- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
778

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palmblad, Vilhelm Frederik - Palmcrantz, Karl Helge Julius - Palme, Rudolph - Palmeblade - Palmebregner - Palmeegern - Palmefamilien - Palmefedt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Homer, Aischylos, Sofokles o. fl.) end som original
Digter, og ligesom hans kritiske Dialog »Over
romanen« er betydelig mere vellykket end hans
»Sv. verslära«, saaledes staar hans
Novelleproduktion betydeligt over hans Poesi. I den sv.
Prcsadigtnings Udvikling indtager P. en
selvstændig Stilling; i »Poetisk Kalender« [1812]
findes hans første Novelle »Vådelden«, som i de
flg. Aarg. sammenkædedes med 4 andre
Noveller (»Fjällhvarvet«, »Resorna«, »Slottet
Stjärneborg« og »Åreskutan«), og sluttelig blev alle fem
samarbejdet til Romanen »Familien
Falkensvärd« [1844—45]. I denne Roman samt i de to
enkelt udg. Noveller »Amala« [1817] og
»Holmen i sjön Dall« raader samme romantiske
Tankegang som i Ingemanns Eventyrdigtning;
men det, som danner Grundlaget for P.’s
Selvstændighed, er hans Stil, kortfattet, fyndig, knap
og dog sprudlende af Aandfuldhed, Vid og
Humør, samt hans farverige Skildringer af fjerne
Landes og Tiders Forhold. Hans Noveller
danner ved denne Dvælen ved overdaadige, men
korrekt hist. og geogr. Fremstillinger et
ejendommeligt Modstykke til Cederbongh’s
Samfundsskildringer, og disse to Mænds
forskelligartede Prosaforsøg indeholder 19. Aarh.’s første
Spire til sv. Prosafortælling. I »Sv.
Litteraturtidning« skrev P. tilsidst næsten hele Indholdet,
og hverken Trusel om Censur ell. Paabud fra
højere Steder formaaede at mildne hans Iver
for Nya Skolans Ideer. Som Kritiker er han
besindig, men skarp; dog ikke altid dyb eller
vidtskuende. Af Interesse er hans lille vittige
»Törnrosens bok« (1840], som er rettet mod
Almqvist’s »Det går an« og giver en for
Datiden i enkelte Henseender temmelig
retledende Karakteristik af dennes Produktion.

En Tid lang gled P. bort fra den litterære
Kritik og fra Forfatterproduktion, dog skrev
han endnu en Roman »Aurora Königsmark og
hennes släkt« [1846—49], og Geografien blev
hans egl. Fag. Allerede 1826 udkom første Bind
af hans store »Handbok i physiska och
politiska, aldre och nyare geografien« [5 Bd,
1826—37], desuden skrev han geogr. og hist. Bøger
til Skolebrug, ligesom han ogsaa forfattede
adskillige Afhandlinger ang. græsk Sprog og Litt.
Mod Slutningen af sit Liv optog P. atter sin
Stilling som Smagsvejleder, en Tid var han
Redaktør af »Tiden« [1847—51] og »Läsning för
bildning och nöje« [1846—48], men han
trættedes, idet navnlig Redaktionen af det
konservative Dagblad voldte ham mange Bekymringer,
men deltog dog til sin Død i Redaktionen af
»Svenska tidningen«. P. maatte dele Skæbne
med Skolens andre Repræsentanter. Ivrig og
begejstret virkede han i sin Ungdom, men blev
med Aarene uforstaaende overfor ny Rørelser
og blev tilsidst lige saa konservativ som de
Smagsrelninger, han havde bekæmpet som ung.
Hans Skrift mod Almqvist er interessant, thi
her kæmper han saa at sige sin sidste Kamp
for at forstaa sin Samtids unge Kræfter. Hvad
P. skrev derefter, tæller ikke med, naar Talen
er om sv. Aandsudvikling. (Litt.: Atterbom,
»W. Fr. P.« [1853]).
O. Th.

