Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palencia - Palenque - Paleocæn - Paléologue, Maurice - Palermo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Palencia [pa’lænþia], Prov. i det nordlige
Spanien, begrænses af Provinserne Santander
mod N., Burgos mod Ø., Valladolid mod S. og
Leon mod V. Arealet er 8218 km2 med (1920)
191719 Indb. ell. 23 paa 1 km2. Med Undtagelse
af den nordligste Del, der opfyldes af de
kantabriske Bjerge, hører Provinsen til den sp.
Højslette og bestaar af en træfattig Højslette, der
gennemskæres af Pisuerga med dens talrige
Tilløb. Terrainet, der er ret frugtbart, vandes
foruden af Floderne tillige af den
kastilianske Kejserkanal, og der avles en betydelig
Mængde Korn og Bælgsæd samt Vin.
Faareavlen spiller en vigtig Rolle, og der udvindes en
Del Stenkul. P. gennemskæres af den sp.
Nordbane med Forgreningerne til Leon og
Santander. Provinsen deles i 7 Distrikter. —
Hovedstaden P. ligger 720 m o. H. paa en træløs,
men korn- og vinrig Slette. (1920) 17500 Indb.
P. har brede og lige Gader, et stort Torv med
Søjlegange, en pragtfuld Katedral, der er
opført fra 14. til 17. Aarh., et biskoppeligt Palads
samt Præste- og Lærerseminarier. Endvidere
driver den Fabrikation af Tæpper og Hatte,
Garverier og Kornhandel. 1209 stiftede Alfons
IX det første sp. Universitet i P.; men 1239
forlagdes det til Salamanca.
(H. P. S.). C. A.
Palenque [pa’læŋkæ], Santo Domingo
de P., Landsby i det sydlige Mexiko, Stat
Chiapas, ligger i Egnen ved Rio Usumacintia og er
berømt for de nærliggende Ruiner af den gl.
Indianerby P. ell Calhuacan, som de omboende
nu kalder Casas de Piedras (»Stenhuse«).
Ruinerne opdagedes 1746. (Litt.: La
Rochefoucauld, P. et la civilisation maya [Paris
1888]).
(H. P. S.). M. V.
Paleocæn, den ældste Etage inden for
Tertiærformationen (s. d.).
J. P. R.
Paléologue [paleå’låg], Maurice, fr. Forf.,
f. 1859 i Paris, Embedsmand i
Udenrigsministeriet. Hans finttegnede Biografier
Vauvenargues (1890) og Alfred de Vigny (1892) vandt
meigen Anerkendelse, ligeledes hans Profils de
femmes (1895). Derefter har han skrevet fl.
Romaner, Sur les ruines (1897), Le cilice
(1900), La cravache (1904) m. fl. samt et
ypperligt kulturhistorisk Arbejde Rome. Notes
d’histoire et d’art (1902).
S. Ms.
Palermo [pa’lærmo], 1) Provins paa
Sicilien, grænser mod N. til det Tyrrhenske Hav,
mod Ø. til Provinserne Messina og Catania, mod
S. til Caltanisetta og Girgenti samt mod V. til
Trapani. Arealet er 4992 km2 med (1921) 869937
Indb. ell. 170 paa 1 km2. Provinsen, der næsten
udelukkende har et bjergrigt Terrain, opfyldes
i den østlige Del af Madonierne, hvis
Kulminationspunkt Pizzo Antenna naar 1975 m. Ved
Kysten findes talrige Kalkklinter og
fremspringende Kalkforbjerge, og desuden mærkes det
ejendommelige Monte Pellegrino i Nærheden af
P., en næsten utilgængelig Klippe, der er 20
km i Omkreds. Provinsen har Afløb dels N. paa
til det Tyrrhenske Hav gennem Termini, Torto
og Sam Leonardo, dels Syd paa gennem Belice.
