk er
deriblandt) og har især gjort Lykke i de
engelsktalende Lande. P.’s Talent er ingenlunde
ubetydeligt, men ikke synderlig udpræget; han
besidder en hel Del Iagttagelsesevne, forstaar
at tilrettelægge en spændende Handling og
fortæller livlig, men noget vel kunstløst; en egen
Humor er ofte karakteristisk for ham.
Bedst af hans Bøger er vel Marta y
Maria og La Hermana San Sulpicio. De
store Samtidige i hans Nation — Galdós,
Pereda, Valera,. Fru Pardo Bazán — har
han vel ikke kunnet maale sig med;
men den Yndest, som efterhaanden er
blevet ham til Del i en vid Læsekreds, er ofte
fortjent, og 1906 indvalgtes han i det spanske
Akademi som J. M. de Pereda’s Efterfølger.
Ligesom han i La aldea perdida (1903) har
benyttet Barndomsminder, saa at denne Bog halvt
er blevet Selvbiografi, har han senere i de to
smukke Bøger Papeles del Doctor Angélico
(1911) og Años de juventud del Dr. A. (1917)
ladet Ungdomserindiringer genspejle sig i halvt
novellistisk Form. Fra de seneste Aar er
endvidere at nævne La novela de un novelista
(1921). (Litt.: A. del Olmet og J. de
Torres Bernal, Los grandes españoles, P. V.
[Madrid 1919]).
E. G.

Palacký [’palatski.], Franček, tschk.
Historiker og national Fører, f. i
Prerauer-Kredsen i Mähren 1798, d. 26. Maj 1876. P.
stammede fra en Slægt, som havde hørt til
Brødremenighederne og senere blev luthersk. Uden at
fuldføre noget Universitetsstudium kastede han
sig som ung over sproglige og filosofiske
Emner, blev heftig nationalt vakt af Jungmann’s
og Šafarik’s Skrifter. En Tid lang udgav P.
med Palkovič et Tidsskrift »Tydennik« (»Ugen«)
i Presburg, ernærede sig nogle Aar som
Huslærer hos fornemme Folk og kom 1823 til Prag.
Her sluttede han sig til den lille Kreds af tschk.
Folkeforere, blev af dem opfordret til at
skrive de varme Fædrelandsvenners, Greverne
Sternberg’s Slægtshistorie og var fra da af
vunden for historiske Studier. 1827 blev P. den
første Redaktør for det da begyndende, senere
berømte Skrift »Časopis českého Museum«. —
S. A. blev han af Landets Stænder opfordret til
at fortsætte Jesuitten Pubička’s systemløse
bøhmiske Historie. P. tog fat og tilrettelagde en
storstilet Bøhmens Historie, og dette blev hans
Livs Hovedværk. Under dybe Kildestudier
baade hjemme og ved Udlandets Biblioteker
fremkom Bind paa Bind [1836—1876]. Værket
slutter ved Aar 1526, Slaget ved Moháč og Ludvig
II’s Død. »Dějiny národu ceskéluo v Čechách a
v Moravé« (det tschekkiske Folks Historie i
Böhmen og Mähren) [Bd X, III, IV, 1848—60, V,
1865, V, 2, 1867, II, 1—2, 1874—76]. En ny
Folkeudgave ved Kalousek [1878]. Værket skreves
først paa Tysk (før 1848), siden paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>