- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
763

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palatalloven - Palatin - Palatina bibliotheca - Palatinske Høj - Palatium - Palatka - Palatoplastik - Palatoschisis - Palatum - Palau-Øer - Palavan - Palaver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stavelser af en Perfektsform som cakara »har gjort«
beror paa samme Vokalforskel som den i Græsk
λέλοιπα; c i Verbet pacati »koger« i Modsætning
til Substantivet pakas »Kogning« stemmer med
Vokalismen i Græsk λέγει i Modsætning til
λόγος, o. s. v. Sanskrit maa altsaa selv engang
her have haft e og o. Denne Erkendelse har
haft en overordentlig stor Rækkevidde for
Betragtningen af det indbyrdes Forhold mellem
Sprogene i vor Sprogæt og har bidraget til at
fjerne den Nimbus, der tidligere omstraalede
Sanskritsproget, idet andre Sprog her viste sig
at have bevaret et opr. Forhold, der var
tilsløret i Sanskrit. Loven er sikkert først funden
(1876) af Vilh. Thomsen, der imidlertid ikke lod
trykke noget om sin Opdagelse før i Bd II af
»Samlede Afh.« (1920); i de flg. Aar blev den
da funden af flere andre: E. Tegnér, Collitz,
Saussure, Joh. Schmidt; de sidste kom omtr.
samtidig frem med udførlige Paavisninger af
den. I 1880’erne blev der i Tyskland ført en ikke
helt opbyggelig Strid om Prioriteten til
Opdagelsen, med mange Indlæg, ogsaa af Osthoff
o. a.; Thomsen deltog ikke i Striden, men det
blev under den mere og mere klart for alle, at
den egl. Ære for Løsningen tilkom ham. (Litt.:
Se bl. a. F. Bechtel, »Die Hauptprobleme
der indogerm. Lautlehre« [Göttingen 1892]).
O. Jsp.

Palatin, se Palatinske Høj.

Palatina bibliotheca [-’te.-] (det palatinske
Bibliotek) kaldtes i det antikke Rom det
Bibliotek, som Kejser Augustus 28 f. Kr. lod
indrette i en Søjlehal ved Apollon-Templet paa
den palatinske Høj. Det havde baade en lat. og
en gr. Afdeling og var Roms første offentlige
Bibliotek. Samme Navn havde ogsaa det
Bibliotek, som Kurfyrsten af Pfalz havde samlet
i Heidelberg, og som efter Heidelbergs Erobring
under Trediveaarskrigen af Kurfyrst
Maximilian af Bayern blev skænket til Paven (1623).
Det udgør endnu en væsentlig Del af det
vatikanske Bibliotek, men nogle af de værdifuldeste
Haandskrifter, som 1797 blev førte til Paris,
kom 1815 tilbage til Heidelberg, og ligeledes
blev de gammeltyske Haandskrifter 1817 førte
tilbage til Heidelberg fra Rom.
H. H. R.

Palatinske Høj, en af de Høje, hvorpaa
det gamle Rom var bygget. Dens Top er 51 m
o. H. og 32 m over den nuv. Bys Niveau. Dens
gamle Navn var Palatium. Her havde efter
Sagnet Euandros i ældgamle Tider grundlagt
en By, og ogsaa Sagnet om Romutus og Remus
som Roms Grundlæggere knytter sig til P. H.,
der i ethvert Tilfælde maa have udgjort
Kernen i det gamle Rom (Roma quadrata); der
fandtes ogsaa en af Roms ældste Helligdomme,
Lupereal (se Lupercalia) m. fl. Senere
blev P. H. Roms fineste Kvarter, hvor mange
Stormænd byggede sig pragtfulde Boliger. Det
var især Kejserne, som kom til at give P. H.
dens væsentlige Udsmykning. Augustus,
Tiberius og Caligula opførte store Paladser paa den,
og de følgende Kejsere vedblev med at bygge
deroppe. De ældre Kejserpaladser byggedes
mest paa Højens Nordside; senere opførte
Septimius Severus sit mægtige Palads paa
Sydsiden. I Folkevandringstiden og i Middelalderen
gik Paladserne for en stor Del til Grunde,
senere opførtes der paa en Del af Højen et Par
Klostre. Men vældige Ruiner staar endnu, og
navnlig i 19. Aarh. har der i stort Omfang
fundet planmæssige Udgravninger Sted. Om de
nærmere topografiske Detailler henvises til
Rom. (Litt.: Jordan, »Die Kaiserpaläste
in Rom« [Berlin 1868]; Visconti e
Lanciani
, Guida del Palatino [Rom 1873];
Haugwitz, »Der Palatin« [Rom 1901]).
H. H. R.