Større sammenhængende Skovstrækninger
findes kun paa Madonierne, der næsten har et
nordisk Præg. Jordbunden er ret frugtbar, og
der dyrkes Korn, Bælgsæd, Vin, Figen, Oliven,
forsk. andre Frugter samt Hør, Hamp, Manna,
Farvetræ og Lakridstræ. Paa Bjergene drives
en betydelig Faareavl. Fiskeriet er ikke uvigtigt,
og særlig er Tunfiskeriet af Bet.
Bjergværksdriften frembringer Svovl, Salt, Kalksten og
Marmor, Tuf, Agat og Alabast. Industri og
Handel er uden større Betydning uden for
Hovedstaden, Provinsen deles i 4 Kredse, Palermo,
Cefalu, Corleone og Termini.
2) Provinsens Hovedstad P. ligger 196
km V. f. Messina ved en af Monte Pellegrino
og Monte Catalfano begrænset Bugt paa
Nordkysten af Sicilien. Omegnen har ved sit milde
Klima og sin frugtbare, smukke Natur faaet
Navnet Conca d’Oro, »den gyldne
Muslingeskal«. (1921) 400348 Indb. Byen danner en
langagtig Firkant, der støder til Havet med den
østlige korte Side, og ved de to paa hinanden
vinkelrette Gader Via Macqueda og Corso
Vittorio Emmanuele, der populært endnu bærer det
arabiske Navn Via Cassaro, deles Byen i 4
Kvarterer. Desuden har uden for de til
Bulevarder omdannede gl. Volde en ny Bydel
udviklet sig mod N. som et Villa- og
Fremmedkvarter. Midtpunkt er den ottekantede Piazza
Quattro Canti ell. Vigliena, der omgives af
Søjlehaller og talrige Statuer. Gaderne i den
indre By er for største Delen snævre, men godt
brolagte. Langs Stranden strækker sig den
smukke Promenade Foro Italico, der har
talrige Villaer og Paladser og udmunder i de
offentlige Haver La Flora, der er anlagte 1777.
Af større Pladser nævnes yderligere Piazza
Marina med store Palmer og den offentlige
Have Giardino Garibaldi, Piazza della Vittoria
med et Mindesmærke for Filip IV, Dompladsen,
der siden 1761 omgives af en muret Balustrade
med 16 store Helgenstatuer, Piazza Pretoria
med en stor Brønd fra 1550, Piazza Bologni
med Statue af Kejser Karl V samt Piazza della
Rivoluzione med en Statue af Byens Genius.
Hvad Bygningerne i P. angaar, lægges særlig
Mærke til den hyppige Barokstil samt Husenes
mange Balkoner. Af gejstlige Bygninger findes
henimod 300 Kirker og Kapeller samt over 70
forhenværende Klostre. Domkirken opførtes
1169—85 under Normannerkongen Vilhelm II
i gotisk Stil paa en arabisk Moskés Plads, men
senere er den gentagne Gange forandret, og
særlig blev den 1781—1801 af Fernando Fuga
forsynet med en Kuppel, der aldeles ikke passer
i Stilen. I det indre, der ligeledes fuldstændig
forandredes i Slutn. af 18. Aarh., findes
Gravmæler over Kong Roger I, Kejserne Henrik VI
og Frederik II samt den hellige Rosalia. Af
Kirker nævnes yderligere San Giovanni degli
Eremiti fra 1132, der er en af Normannernes
ældste Kirkebygninger og indeholder Levninger
af en lille Moské, San Cataldo, fra 1161 med 3
Kupler, gammelt Alter og broget Mosaikgulv,
La Martorana, der 1143 opførtes af Roger I’s
Storadmiral Georgios Antiochenos i byzantinsk
Stil, San Salvatore fra 1628, San Domenico, der
byggedes 1640, og som er gjort til et siciliansk
Pantheon og indeholder Grave og
Mindesmærker for fremragende Sicilianere, bl. a. Crispi,
dem hellige Josef’s Kirke fra 1612 med rig
Marmordekoration, San Antonio fra 13. Aarh., der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
