- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
771

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palisa, Johann - Palisandertræ - Palissadeceller - Palissadeorm - Palissader - Palissot de Montenoy, Charles - Palissy, Bernard - Palissy Fajancer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Fagskrilter har han publiceret talrige
Observationer af Planeter og Kometer. Af hans
Stjernekort er hidtil udkommet 4 Blade: »Sternkarte
nach Beobachtungen von 1878 bis . . .«.
Sammen med Bidschof har P. publiceret: »Katalog
von 1238 Sternen« (1899), og sammen med
Wolf har han 1908 paabegyndt Udgivelsen af
»Photographische Sternkarte«, hvoraf hidtil
(Febr 1924) er udkommet 200 Blade, hvert
omfattende 50 Kvadratgrader. Desuden har han
offentliggjort »Sternlexicon von —1° bis +
19° Declination« (1902) og »Katalog von 3458
Sternen« (1906). 1909 blev P. Vicedirektør for
Observatoriet i Wien.
J. Fr. S.

Palisandertræ er en Fællesbetegnelse for
forsk. mørkerøde ell. violette Træsorter, der
ofte med Alderen bliver violetsorte eller
brunsorte, undertiden med mørkere ell. lysere
Aarer. Som Stamtræer nævnes dels nogle
vestindiske og brasilianske Arter Jacaranda, dels
forskellige Arter Machærium smst. fra, hvis Ved
ogsaa kaldes Jacaranda roxa og J. preto. Disse
forsk. Træsorter er sædvanlig haarde og tunge
og modtager en smuk Politur. De bruges,
hovedsagelig som Finer, til Møbler og Klaverer.
K. M.

Palissadeceller (bot.) kaldes i Vævlæren de
i de dorsiventrale samt i mange isolaterale
Løvblades Bladkød forekommende smalle,
cylindriske, stærkt bladgrøntholdige Celler, som findes
umiddelbart inden for Overhuden, og som
særlig har til Hovedfunktion at danne organisk
Stof (især Kulhydrater). De forekommer i
smukkest Udvikling i tokimbladede Planters
Løvblade og er længst i Lysblade, ofte af
betydelig ringere Udvikling i Skyggebladene.
De staar i Reglen vinkelret paa Bladfladen,
har smalle, tresidede Cellemellemrum imellem
sig og undertiden desuden meget
ejendommelige, yderst snævre, bælteformede eller
mæandriske, paa tværs gaaende, luftførende Kanaler
mellem Længdevæggene. P. forekommer i eet,
to eller flere Lag og bæres som oftest gruppevis
af de saakaldte »Samleceller«, der modtager de
dannede Assimilater. Navnet er dannet af
Schacht 1859. Se Fig. 24 under Blad.
(V. A. P.). A. M.

Palissadeorm, se Rundorme.

Palissader bestaar af firkantede Pæle, 3—4 m
lange og 0,18—0,30 m tykke, der tilspidses
foroven, og som derefter nedgraves c. 1 m i
Jorden enten Side mod Side med Skydehuller i
Siden af enkelte af Pælene, Forsvars-P., ell.
Kant mod Kant med et lille Mellemrum,
Hindrings-P. ell. alm. P. Palisadering
anvendtes tidligere i stor Udstrækning, men da
P. nu hverken kan modstaa Gevær- ell.
Artilleriild, er de gaaet helt af Brug. Undertiden
dannedes af P. et lille Værk, P.-Tambour, med
Grundrids som en Fleche ell. Lynette, der
benyttedes ved Spærring af Broer o. l. ell. som
Reduit bag en stærkere Befæstning. Anbragtes P.
i Vand-, kaldtes de Estakader.
Sch. P.

Palissot de Montenoy [pali’so-d-må’tnwa],
Charles, fr. Forf. (1730—1814), forsøgte sig
uden Held i Tragedien, vandt noget mere
Bifald med et Par Lystspil, Les tuteurs og Le
barbier de Bagdad
, men blev mest kendt ved
sine bidende Angreb paa Filosofferne og
Encyklopædisterne, især Rousseau, hvem han
forsøgte at latterliggøre i Komedien Le cercle
(1755). De talrige Modangreb besvarede han i
Petites lettres sur les grands philosophes (1760),
og han fortsatte sin aristofanisk personlige og
skarpe Scenepolemdk i Les philosophes (1760),
hvori Diderot, Rousseau, Mme Geoffrin o. fl.
gjordes til Latter. Han skaanede Voltaire, og
denne saa med et vist Behag paa hans Udfald
mod de andre. Han tilegnede endog Voltaire
sin Satiresamling La Dunciade ou la guerre des
sots
. P., der var en middelmaadig og ret flov
Poet, blev rig ved sine Skriverier, gjorde fælles
Sag med Revolutionen, blev 1798—99 Medlem af
de ældres Raad og døde som Bibliotekar ved
Bibliothèque Mazarine. Hans Œuvres udkom
1769 [2 Bd], 1788 [4 Bd] og 1809 [6 Bd]. (Litt.:
Méaume, P. et les philosophes [Nancy 1864]).
S. Ms.

Palissy [pali’si], Bernard, fr. Keramiker,
(1510—90), var opr. Glasmaler og boede i
Saintes. Godt bevandret i Naturvidenskaberne og
sandsynligvis ikke ukendt med Kemien begyndte
han midt i 16. Aarh. paa at genfremstille den
ital. Email, som han havde set Prøver paa.
Hemmelig, som alle den Tids teknisk-kemiske
Frembringelser holdtes, maatte han paa egen
Haand genopfinde Kunsten at emaillere. Det
kostede ham aarelangt Studium, og Gang paa
Gang bragtes han i den yderste Nød, fordi han
anvendte al sin Tid og Arbejdsevne paa at
gruble over, hvorledes Emaillen skulde
fremstilles. I et efterladt Værk L’art de terre har
P. givet en gribende Skildring af sine atter og
atter igentagne og mislykkede Forsøg, af de
Kampe, han maatte udstaa med Familie,
Naboer og Kreditorer, der troede, han var
vanvittig, og af den Henrykkelse, der greb ham,
da Arbejdet til sidst var lykkedes, og han fandt
sine Potter overtrukne med den længe søgte
hvide Email. Da denne var opfunden, arbejdede
P. videre med at fremstille andre Farver og
danne selvstændige Værker med hans egen
Dekoration. Hans Arbejder lykkedes og blev kendt
i videre Kredse, skaffede ham Beundrere og
Beskyttere (se Palissy-Fajancer). 1549
tog Konnetablen Anne af Montmorency sig af
ham. Senere fik han under Katharina af
Medici Arbejde ved Hoffet i Paris, hvor han
erhvervede sig stor Berømmelse, men, som det
synes, ikke megen Rigdom. P. var ivrig
Hugenot og undgik kun ved Anne af Montmorency’s
Indgriben Døden 1562. Han holdt fast ved denne
sin Tro, der i hans 80. Aar bragte ham i
Bastillen. Der døde han i Elendighed, af Nød og
slet Behandling, og hans Lig blev kastet ud
mellem Hundene paa Fæstningsvolden.
R. B.

Palissy Fajancer [pali’si-fa’jaŋsər]. De mest
bekendte af disse er hans første Arbejder, dem
Palissy selv kalder figulines rustiques, for
største Delen ovale Fade, hvis Dekoration efter
Navnet er hentet fra den landlige Natur. Der
fremstilles Snoge, Snegle, Fisk og al Slags
Kryb blandet med Planter, Konkylier etc. Alt i
Relief. Det meste heraf er støbt over Naturen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0815.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free