Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palladium (Grundstof) - Palladius, Peder - Palladius, Rutilius Taurus Æmilianus - Pallantia - Pallanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ledsager af Platinet i Platinmalmene, men det
forekommer ogsaa i en brasiliansk Guldmalm
(Oure poudre) og er fundet ved Tilkerode i
Harzen sammen med Guld og Selenbly. P.
vindes let af det brasilianske Guldstøv; man
smelter dette sammen med Sølv, granulerer
Produktet og behandler det derpaa med
Salpetersyre; derved gaar P. og Sølv i Opløsningen;
efter at man derpaa har udfældet Sølvet med
Saltsyre, udskilles P. ved Hjælp af metallisk
Zink. Rent P. faas ved Reduktion af
Palladosaminklorid, Pd(NH3)2Cl2, i Brint. P. ligner
Platin, men det har kun Vægtfylden 11,9; det
er det lettest smeltelige af Platinmetallerne;
Smeltepunktet ligger ved 14—1500°; ophedes det
til c. 1900°, fordamper det og udsender
grønlige Dampe. Det iltes ell. sværtes ikke i Luften
ved alm. Temperatur og finder derfor
Anvendelse til Skalaer paa nautiske Instrumenter. I
stærkt glødet Tilstand opløses det i
Salpetersyre: lettest kan det opløses i Kongevand. P.
forener sig let med Brint til
Palladiumbrinte (se Opløsninger); dette dannes
bl. a., naar man elektrolyserer Vand med P. som
negativ Pol. Palladiumbrinte viser i fl. Tilfælde
lgn. Virkninger som Brint i Frigørelsesøjeblikket;
saaledes reducerer det Ferrisalte til Ferrosalte.
Palladoklorid, Palladiumkloryre, PdCl2,
faas ved Opløsning af P. i Kongevand og
Afdampning af Opløsningen som en brunsort
Masse, der i Modsætning til Platoklorid er
letopløselig i Vand. Sætter man Jodkalium til
dets Opløsning, faar man et sort Bundfald af
Palladojodid, Palladiumjodure, PdJ2,
som er uopløseligt i Vand og i fortyndede
Syrer; denne Reaktion tjener til at udskille Jod
af opløste Jodmetaller, naar der samtidig er
Klormetaller til Stede samt Paavisning og
Bestemmelse af P. Palladiklorid,
Palladiumklorid, PdCl4, dannes ved Opløsning af P. i
Kongevand, men spaltes ved Fortynding eller
Inddampning af Opløsningen i Palladoklorid og
Klor; det giver med Klorkalium og med
Klorammonium bestandige Dobbeltsalte.
Kalium-Palladiklorid danner cinnoberrøde,
regulære Oktaëdre.
(O. C.). M. M-r.
Palladius, Peder, den første Biskop i
Sjællands Stift efter Reformationen, f. 1503, d.
3. Jan. 1560. P. var en Skomagersøn fra Ribe
og gik under fattige Kaar i Ribe, Assens og
Roskilde Skoler. 1530 finder vi ham som Rektor
for Domskolen i Odense. Her blev han grebet
af Reformationsbevægelsen, opgav sit Embede
og drog til Wittenberg, hvor han snart kom i
stor Yndest hos Melanchthon og Bugenhagen,
saa at denne sidste anbefalede ham til Christian
III. Efter at P. 1537 var blevet Licentiat og
Dr. theol., satte Kong Christian den unge, hidtil
lidet kendte Mand til Superintendent over
Rigets største Stift samt til Prof. i Teologi ved
Univ. Det var en vældig Opgave, der laa for
ham: at ordne de ny, forvirrede Forhold efter
Reformationens Indførelse. Præsterne skulde
visiteres, de uduelige afsættes, Kirkerne renses,
Menighederne oplyses m. m., og alt dette maatte
han personlig tage sig af paa sine talrige
Visitatsrejser. I Løbet af 6 Aar havde han besøgt
alle sit Stifts 390 Kirker. Han skrev tarlige
opbyggelige og oplysende Skr (over 60, og mange
efterlod han i Haandskrift), men intet er dog
blevet saa læst som hans »Visitatsbog«, der kun
forefandtes i
Haandskrift og
længe ansaas
for forsvunden,
til den 1866
blev opdaget i
det kgl.
Bibliotek og 1867
første Gang
udgivet. Det er en
Opskrift for
ham selv af,
hvad han paa
sine Visitatser
havde at
indskærpe Præst
og Menighed;
og han gaar
her paa det
prægtigste
Sprog og med en mærkelig Virkelighedssans,
ind paa alle Menneskelivets Forhold. Den
Straaler af Liv og Friskhed, giver os de
værdifuldeste Tidsbilleder og er baaret af en ægte
sædelig Iver og Fromhedssans. Af P.’s øvrige
Virksomhed kan nævnes hans Disputatser med
Kannikerne i Kbhvn, Roskilde og Lund
(1543—45), hans skarpe Protest mod Kejser Karl’s
Interimskrav 1548, hans — personlig milde —
Deltagelse i Bortvisningen af de kalvinske
Flygtninge, der 1553 under Laskis Førelse kom
til Landet, hans Arbejde med
Bibeloversættelsen af 1550 (Chr. Pedersen’s) og hans Udg. af
Alterbogen 1556. Allerede 1555 ramtes han af
et Slagtilfælde, men kunde dog endnu fortsætte
sin Virksomhed i nogle Aar. Hans sidste Skrift
var et Trøsteskrift til Frederik II i Anledning
af Christian III’s Død. Visitatsbogen blev først
udg. 1867 af Provst A. C. L. Heiberg (med den
opr. Stavemaade), derefter af Svend Grundtvig
1872 (med noget ændret Stavemaade og mange
Oplysninger) samt 1884 i Folkeudgave ved C.
Rosenberg, med Indledning og Oplysninger. P.
P.’s »Danske Skrifter« udgives for
Universitets-Jubilæets danske Samfund af Lis Jacobsen (1911
ff.). (Litt.: G. Jørgensen, »P. P.« [1922]).
(J. P. B.). A. Th. J.
 |
| P. Palladius. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