Palmcrantz, Karl Helge Julius, sv.
Ingeniør, f. 7. Juni 1842, d. 22. Novbr 1880 i
Stockholm, gennemgik 1861—64 Teknologiska
institutet i Stockholm, var som Tegner
Assistent ved Vaabenkomitéen 1867, gik sammen
med Th. Winborg til Dannelsen af et
Aktieselskab for Vaaben og Mejemaskiner m. m., som
ved Ledernes Dygtighed opnaaede en høj Grad
af Blomstring og 1879 flyttedes til Karlsvik paa
Kungsbolmen 1 Stockholm. Fra 1868
konstruerede P. Kuglesprøjter af simpel og solid
Konstruktion med flere, 4 ell. 10, faste, sidestillede
Løb, af hvilke senere Nordenfelt’s Mitrailleuse
og hurtigskydende Kanon udvikledes; 1877
bragte han en fortrinlig Mejemaskine paa Markedet.
(F. W.). C. H. R.

Palme, Rudolph, tysk Orgelspiller
(1834—1909), blev Organist i Magdeburg og skaffede sig
et Navn som Virtuos paa Orgel og som
Komponist for dette Instrument. Hans Sonater,
Koralforspil, Fantasier etc. har vundet betydelig
Udbredelse. P. har ogsaa skrevet Mandskor,
aandelige Sange for Skole og Kirke, m. m.
W. B.

Palmeblade, se Cycas.

Palmebregner, Navn for træagtige Bregner.

Palmeegern (Sciurus palmarum). Bl.
Ostindiens mange, prægtig farvede, stribede Egern
er det lille P. langt det almindeligste; det har 3
lyse Striber ned ad sin brune Ryg, det findes i
stor Mængde næsten ved alle Forindiens
Landsbyer, hvor det behændig løber op og ned ad
Palmernes Stammer og færdes ganske frygtløst
ind i Husene, hvor det jævnlig bygger sin Rede
i Taget; da de er ganske uskadelige, forfølges
de ikke og bliver derved yderst tamme, æder af
Haanden o. s. v.
(M. Ml.). R. Hg.

Palmefamilien, se Palmerne.

Palmefedt, forsk. Fedtsorter, der faas af
Palmefrugter; herhen hører saaledes
Kokosolie og Aouraolie. Ved Palmeolie
forstaas imidlertid sædvanlig det Fedt, der faas
af Frugtkødet af den i Guinea voksende og fl.
Steder i Sydamerika, Vestindien, Java o. fl. St.
dyrkede Oliepalme Elæis guineensis og den
amer. E. melanococca. Fedtet fremstilles paa
den Maade, at Frugterne skæres itu, henlægges
nogen Tid til Gæring og derpaa udkoges med
Vand, hvorved Fedtet smelter og svømmer op.
Af Resterne fraskilles Kernerne, hvorpaa følger
en fornyet Udkogning med Vand. Fedtet har
ved alm. Temp. Konsistens som Smør, en
violagtig Lugt, sødlig Smag og en orangegul Farve.
Udsat for Luften mister det hurtig Farven, og
det allerede til en Beg. store Indhold af fri
Fedtsyrer tager derhos betydelig til, idet der
samtidig udskilles Glycerin. Vægtfylden ved 15
er 0,945, medens Smeltepunktet efter
Fremstillingsmaaden og Alderen varierer fra 27 til 42°.
P. er meget let forsæbeligt og bruges til
Fremstilling af Sæbe og Lys, idet dens Værdi til
sidstnævnte Brug stiger med Smeltepunktet.
Aouraolie, der ofte ogsaa gaar i Handelen
under Navn af Palmeolie, kendes fra denne
derved, at den beholder sin Farve i lang Tid. Af
Kernerne, baade af Elæis og Astrocaryum,
udvindes ogsaa Fedt, den saakaldte
Palmekerneolie. Denne, der navnlig fremstilles i
Europa af indførte Kerner, er hvid eller
gullig, af smøragtig, dog oftest noget kornet
Konsistens, har en mild behagelig Lugt og Smag,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0822.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free