- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
784

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palmerston, Henry John Temple - Palmerston - Palmerston North - Palmesago - Palmesnudebille - Palmesukker - Palmesynoden - Palmesøndag - Palmetræ - Palmette - Palmevin - Palmevoks - Palmezzano, Marco - Palmgren, Selim - Palmi - Palmieri, Luigi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Sags Skyld. Men dels kunde han ikke
overvinde den Modstand, der fra anden Side —
ogsaa inden for hans Ministerium, særlig
Russell og Gladstone, som heri støttedes af
Dronning Viktoria — rejstes derimod, dels vilde han
ikke bruge Englands Magt til at fremme
Napoleon III’s egennyttige Planer. Han var
overmaade populær, fordi »Old Pam« altid stod som
en fuldblods Repræsentant for sit Folks
Tankesæt og en kraftig Hævder af Gammel-Englands
Fordel og Magt. Endog hans Modstander Rob.
Peel udtalte 1850 om ham: »Vi er stolte af
ham«, medens han selv fandt Glæde i at
betegne sig som »den bedst bagtalte Statsmand
i Europa«. Siden 1839 var han gift med Lord
Melbourne’s Søster Amalie Lamb, Enke efter
Jarl Cowper. (Litt.: Lord Dalling, Lord
P.
[indtil 1846] [2 Bd, 1870—74, fortsat af E.
Ashley, 2 Bd, 1874—76]; E. Ashley, Life and
Correspondance of Lord P.
[2 Bd, 1879]; Lloyd
C. Sanders
, Life of Visc. P. [Lond. 1888];
Markis Lorne, Visc. P. [Lond. 1892]).
E. E.

Palmerston [’pa.məstən], se Port Darwin.

Palmerston North [’pa.məstən-’nå.əþ], By
paa Nordøen af den britiske Koloni New
Zealand, ligger 120 km NNØ. f. Wellington, med
hvilken By den er forbunden ved Jernbane,
(1922) 17510 Indb. P. N. har Savværker og
Mølleindustri.
(H. P. S.). M. V.

Palmesago, se Sago.

Palmesnudebille (Rhynchophora), meget
store, som oftest sorte Snudebiller, hvis Larver
lever inde i Palmer, Cycadeer, Bananer og
Sukkerrør og her anretter en ofte meget betydelig
Skade; deres Hjem er overvejende Troperne,
særlig Asien og Afrika.
C. W.-L.

Palmesukker, Dalloa, er Sukker, som
faas ved Indkogning af Saften, Toddy, af de
unge Blomsterstande af forsk. Palmer, f. Eks.
Borassus, Cocos, Elæis o. fl. Ved stadig at
bortskære ny Skiver fremtvinger man en stedse
fornyet Udflydning af Saft, der kam vedblive 1/2
Aar ell. mere. Ved frivillig Gæring af denne faas
den saakaldte Palmevin, der ogsaa kaldes
Toddy. Se i øvrigt Arrak.
K. M.

Palmesynoden, en Synode i Rom 501. Dens
Benævnelse hidrører sandsynligvis fra den
Buegang (ad Palmaria) i Peters-Kirken, i hvilken
Møderne holdtes. Synoden er mest kendt ved
sin Udtalelse om, at en Pave ikke kan dømmes
af Mennesker, altsaa end ikke af en Synode, en
Udtalelse, der dog ikke blev uimodsagt senere.
A. Th. J.

Palmesøndag, den Søndag, hvormed den
stille Uge indledes. Navnet hidrører fra, at
Folkeskarerne ved Jesu Indtog i Jerusalem
Søndagen før Langfredag, hilste ham med
Palmegrene, og Navnet anvendes allerede i 4.
Aarh. I den gl. Kirke modtog de bodfærdige paa
den Dag Absolutionen. Da den gr. Kirke Dagen
i Forvejen fejrede Lazarus’ Opvækkelse,
kaldtes P. ogsaa Lazarus’ Søndag. Den katolske
Kirke har en særlig Palmeprocession paa P.
A. Th. J.

Palmetræ, se Palmerne.