Palatium var det gl. Navn for Palatinske
Høj
. Da de romerske Kejsere byggede deres
Paladser der, fik det ogsaa med Tiden Bet.
af Palads, Slot. Endvidere forekommer P.
i Bet. Pfalz.
H. H. R.

Palatka [pä’£ätka], By i U. S. A., Florida,
ligger 276 km ØSØ. f. Tallahassee paa venstre
Bred af St. John River. (1910) 3779 Indb. P. har
Handel med Tømmer og Sydfrugter.
G. Ht.

Palatoplastik (gr.), plastisk Operation for
Ganespalte (s. d.).

Palatoschisis [-’ski.-], Ganespalte (s. d.).

Palatum, se Gane.

Palau-Øer (Palao, eng. Pelew), Øgruppe
i det stille Ocean, Ø. f. Filippinerne, hører til
den japanske Koloni Karolinerne og har et
Areal af 530 km2 med (1920) 4820 Indb., hvoraf
206 Japanesere, 15 Kinesere og 1 Europæer.
Nordligst ligger de 3 Atoller Aruangel,
Kreiangel og Kossol. S. f. disse følger
de af andesitiske Lavaer og Tuffer opbyggede
Baobeltaob (Babelthouap) og Korror
med flere Smaaøer. De sydligere Øer bestaar
af Koralkalk, der stedvis danner 30—80 m høje
Klipper. De omgives af Koralrev i større eller
mindre Afstand fra Kysten (Voldrev, Kystrev),
og bag disse findes ofte gode og sikre
Ankerpladser. Kokospalmer danner i Kystens
Nærhed store Skove, det Indre er med Undtagelse
af de højeste Vulkantoppe dækket af yppig
Regnskov. Indbyggerne er Mikronesiere, de
tager stadig af i Antal. Der dyrkes Kokos, Banan,
Jams, Areka, Sukker. Foruden Agerbrug er
Fiskeri og Skildpaddefangst af Vigtighed. Det
vigtigste Udførelsesprodukt er Kopra. P.
opdagedes 1542 af Ruy Lopez de Vallalobos. De stod
senere under sp. Herredømme, men efter at
Spanierne havde mistet Filippinerne, solgte de
P. til Tyskland, som 1918 afstod dem til Japan.
M. V.

Palavan (Palauan, sp. Paragua), af
Filippinernes Gruppe, 445 km lang, c. 45 km bred,
strækker sig fra Mindoro imod SV. ned imod
Borneo og adskiller Sulu-Søen fra det
sydkinesiske Hav. Arealet beløber sig til 14855 km2
med c. 30000 Indb., hvoraf henimod Halvdelen
Kristne. Øen er frugtbar, for en stor Del
skovklædt, men Klimaet er usundt. Guld og Jern
forekommer. Indbyggerne ernærer sig af
Agerbrug.
M. V.

Palaver (portug. palavra, Ord, Sprog), opr.
en af de portugisiske Søfarere indført
Betegnelse for deres Forhandlinger med Negrene
paa Guinea-Kysten, siden et i hele Vestafrika
alm. Navn paa Drøftelser mellem Hvide og
Indfødte ell. mellem Negrene indbyrdes. P. Gr. a.
Forhandlingernes Art har Ordet i fl. Sprog, f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0807.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free