Palmette (fr. palmette), et Ornament, der
har faaet sit Navn, fordi det minder om et
Palmeblad ell. en Palmekrone. Det forekommer i
oldægyptisk Ornamentik, omend først i dennes
yngre Perioder, og er her i Reglen formet
som en liljeagtig Blomst med en viftelignende
Bladgruppe i Bægeret. Mere
Palmebladskarakter har P. i den assyriske Kunst, hvor den var
i høj Grad yndet, og hvor Viften er vokset,
medens Blomsterbægeret skrumper ind til et Par
underordnede Volutter. Nærmest i denne Form
naaede det med de stærke orientalske
Paavirkninger ind i den hellenske Kultur, som
forædlede Formerne, og hvor P. fik stor Bet. i
Vasemaleriet og i Arkitekturen (sml. Akroterion);
udiført i Skulptur berigedes P. med
Akanthusbladmotiver. Fra Hellas og Rom gik P. i Arv
til byzantinsk, arabisk og romansk Stil og
genoptages af den ital. Renaissance.
Nyklassicismen korrigerede paany sine P. efter de antikke
Forbilleder.
C. A. J.

Palmevin, se Palmesukker.

Palmevoks, se Voks.

Palmezzano [-me’t.sano], Marco (di
Antonio
), ital. Maler af den toskansk-umbriske
Skole, f. 1456 i Forli, virkede endnu 1537. Han
var Elev af Melozzo da Forli (deraf hans tidlige
Signatur: Marchus de Melotius), men uddannedes
under Indflydelse fra forsk. Skoler, saaledes
Ferrara-Skolen. Ligesom Melozzo yndede P. at
fremstille Habvfigurer, med dristige
Forkortninger, set nedefra. Freske af P. i S. Girolamo i
Forli. Forsk. Altertavler, saaledes i hans
Fødeby. Arbejder af P. ses bl. a. i Brera i Milano
(Madonna med fire Helgener), i Rom’s
Lateranmus., i Mus. i London (Gravlæggelsen), Berlin
(Kristi Fødsel) og München (Madonna med
Helgener).
A. Hk.

Palmgren, Selim, finsk Komponist og
Pianist, f. i Björneborg 16. Febr 1878, Elev af
Musikinstituttet i Helsingfors samt af Busoni
og Ansorge. Ved sin Optræden i Tyskland og
Skandinavien har han skaffet sig et Navn baade
som Pianist og Komponist, i sit Hjemland tillige
som Dirigent, overhovedet en af dem, som man
venter sig mere og mere af. Bl. hans talrige
Værker skal nævnes hele Rækken af
Klaverkompositioner, hvoriblandt D-moll-Sonaten og
G-moll-Koncerten, hans Sange og Korværker,
Sagaspillet »Tuhkimo«, Tonemaleriet »Floden«,
endvidere Sange og Kompositioner for
Mandskor. Endelig en Opera »Daniel Hjort«, opført
1910 i Åbo og Helsingfors.
A. H.

Palmi, Palme, By i det sydlige Italien,
Prov. Reggio, ligger i Nærheden af
Gioja-Bugten og omgives af Orange- og OMvenplantninger.
(1911) 14160 Indb. P. led meget ved
Jordskælvene 1783, 1894 og 1906.
C. A.

Palmieri [-’miæri], Luigi, ital. Meteorolog
(1807—96), fra 1828 Prof. i Matematik og Fysik i
forsk. ital. Byer, blev 1848 Direktør for det
meteor. Observatorium paa Vesuv. 1860 blev der
for P. oprettet en Lærestol i terrestrisk Fysik
ved Univ. i Neapel. P. observerede personlig
Vesuv under fl. af denne Vulkans Udbrud,
undertiden med Fare for sit Liv, saaledes under det
store Udbrud 1872. Han har offentliggjort disse
Observationer i Annali dell’ osservatorio
Vesuviano
og Incendio Vesuviano del 26. Aprile 1872.
P. konstruerede fl. meteor. og fys.
Instrumenter.
(W. J-n.). H.-P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free